maj 8, 2008
Vinbjergsnegl Helix pomatia
I gang med højt ukrudt stødte jeg pludseligt på vinbjergsneglen. Den blev selvfølgelig forskrækket og trak følehornene til sig. Kunne den tale havde det lydt “Jeg er ingen dræbersnegl”.
Vinbjergsneglen er en velkommen gæst i haven, ligesom plettet gråsnegl. De er tilsammen grunden til at jeg ikke bruger sneglegift, sneglenematoder eller ølfælder mod snegle. De har en naturlig plads i haven, optræder i moderat antal og er ualmindeligt hyggelige at møde i haven. Snegle er også føde for skrubtudsen, så kun hvis vi får en voldsom snegleplage vil jeg prøve at ændre naturens balance. Det kan hurtigt blive aktuelt, da dræbersneglens ankomst blev meldt sidste sommer her i kvarteret. Derfor er jeg også særlig opmærksom på sneglene i år, kan jeg tage dræbersneglen i opløbet gør jeg helst det.
maj 9, 2008 at 9:50 pm
Hej Søren.
Nåhr, hvor er den sød. Og så kan den spises. Den skulle smage godt med hvidløgssmør. Og er det ikke netop hvad du har. Altså hvidløg. Jeg kan anbefale Hugo Mikkelsens “Vinbjergsneglen”. Her er detaljeret anvisning på hvordan man tilbereder de små fyre. Men det nænner vi ikke, vel?
Med dræbersneglen er det en helt anden sag. Tænk, hvis den var en delikatesse.
Jeg har ladet mig fortælle at man i Steinerkredse siger at dræbersneglen ikke er et problem. Man skal blot møde den med kærlighed og god karma, så vil den holde sig til naboen.
Hm, hvornår er man begyndt at holde folk væk med god karma. Og hvad med naboen? Er det særlig kærligt overfor ham? Og hvor skal de stakkels dræbersnegle være, hvis vi alle udviser god karma. Det er bare snak fra min side eftersom jeg aldrig har haft en dræbersnegl indenfor i haven. Når den første viser sig ser jeg muligvis anderledes på sagen.
maj 9, 2008 at 10:28 pm
[...] Posted by skrubtudsen under dyr, madopskrift | Tags: opskrift, vinbjergsnegl | Da Merete Juul spøgefuldt bemærker at man kan spise vinbjergsneglene fra haven tog jeg mig sammen og fandt min farbrors opskrift. Min [...]