oktober 2007


Ljungdalen

Roen ‘Ljungdalen’ er en svensk lokalsort. Dens genetiske variation ses umiddelbart, da den har to farver, gul og lilla. Den lilla farve er helt andeledes tæt, og dækker også nede i jordens mørke, end jeg har set det hos andre roer jeg har prøvet. Typisk er de kun farvet på den øverste del af roen. Jeg såede efter hvidløgene var høstet, og nu er de søde og gode, en delikatesse. Jeg vil dog anbefale at man trækker skindet af, både på majroer og på andre roer, da de ellers kan være rigeligt stærke – det er der sikkert også nogle der elsker, men ikke jeg. De tåler noget frost, så indtil videre har jeg ikke lagt dem i kule, men jeg kommer nok ikke udenom at lave en lille kule til dem der skal bruges til frøavl. Nu er det jo også vigtigt, at jeg ikke spiser de bedste, for det er jo dem der kan sætte det bedste frø.

Reklamer

16 month old Estisk Rød

Dette ‘Estisk rød’ hvidløg blev høstet i starten af juli 2006. Jeg brugte det til at se hvor længe mine hvidløg kan holde sig. Jeg må sige, at i foråret begyndte det at ligne et købeløg, men det var dog den sort der holdt sig bedst, bedre en flettehvidløgene, som efter bøger og internet burde holde længst. Måske er det bare andre typer der er holdbare i det nordiske klima?
Da jeg i går ryddede op i skabet dukkede papirsposen op. Der var stadig meget liv i det hvidløg, så nu har jeg plantet det. Yngleknopper havde jeg også gemt, de ser helt friske ud. Nu har jeg lagt de fleste af dem også, og resten lægger jeg næste år, hvis de lever, og jeg husker/finder dem.

Måske skal jeg overveje at have et sikkerhedslager af yngleknopper af mine slangehvidløg. Der er da en del frø der ikke bevarer spireevnen ligeså længe.

‘Estisk rød’ er min favorit blandt hvidløgene, og denne oplevelse understreger bare at det er en fremragende sort i danske haver.

Kirsten in her allotment

I dag kørte jeg forbi Kirstens nyttehave med nogle hvidløg, kartofler og frø. Hun har kun 100m² men udnytter dem fantastisk. F.eks. har achocha (hornagurk) overtaget efter de meget høje ærter. På den måde forstår hun at dyrke jorden intensivt – meget inspirerende.

Gode mennesker har været gavmilde, og skænket mig mange nye hvidløgsorter i år, men jeg får ikke plads til alle i min egen have.
Kirsten er et af de søde mennesker, der så dyrker “hittebørnene”. Ad åre finder vi så frem til de bedste hvidløg til vores haver. Anne som har en nabohave kommer lidt senere i dag, og så lægger de begge hvidløg i deres nyttehaver.

Jeg lagde også hvidløg, da jeg kom hjem, men først skulle jeg have lidt orden i mine hvidløg.

Garlic ready to set

Jeg har 31 sorter tilbage, det går vist lige at finde plads til dem. Nogle af dem jeg er fortrolig med, lægger jeg kun som yngleknopper, for så kan jeg hurtigt opformere dem igen senere. På den måde tager de meget lidt plads.

Cats or garlic

Efterhånden som jorden bliver bedre, bliver den også mere løs. Det elsker kvarterets katte at grave i, med risiko for at de roder rundt i hvidløgene. For ikke at stå med problemet, håber jeg at have forebygget det med et net.

I løbet af næste uge vil jeg sprede noget organisk gødning, så rødderne straks har noget at arbejde med.

Radish Janosnapi

Nu har radisefrøene vejret, og tørret i kælderen. Så er det tid at tærske dem, og i en lille have har man jo ikke et tærskeværk, ej heller en plejl. Men kødhammeren fungerer fint, når bare skulper og frøene indeni er godt tørre.
Nu er frøene befriet for skulperne, men de ligger stadig blandet. Næste trin er at skille frøene fra de knuste skulper, men det bliver en anden dag.

First frost

Så kom den første nattefrost, og sved det yderste af nogle græskarblade. Græskarret er tyrkisk turban, vokset frem hvor nogle kerner faldt sidste år. Vores dahlia har dog ikke mærket noget, så det har været meget let frost. Rødbederne har jeg aftoppet, lagt i kyllingenet mod mosegrisens appetit og givet dem en hat mod frosten.

så du må venligst bære over med at arbejdet måske ikke er færdigt endnu.

Eggplant Applegreen

Applegreen er en aubergine fremavlet til nordlige forhold af professor Meader fra New Hampshire, og frigivet i 1964.

Eggplant for seed

Nogle år siden prøvede jeg at samle frø fra aubergine. Jeg lavede endda en god spiretest samme efterår. Alligevel kunne frøene ikke spire om foråret, uha-da-da…hvor flovt, jeg havde allerede byttet frø, og nu begyndte jeg at modtage emails. De var alle høflige, men jeg var meget skuffet og vred på mig selv. Det har lært mig at tilgive andre, der har haft uheld med de frø de har sendt til mig. I øvrigt har jeg bedre erfaringer med de frø jeg bytter mig til, end frø der har stået i stativet i planteskolens drivhus hele foråret.

Cutting the very ripe eggplant

For at gøre det bedre i år, reserverede jeg den aller første aubergine til frø, jeg skrev det endda på den, så det ikke skulle ske uheld når kokken gik i haven. Nu har jeg ventet på denne frugt siden midt i juli, og i dag besluttede jeg at skære den op, da den længe har været overmoden, gul, og nu er blevet mat i overfladen. Tegn på at frøene er modne.

Scooping out the pulp and seeds Med ske skrabes frø og pulp ned i en skål.

Seperating eggplant seeds from pulp Frø og pulp skilles ad i vand, hvor de gode frø synker til bunds og pulp og dårlige frø flyder ovenpå.

Washing eggplant seeds Frøene vaskes grundigt for at fjerne alle pulprester. Derved nedsættes faren for frøbårne sygdomme.

Drying eggplant seeds Aubergine frøene tørres på en tallerken, så de ikke hænger fast efter tørring. Nu skal jeg bare være tålmodig og vente til de er gennemtørre, før jeg gemmer dem i en papirspose i skabet.

Næste side »