
Tomat ‘Whippersnapper’ Lycopersicon lycopersicum
Whippersnapper er en lille sprinter. Den står på terassen, men modner alligevel før tomaterne i drivhuset. Det er en lille busktomat. Den skal ikke knibes, bare hænge ud over krukkekanten, eller støtte sig til nogle grene stukket rundt i krukkekanten. Jeg planter den altid i grupper på 3-9 planter. Farven er rosarød, smagen er god når vejret er varmt, i kolde grå perioder er den knap så spændende. Den bærer overvældende, men ikke så længe. Den er simpelthen en god sæsonstarter.
juni 26, 2008 at 9:17 pm
Hej Søren.
Ja, ikke for at prale. Vi har haft modne tomater i et stykke tid og det helt uden snyd. (Snyd=tilskudsvarme og lys).
Det eneste “snyd” er at det er en gemini F1 som leverer frugterne.
Merete.
juni 27, 2008 at 7:41 pm
Hej Merete.
Det kalder jeg helt uden snyd. Jeg må prøve gemini F1 næste år.
Søren.