Roottrainer med dværg selektion af valsk bønne med lilla frø. I hver række er sået 4 frø fra én dværg moderplante
I år besluttede jeg at det er tiden at udskille dværgplanterne fra de høje planter. For at få dem til at blomstre før de høje valske bønner har jeg valgt at så dem i roottrainer. Jeg har ikke prøvet roottrainer før, men systemet skulle være særligt godt for rødderne. Jeg tænkte, at så store frø nok kan have glæde af særbehandling. Almindelige såbakker ville nok hæmme væksten. Kun ét frø ud af 28 har ikke spiret.
Dværg selektion af valsk bønne med lilla frø. Hver potte/kasse indeholder planter fra én moderplante
I dag har jeg sat planterne i kasser og potter. Nogle af planterne er lidt højere end andre. Måske er det høje planter, som ikke skal have lov at sætte frø eller bestøve de andre planter, eller måske er det bare de planter der spirede først. Det haster ikke med at finde ud af det. Jeg kan blot vente og så, hvor høje de bliver. Så længe jeg er i tvivl om de bliver for høje kan jeg fjerne alle blomsterknopper, og viser de sig at være høje kan jeg jo bare fjerne dem helt.
maj 10, 2008 at 9:37 pm
Er der nogen særlig grund til at du vil have lave valske bønner, andet end at det vil du bare?
Jeg har også estisk fava, for det er dem du avler på, ikke? Jeg ville have sendt et billede af mine andre valske bønner, sort ukendt. De er købt i almindelig handel for 30 år siden. Der er 5 planter og på nuværende tidspunkt er de 20-30 cm høje og blomstrer på livet løs. De står et sted hvor de ikke skal stå, de har nemlig sået sig selv sidste efterår.
Det har givet mig den idé at så en række valske bønner til september. Med lidt held har vi så tidlige bønner næste år.
maj 11, 2008 at 8:29 pm
Hej Merete.
Om der er en særlig grund til at jeg vil have lave valske bønner? Tja, egentligt startede det jo bare med noget der ikke var fornuftigt, og så min nysgerrighed. Nu tænker jeg, at der nok kunne være mere end én sort af lave valske bønner. Jeg tror der er mange der ikke har have, der kunne have glæde og sjov ud af at dyrke nogle lave valske bønner i en urtepotte. Og nu er det snublende nær at lave en sådan sort, så det “vil jeg bare”.
Spændende med overvintrene valske bønner. Der blev vist lavet et forsøg med det nogle år tilbage, var det på http://www.ecogarden.dk eller http://www.havenyt.dk jeg læste om det?
maj 12, 2008 at 9:57 pm
Nu har jeg læst om forsøg med overvintrende valske bønner på http://www.havenyt.dk. Konklusionen på forsøget er, at det bedre kan betale sig at så dem meget tidligt om foråret. Dels bliver de taget af frosten, dels høster man ikke ret meget tidligere på efterårssåede end på forårssåede. Forsøget blev lavet i 94/95. Måske er vintrene blevet lidt mildere siden. Jeg vil lave mit eget forsøg, da jeg som regel har rigeligt med bønner.
En anden lidt bekymrende ting, jeg erfarede ved samme lejlighed, er at man ikke kan have to slags valske bønner i haven uden at de krydser. Da jeg blev spurgt om jeg ville adoptere estisk fava, fik jeg at vide at det ikke var et problem hvis jeg sørgede for afstand og forskød såningerne. Men det er svært at undgå at de blomstrer samtidig da de blomstrer over en lang periode.
Merete.
maj 13, 2008 at 4:28 pm
Ja, mon ikke at vi allerede har varmere vintre, selvom der nok vil komme enkelte isvintre endnu. Det er jo altid dejligt at få høsten trukket lidt ud, så af den grund kan det da være en god idé at overvintre nogle valske bønner og så andre sen vinter og tidligt forår.
Hos mig er humlebierne aktive i de valske bønner, og de kommer jo godt omkring. Man kan nedsætte krydsningsfaren ved at holde (meget) god afstand, men og så ved at tænke i hindringer og “dørmåtter” mellem de to sorter. Hindringer er ting der spærrer den direkte flyveretning, som træer, huse og høje hegn. Ved “dørmåtter” forstår jeg andre blomster som humlebierne uvilkårligt vil besøge på flyveturen mellem de to sorter af valske bønner. Dørmåtter skal dels blomstre samtidigt med de valske bønner, dels være attraktive for humlebierne. Man kan lære meget om bestøvning, hvis man lægger mærke til hvilke insekter der kommer i de forskellige blomster, og på hvilken tid af døgnet.
En mere sikker metode er at dække den ene sort med insektnet, så insekterne ikke kan komme til, og så selv lige ryste dem lidt for at hjælpe pollenet på vej.
En tredje vej er at plante to sorter, der hver har karaktertræk der kan genkendes i en krydsning. Men det kan være svært, når den ene sort er en landsort med stor variation.
Nå, det blev næsten et nyt indlæg