16 month old Estisk Rød

Dette ‘Estisk rød’ hvidløg blev høstet i starten af juli 2006. Jeg brugte det til at se hvor længe mine hvidløg kan holde sig. Jeg må sige, at i foråret begyndte det at ligne et købeløg, men det var dog den sort der holdt sig bedst, bedre en flettehvidløgene, som efter bøger og internet burde holde længst. Måske er det bare andre typer der er holdbare i det nordiske klima?
Da jeg i går ryddede op i skabet dukkede papirsposen op. Der var stadig meget liv i det hvidløg, så nu har jeg plantet det. Yngleknopper havde jeg også gemt, de ser helt friske ud. Nu har jeg lagt de fleste af dem også, og resten lægger jeg næste år, hvis de lever, og jeg husker/finder dem.

Måske skal jeg overveje at have et sikkerhedslager af yngleknopper af mine slangehvidløg. Der er da en del frø der ikke bevarer spireevnen ligeså længe.

‘Estisk rød’ er min favorit blandt hvidløgene, og denne oplevelse understreger bare at det er en fremragende sort i danske haver.