Skrubtudsens have

I år dyrker jeg radisen Janosnapi til frø. Eftersom de første frø er modne, har jeg afskåret planterne og lagt dem til vejring så de sidste frø eftermodner. Ud af 28 planter gemmer jeg kun frøene af de 21, idet jeg fravælger de små atypiske planter. De har dog alle fået lov at blomstre, så de små atypiske planter har også gener med i de frø jeg ender med, omend i mindre grad end de gode planter. Da alle 28 planter begyndte at blomstre den samme uge, har jeg ikke fravalgt nogle planter fordi de gik tidligt i blomst. Det er jeg ellers opmærksom på, da radiser der går hurtigt i blomst er dårlige planter i en nyttehave.

Janosnapis ravgule farve kan ses på dette billede taget i sommer.

Janosnapi er en ungarsk sort. De originale frø fik jeg af en ungarsk kollega tilbage i 2002. Det var på tide at jeg dyrkede frø af den, hvis jeg fortsat skal kunne dyrke den.

Nu har jeg høstet de sidste meloner, de ligger og modner og dufter skønt.
De ligger i en af de små mandarinkasser. Jeg er i grunden overrasket over frugtbarheden i denne melongrex. Smagen veksler mellem akceptabel og suveræn, de fås sjældent bedre i et supermarked.

Nu overvejer jeg at så mere af det original frø til næste år, og så om to år så de bedste ud samlet. Jeg overvejer også, om jeg skal reservere mere plads til meloner, så jeg kan få flere meloner at vælge imellem. Det handler ikke om at samle flest mulig frø, men om at gemme frø fra de bedste planter. Jo flere år jeg kan strække udvælgelsen over, des større chance er der for at ende med en optimal kombination af gener. Det ser ud som om flere af de modne meloner ikke har modne frø. De bliver automatisk valgt fra i næste generation, slet ikke dårligt, for så har jeg en chance for at ende med meloner der mere sikkert kan modne frø herhjemme.

Jeg overvejer, om melon og peber kan være gode naboplanter – tre eller fire melonplanter for hver sød peber? De holder begge meget af løs næringsrig jord.

Nu er der forbavsende mange meloner, men bladene er visnet af sygdom/kulde (der har ikke været nattefrost). Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal gøre nu, men hvis ingen giver mig gode råd, så vil jeg lade dem være i en uge eller to, inspicere dem hver dag og kigge efter tegn på modenhed. Siden vil jeg tage dem indenfor. Én plante satte slet ikke frugter. Jeg vil holde frøene fra de forskellige meloner adskilt og nummerere dem kontinuerligt for at huske i hvilken rækkefølge de modnede i.

Det er i grunden godt, at de ikke alle klarede sig. Nu er den første udvælgelse allerede sket, uden at jeg skulle træffe et vanskeligt valg 🙂

I 2005 tog jeg disse billeder af min hæst af borlotto Lingua di Fuoco nano. Det er en havebønne med røde striber på bælgene.

Jeg har eksperimenteret med farvevarianterne, og fundet at de er genetisk identiske. Når de to varianter dyrkes seperat får man det samme resultat, begge med flere lyst farvede end mørkt farvede. De to farver kan endda forekomme i den samme bælg, ja endda skiftevis, som på nedenstående billede. Eksperimentet er i grunden meget simpelt, man skal bare være omhyggelig med notater og afmærkning af rækkerne i haven. Og så kan man dyrke og spise det samme antal bønner som man ellers ville. Økonomisk græsrodsvidenskab 😉

Nej!! jeg har ikke snydt! Jeg blev selv meget overrasket, da jeg åbnede bælgen.

Ps. Jeg fandt disse gamle billeder frem, inspireret af: Veggies-only

Aromatisk, sød og saftig, som en melon bør være. Men størrelsen er ganske lille (den ligger på en frokosttallerken).
Frøene er ekstremt små, men ser modne ud. Kan det skyldes indkrydsning med Queen Ann’s Pocket Melon ?

Vejret er kold og regnfuldt. I går var jeg meget pessimistisk, kunne slet ikke se, hvordan en melon skulle kunne modne i min have i år. I dag bemærkede jeg de små sprækker ved stilken, der antyder at melonen er moden. Er det nødvendigt at sige hvor tilfreds jeg er med denne grex? Forhåbentlig vil der modne flere meloner i løbet af en uge eller to.

I dag fandt jeg også den første modne figen, mmm….