Det anbefalede navn er sødskærm, men da jeg fra barnsben har kendt den som spansk kørvel er det svært for mig at kalde den sødskærm. Den smager jo af kørvel, så det er for mig et mere indlysende navn. Men jeg vil anbefale alle at kalde den sødskærm. Det kan jeg vel godt, selv om jeg ikke selv er så god til det navn?
Normalt er det en ret håret plante, men min version er glat. Den stammer fra skoven nær Herlufsholm, som er et tidligere benedictinerkloster, Skovkloster. Det er ca. 20 år siden jeg samlede nogle frø fra en stor gruppe i skovkanten. Den har siden fulgt mig gennem de forskellige have jeg har rådet over. Den voksede også i hækken i min barndom have i det nordlige Næstved, også den glatte udgave. Det var først da jeg i en københavnsk skolehave så den normale hårede udgave, at jeg forstod at den kan være anderledes.
Enhver have burde have nogle planter af denne. Alle dele af planten kan spises, både rod, blade, stængler og de umodne frø. Når frøene modner bliver de for fyldt med fibre til at være en nydelse. Den trives fint i de skyggede dele at haven, som mange har svært ved at bruge på en god måde.
Planten formeres ved frø, som skal sås samme efterår eller meget tidligt om foråret (marts eller før), da frøet ikke er så holdbart og kræver en kuldeperiode for at spire. Planten er flerårig, skyder tidligt om foråret, hvor friske velsmagende blade er velkomne i gryderne. Den er hård kost for skvalderkål, og en oplagt plante at forsøge, hvis man vil bruge planter til at fordrive skvalderkål. Som ukrudt er spansk kørvel let at styre, da den kun formerer sig ved frø, og den er let at grave op. Der er ingen problemer med at den skyder igen.
Den smager af anis/lakrids, tilmed sødt og godt i en grad så den kan bruges til at søde med. De grønne umodne frø er dejlige at nippe af når man kommer forbi på sin vej i haven.

maj 4, 2008 at 3:54 pm
Hej Søren.
Vi har også Spansk Kørvel i haven. Bemærk navnet. Når du kan, kan vi også. Dette skal ikke forstås på anden måde end at vi altid har kaldt den Spansk Kørvel og ikke Sødskærm. Den kommer trofast og tidligt hvert eneste år. Der er ingen slinger i valsen der.
Hos os er den allerede i fuld blomst. Jeg tror, men er ikke sikker, at det er den glatbladede type. Det er svært at vide, når den anden type ikke er ved siden af.
Vi har aldrig brugt den.
I bogen Noma foreslår René Redzepi og Claus Meyer at man tørrer de modne sødskærmkapsler, blender (eller støder i morter, måske?) dem og bruger dem som krydderdrys.
Nu er det jo ikke tilladt at viderebringe opskrifter fra en bog, men jeg synes ikke at det er at betragte som en egentlig opskrift, og derudover gør jeg jo reklame for bogen.
Jeg vil prøve det, hvis jeg husker det. Til den tid er der jo tusinde andre ting som skal prøves og smages. Man kan da altid gemme de godt tørrede frø og så eksperimentere med dem senere.
Hilsen fra Merete
maj 4, 2008 at 10:06 pm
Hej Merete.
Billedet tog jeg d. 25 april, og mine er også lige begyndt at blomstre.
Spændende at nogen også har fundet en anvendelse for de modne frø. Der kommer nok af dem, og de er store og lette at samle, så det skal da prøves.
Tak for tippet.
juli 6, 2008 at 9:33 pm
Hej Søren.
Nu har jeg arbejdet lidt med sødskærmkapsler. Du har ret i at de skal bruges grønne! Sorte er de hårde og vigtigst – smager ikke af noget som helst. Så muligvis kan man tage tørre friske, grønne kapsler og bevare smagen på den måde. Tørrede på busken duer i hvert fald ikke.
Hilsen ‘Merete’