Kirsten in her allotment

I dag kørte jeg forbi Kirstens nyttehave med nogle hvidløg, kartofler og frø. Hun har kun 100m² men udnytter dem fantastisk. F.eks. har achocha (hornagurk) overtaget efter de meget høje ærter. På den måde forstår hun at dyrke jorden intensivt – meget inspirerende.

Gode mennesker har været gavmilde, og skænket mig mange nye hvidløgsorter i år, men jeg får ikke plads til alle i min egen have.
Kirsten er et af de søde mennesker, der så dyrker “hittebørnene”. Ad åre finder vi så frem til de bedste hvidløg til vores haver. Anne som har en nabohave kommer lidt senere i dag, og så lægger de begge hvidløg i deres nyttehaver.

Jeg lagde også hvidløg, da jeg kom hjem, men først skulle jeg have lidt orden i mine hvidløg.

Garlic ready to set

Jeg har 31 sorter tilbage, det går vist lige at finde plads til dem. Nogle af dem jeg er fortrolig med, lægger jeg kun som yngleknopper, for så kan jeg hurtigt opformere dem igen senere. På den måde tager de meget lidt plads.

Cats or garlic

Efterhånden som jorden bliver bedre, bliver den også mere løs. Det elsker kvarterets katte at grave i, med risiko for at de roder rundt i hvidløgene. For ikke at stå med problemet, håber jeg at have forebygget det med et net.

I løbet af næste uge vil jeg sprede noget organisk gødning, så rødderne straks har noget at arbejde med.