Nu begynder vi at høste de søde paprika fra friland.

My pepper varieties

Fra øverst til venstre: Zlatni Medal, Liebesapfel og min egen sort, Amager kohorn.
Nederste række viser: Roter Augsburger. Gruppen til venstre dyrket på friland, gruppen til højre dyrket i potte på terrasen.

Zlatni Medal er en croatisk sort. Det er første år jeg dyrker den, og sandsynligvis bliver det en standardsort i haven.

Liebesapfel er en tysk sort, det er tredje sæson i haven og en af mine standardsorter.

Min egen sort, Amager kohorn, stammer fra en tomatpeber købt i et ungarsk supermarked. Ingen af frøplanterne blev fladtrykte som tomatpeber skal være det (Liebesapfel er en tomatpeber). Først tænkte jeg at det var en katastrofe, men siden fik jeg øje for, at alle planterne var lidt forskellige. Den variation gav mulighed for at udvælge en ny sort.

Første år dyrkede jeg i drivhus og udvalgte efter tidlighed, da det er vigtigt for mig at de kan nå at sætte en god høst.
Andet år ligedan, men tre overskydende planter røg ud på friland i juni. Én af dem gav en rig høst.
I de følgende år afprøvede jeg alle ti linier af på friland, hvert år fravalgte jeg nogle af linierne. I år er jeg nået ned på en linie, og nu har jeg givet den navnet Amager kohorn. Den modner 2-5 dage senere end de tidligste sorter jeg ellers dyrker, men så er frugterne til gengæld meget større, og stadig søde og velsmagende.

Roter Augsburger er en tysk sort, første sæson jeg prøver den. En plante i potte på terrasen, som giver søde røde frugter med en næsten umærkelig varme, mange holder af den smag. En anden plante står på friland, men den er ikke sortstypisk, da den er meget stærk. Til næste år vil jeg udså flere af de originale frø, for at se om det ene stærke frø er faldet i en forkert pose, eller om der er sket en krydsning og jeg får en stor variation i planterne. Nu er jeg jo blevet interesseret i variationens potentialer😉