Yacon tubers
Yacon (Smallanthus sonchifolius syn. Polymnia sonchifolia) ‘Morado’

Yacon er en velsmagende sød og sprød rod fra andes. Den er kurvblomstret som mælkebøtte, salat, jordskok og malurt.

Det er anden gang jeg prøver at dyrke yacon. Første gang fik jeg kun et lille, men velsmagende udbytte. Jeg prøvede at gemme nogle rødder som man gemmer dahlia, men de døde meget hurtigt.

Den sort jeg prøver i år trives langt bedre. Den har sat nogle store flotte dahlia lignende knolde, og de smager virkeligt godt. Jeg spiser dem rå – som slik – da de er så søde. Lige som jordskokker har de et højt indhold af inulin.

yacon bulb with eyes

Nu håber jeg at kunne overvintre kronen med øjne. Hvis den er let at overvintre skal der nok være mange der får lyst at dyrke yacon her i landet.

I en anden frøsamler have så jeg den blomstre med varmt gule blomster. Jeg har måske været lidt sen til at få den i gang i foråret, for hos mig nåede knopperne ikke at springe ud.