august 2007


 Golden Snow Pea variation

Til højre er de normale frø af Golden Sweet, til venstre den lilla variation.

Jeg hoppede lidt i stolen, da jeg åbnede bælgen med disse fem lilla ærter.
Da planten, og form og størrelse på frøet er normalt for Golden Sweet tror jeg det er en sport (spontan mutation) og ikke en krydsning. For at finde ud af det, vil jeg så de lille frø for sig, men så tæt på Golden Sweet, at jeg kan sammenligne dem.

Ville det ikke være interessant med en lilla ært i en gul bælg, især hvis den smager godt og er produktiv?

Reklamer

Northern Melon Mix

En grex skænket af SeedAmbassadors er grundmaterialet i mit forsøg på at udvikle en ny melon sort. Den består af en sammenkrydsning af tidlige og kuldetolerante melonsorter, dyrket i Oregon i nogle år. Idéen er at udvælge dem der trives bedst i egen have, over en årrække, og så er det forhåbentlig en supermelon til nordlige forhold. Sidste år dyrkede jeg melonen Minnesota Midget ved direkte udsæd på friland i juni. Den modnede nogenlunde, men frøene modnede ikke. Dette år prøver jeg så Northern Melon Mix, med forkultur inde fra 1. maj og udplantning grundlovsdag på en rende fyldt med hestegødning, og med sort plastic jorddække til at hæve temperaturen. Dette er ikke en varm sommer, og hvis enkelte af dem formår at modne nogle frø er det absolut en succes.

Turnips follow after garlic

I mit sædskifte kommer roe (majroe, turnips) efter hvidløg. Alle planter fra kålslægten har hurtigtvoksende rødder og er derfor gode til at trække overskydende kvælstof op i det øverste jordlag, og da løg har svagt udviklede rødder kan der ellers udvaskes en del kvælstof. Da vi holder meget af roernes saftige sødme er det vores førstevalg, men der kan også blive plads til lidt grønkål og ræddike. Roer udsået efter hvidløg bliver mere søde og saftige end dem man sår om foråret, de holder af det kølige fugtige efterår.

Roerne på billedet er Ljungdalen, en svensk landsort. Jeg dyrker også andre sorter, bl.a. Orange Jelly (tak til Patrick www.patnsteph.net/weblog ). Jeg vil prøve at høste frø af Lungdalen næste år, men først skal jeg overvintre dem.

Nu begynder vi at høste de søde paprika fra friland.

My pepper varieties

Fra øverst til venstre: Zlatni Medal, Liebesapfel og min egen sort, Amager kohorn.
Nederste række viser: Roter Augsburger. Gruppen til venstre dyrket på friland, gruppen til højre dyrket i potte på terrasen.

Zlatni Medal er en croatisk sort. Det er første år jeg dyrker den, og sandsynligvis bliver det en standardsort i haven.

Liebesapfel er en tysk sort, det er tredje sæson i haven og en af mine standardsorter.

Min egen sort, Amager kohorn, stammer fra en tomatpeber købt i et ungarsk supermarked. Ingen af frøplanterne blev fladtrykte som tomatpeber skal være det (Liebesapfel er en tomatpeber). Først tænkte jeg at det var en katastrofe, men siden fik jeg øje for, at alle planterne var lidt forskellige. Den variation gav mulighed for at udvælge en ny sort.

Første år dyrkede jeg i drivhus og udvalgte efter tidlighed, da det er vigtigt for mig at de kan nå at sætte en god høst.
Andet år ligedan, men tre overskydende planter røg ud på friland i juni. Én af dem gav en rig høst.
I de følgende år afprøvede jeg alle ti linier af på friland, hvert år fravalgte jeg nogle af linierne. I år er jeg nået ned på en linie, og nu har jeg givet den navnet Amager kohorn. Den modner 2-5 dage senere end de tidligste sorter jeg ellers dyrker, men så er frugterne til gengæld meget større, og stadig søde og velsmagende.

Roter Augsburger er en tysk sort, første sæson jeg prøver den. En plante i potte på terrasen, som giver søde røde frugter med en næsten umærkelig varme, mange holder af den smag. En anden plante står på friland, men den er ikke sortstypisk, da den er meget stærk. Til næste år vil jeg udså flere af de originale frø, for at se om det ene stærke frø er faldet i en forkert pose, eller om der er sket en krydsning og jeg får en stor variation i planterne. Nu er jeg jo blevet interesseret i variationens potentialer 😉

Shelling the first dry peas

I dag har jeg bælget de første tørreærter.

Det er sorten ‘Lollandske rosiner’, som trives godt på tung lerjord. Før kartioflen blev almindelig var lollandske rosiner og andre gråærter (det kaldes typen) basiskost for arbejderklassen, både på lolland og i københavn. Det er en markært, der skal sås meget tidligt om foråret. Den koges, efter udblødning natten over, i to timer og har da lavet sin egen sovs. Den koger ikke ud som gule ærter, men ligner lidt en rosin. Det er sund og nærende kost.

Jeg dyrker den, fordi den fortjener at overleve til den en dag opdages af en kendt kok, derefter skal den nok blive kendt igen. Da den også er tidlig, er den også dejlig at spise frisk som grønært. Fordi ‘Lollandske rosiner’ er så tidlige, når der ikke rigtigt at komme orm i ærterne efter min erfaring.
Jeg drømmer om at dyrke den sammen med havre, som jeg husker det på husmandsstederne da jeg var barn. Så kan ærterne støtte sig til havrens strå.

Ps. Tomaterne er ‘Fleischtomate, kartoffelblättrige, Tiefgefurchte’ og ‘Black Prince’

Det er ikke let at enes om det rette tidspunkt at sætte hvidløg. I grunden kan jeg ikke engang enes med mig selv. For at komme overens med mig selv, lavede jeg et lille eksperiment med en af mine hvidløgskloner, som jeg kalder “Tanja’s Tyrkiske Grønthandler”. Jeg tror det er af typen artiskok. Jeg satte i oktober, januar og marts:

When to set garlic?

Jeg fandt ud af, at oktober er god sættetid, hvis hvidløgene skal blive store. Ønsker jeg dem ikke så grove, så er januar bedre. Vil jeg derimod hellere have enkeltfedshvidløg så er marts det bedste tidspunkt at sætte hvidløg.
Ternene måler 1x1cm

Vær opmærksom på, at dette kun er afprøvet på én sort.

Hvis du laver et lignende forsøg med hvidløg hører jeg gerne om det.

Min grundlæggende plan er at dyrke en til to sorter indenfor hver type hvidløg. Men jeg vil også finde de hvidløg der trives bedst. Derfor dyrker jeg også de hvidløg jeg bliver anbefalet. Det er mere pålideligt, end at dyrke unavngivne hvidløg fra havecentret.

My garlic varieties

Flettehvidløg i øverste række fra venstre:
Inchelium  Red (1.år), Tanja’s Tyrkiske Grønthandler (kaldenavn, 3+år), Grethes Supermarked (kaldenavn, 3+år), Lorz Italian (2.år) og Ydre Mongoli (kaldenavn, 1.år)

Slangehvidløg i nederste række fra venstre:

Estisk Rød (3+år), Rebberger (3+år), Polish Hardneck (1.år), Metechi (2.år), Fraser Valley Roja (2.år), Martins Old Heirloom (2.år), Oregon Blue Hardneck (1.år) og Leningrad (1.år).

Estisk Rød

Estisk rød er meget pålideligt, og laver omkring 5 store fed med god stærk smag. Tomatskiver spiser vi med salt og en tynd skive af Estisk rød. Sorten blev bragt til Danmark af Lila Towle, formand for Frøsamlerne, som købte den på et marked i Estland.

Rebberger er også en meget pålidelig sort, men mindre og med mange fed. Den tilhører rocambole gruppen, som krøller særligt meget med blomsterstængelen. Den stammer fra tysktalende egne i alperne, hvor den bliver dyrket på vinbjergene (rebberg)

Tanja’s Tyrkiske Grønthandler hører nok til artiskok gruppen. Den er næsten ligeså holdbar på lager (i køkkenet) som de to ovenstående. Tanja er den søde pige i kantinen, der gemte et fed til mig af et særligt stort hvidløg, som hun havde købt af en tyrkisk grønthandler (derfor behøver det jo ikke at være tyrkisk). Tak Tanja!

Grethes Supermarked tilhører måske silverskin gruppen, da det aldrig udvikler den mindste smule violet farve.

Inchelium Red var årets overraskelse. Aldrig i mit liv har jeg dyrket et større hvidløg. Dette var første sæson, vil den være i stand til at vokse ligeså fantastisk de næste år?

Lorz Italian klarede sig en anelse bedre i år end sidste år, hvor den næsten gik til grunde. Der er stadig et håb.

Ydre Mongoli: En rejsende fik dette hvidløg fra en skolelærers have i det Ydre Mongoli. Jeg blev betroet 3 fed. 2 døde, 1 overlevede, men blev noget klejnt. Jeg giver dog ikke uden videre op, og man skal forsøge at dyrke et hvidløg i 3 år, før man fælder dom over det.

Metechi ligner en lille udgave af Estisk Rød, med gule striber på bladene, som tegn på virus. Derfor holder jeg nok inde med at dyrke den. Men i grunden er det et ganske godt hvidløg.

Martins Old Heirloom fik jeg fra Martin Longseth selv. Han dyrker den i kæmpestørrelse på tung lerjord i Wisconsin, USA. Det er et hvidløg med potentiale.

Oregon Blue (Hardneck) er en linie af Oregon Blue der producere blomsterstængler, i det mindste her i Danmark.

Chinese Purple
Chinese Purple glemte jeg at tage med på billedet. Det er første sæson, og den har klaret sig godt. Blomsterstænglerne står flot som bispestave.