december 2007


DSCN0721
2007 Lilla frø af valsk bønne.

I efteråret 2003 modtog jeg 10 frø af ’Estnisk Fava’ fra en frøsamler i Sverige.

Ved høsten i 2004 gik det op for mig, at balancen i materialet ville være umulig for mig at opretholde, da materialet var utroligt varieret og jeg var startet med 10 frø. Jeg vidste heller ikke, om frøene var farveselekteret inden jeg modtog dem. Jeg ville ikke ærligt kunne sige til andre, at hvad jeg her dyrker er ægte ‘Estnisk Fave’. Det gav mig samtidigt en frihed til at forme materialet efter mit eget hoved, når jeg blot kaldte det noget nyt.

Jeg satte mig målet, at skabe en stamme med blålilla frø.

Dette år dyrkede jeg også ‘The Sutton’ som er en dværg valsk bønne. Det viste sig senere, at den krydsede sig ind i mit nye avlsprojekt. ‘The Sutton’ blev udsat for kraftigt angreb af mosegrisen, som spiste næsten alle frøene. Ved samme lejlighed lærte jeg også, at mosegrisen kravler op til knæhøjde i ærterne, men ikke højere. Det var altså heldigt at jeg også dyrkede høje ærter.

I 2005 sår jeg de 9 lilla frø jeg høstede året før. De andre frø spiste vi.
Ved udsæd af alle blå bønner fra 2004 opnår jeg 5 planter med blå bønner i meget varieret mængde og størrelse, og 4 med påfaldende ensartede grønne bønner med sort navle.

2005 VioletValskBønne
2005 Høsten af lilla frø, sorteret efter moderplante. Derudover havde 4 planter grønne.

Pga. begrænset plads i have valgte jeg ikke at så alle disse frø ud, men at udså nogle frø fra alle planter, og at udså flest frø fra plante 2 og 6, da de havde højeste udbytte i vægt.

2006 Jeg såede nogle frø ud fra alle planter, men vægtede udsæden ved at så ekstra ud af frø efter de bedste planter. Alle frø var lilla. Dette år faldt andelen af grønne frø til ca. 25% fra knap 50% året før. Det går altså den rigtige vej, og jeg konkluderer, at genet for lilla frø er dominant over for genet for grønne frø. Nu gælder det om at det også bliver en attraktiv ny sort, for lilla frø alene er ikke godt nok.

fava00945
2006 Frøene efter moderplanterne 2A til 2E

fava00946
2006 Frøene efter moderplanterne 3A til 3B

fava00947
2006 Frøene efter moderplanterne 4A til 4F

fava00948
2006 Frøene efter moderplanterne 5A til 5B

fava00949
2006 Frøene efter moderplante 6A til 6F

Der dukker et par dværgplanter op efter oprindelig moderplante 6. Dette er året, hvor jeg forstår, at jeg ikke arbejder på en selektion af ‘Estnisk Fava’, men at ‘The Sutton’ af de flittige humlebier er ført med ind i materialet. Interessant – men nu skal jeg forholde mig til, om dværgvæksten er god eller dårlig. Det går op for mig, at noget af det svære i avlsarbejde er at beslutte sig for, hvad der er bedst – det afhænger jo af øjnene der ser. Jeg vælger at føre dværggenet videre i næste generation, og så senere skille det ud eller fra. Jeg udsætter altså beslutningen, af hensyn til videreførelse af genetisk variation.

Jeg erfarer også nu, at ‘Estnisk Fava’ er en forsvenskning af ‘Estisk Fava’ som er indsamlet i Estland af Lila Towle, formand for Frøsamlerne i Danmark – tja… er verden stor eller hvad?

I 2007 sår jeg ud, så 4 af de 5 planter fra 2004 er repræsenteret. Alle grønne frø er sorteret fra. Jeg har igen vægtet de særligt attaktive og sået flere af dem end af de andre.

Favagrex0102
2007 De forreste planter har arvet dværgvæksten efter ‘The Sutton’ og de lilla frø efter ‘Estisk Fava’

I år har jeg for hver af de 40 planter registreret flere egenskaber, som jeg selekterer ud fra. Her kan du se mine registreringer:
2007 Fava oversigt. Koderne under billederne nedenfor refererer til denne liste. Først forældreplantens navn, eks. 6A, efterfulgt af plantens nr., eks. 1, altså 6A1 er lig med plante 1 med moderplanten 6A.

Resultatet af mine overvejelser er, at tiden er inde til at jeg skiller dværgplanterne ud. De kan være egnet til dyrkning i potte under små forhold, og jeg kan formentlig isolere dem i mit drivhus, eller ved indpakning i fiberdug. Ved at dyrke dem i potter undgår man også at bælgene rører jorden, hvilket forringer kvaliteten.

DSCN0719
2007 Her er frøene af de dværgplanter jeg har udvalgt til videre avl, fra øverst venstre 6A1, 6A3, 6B4, nederst venstre 6B7, 6C32 og 6C40.

Blandt dværgplanterne er nogle, som ikke er dybt lilla, og én med et ringe udbytte, men sidstnævnte var ekstrem lille (20cm) og kommer derfor med videre, de andre for at holde den genetiske variation indtil videre.

Blandt de store har jeg vægtet et godt udbytte, dernæst store frø. Jeg har besluttet at lade én plantes grønne frø gå videre, da den var god til at sætte nye skud med bælge, allerede inden de første var spist. Det er et træk, der kan føre til en sort med meget lang høst, hvilket jeg som privat haveejer, der gerne dagligt spiser de friske rå frø, sætter meget stor pris på.
Af genetisk og æstetisk nysgerrighed vil jeg indføre en plante af sorten ‘Crimson’, for at se om jeg kan lave røde blomster i mit materiale. De røde blomster kan sikkert lade vente flere år på sig, og man siger også, at forventningens glæde er den største.

DSCN0726
2007 Lilla høj valsk bønne, øverst venstre 5A9, 5A10, 5A11, nederst til venstre 6D13, 6D14 og 6E15.

DSCN0729
2007 Lilla valsk bønne, øverst venstre 3A20, 2A27, nederst venstre 2B29 og 2B30.

DSCN0733
2007 Lilla høj valsk bønne, øverst venstre 6C34, 6C36, nederst venstre 6C37 og 6C39. Én euro i midten.

De næste år forventer jeg stadig at få en del planter med grønne frø. Det er prisen jeg vil betale for at introducere en bedre evne til at give et ekstra hold bønner fra samme planter, og for at prøve at introducere genet for røde blomster. Det sidste må jeg være årvågen og bemærke, om det reagerer anderledes i planter med lilla frø end i planter med grønne frø. Lilla frø og røde blomster er normalt forskellige måde at lejre farvestoffer af gruppen anthocyaniner i plantens væv.

Jeg vil slutte af med at takke de flittige humlebier. Uden dem havde det været besværligt at krydse valske bønner. Tak små venner, glæder mig til at se jer igen når foråret kommer.

Reklamer

Anna Andersens pelargonium
Anna Andersens pelargonie Pelargonium zonale

Anna Andersens pelargonie blev doneret til Frøsamlerne i foråret 2007

Anna Andersen blev født i 1893 og boede på Stevns, nær Gjorslev slot (mellem Gjorslev slot og en anden herregård). På sine ældre dage flyttede hun dog til nybyggeriet i Karlemosen ved Ølby udenfor Køge, hvor donoren lærte hende at kende. Anna blev 93 eller 94 år gammel. Anna arvede pelargonien efter sin mor, som havde haft den i mange år. Det menes at Annas mor var født et sted nede på Sydsjælland.

Om pelargonien oplyste Anna, at ”der skal tales med den!” Det lagde hun meget vægt på. Anna sagde også ”man må ikke sige tak når man tager imod den, for så tager jeg den med igen!” Da donor alligevel kom til at sige tak, tog Anna pelargonien med igen, ”så kan du lære det kan du!” Donor fortæller, at hun så fik den igen næste gang de sås, og at hun da varede sin mund.

Donor fortæller, at det er en pelargonie der ikke egner sig til produktion i gartneri, da den har let til at få lus. Hun behandler den da med en blanding af sæbe og sprit. Blomsten veksler i farve med vejret, lidt mørkere eller lysere. Pelargonien er så skøn, at den har overlevet alle årene trods tendensen til lus.

Pelargonien havde ikke noget sortsnavn, men donor ønskede at vi opkaldte den efter Anna Andersen.

Til sidst kan jeg oplyse, at den endnu ikke har fået lus. Der er taget en hel del stiklinger, som er uddelt ved møder i Frøsamlerne.

Grape seedlings
Frøplanter af vin, pottet op for vinteren.

I sommer lugede jeg udenom de små vinplanter der spirede frem under den røde frilandsvin af sorten Rondo. Næsten ingen tvivl om at moderen er Rondo selv, men hvem der er faderen er uvist. Kan man håbe det er Himrod, den grønne kerneløse vin der står i nærheden? Det ville være dejligt med en kerneløs Rondo.
De små vinplanter står nu i hasselbuskens skygge. De er så små, at de næppe kan anes på billedet, men det er de syv potter der står skulder mod skulder. I potter bagved står løvehale og buskkirsebær fra sibirien.

Der skal nok afprøves op mod 10.000 frøplanter, før man har en god ny sort. Jeg tager dog chancen alligevel. Dels kunne jeg være heldig, at den ene plante er en af de syv hos mig, dels er der sikkert andre haveejere, der gør som jeg. På den måde kan vi alligevel nå op på de magiske 10.000, om ikke andet, så i løbet af en årrække. TTT – Ting Tager Tid.

Rondo red grape
Rondo, før modning.

Rondo er en interspecifik type, den ene af bedsteforældrene er amurvinen, som vokser vildt ved amurfloden i nordøstasien. De andre bedsteforældre er europæiske vine. Amurvinen har tilført en hårdførhed, der giver sikker modning på friland.

Estisk rød
En rigtig overlever skyder op i lyset

Det første hvidløg der spirede i år er det Estisk rød, som har været gemt 15 mdr. inden jeg fandt det og lagde det i efteråret.
Det ser sundt og raskt ud, så mon ikke hvidløgene bliver fine.

Se moderløget 

Nerine bowdenii
Nerine bowdenii

Nerine blomstrer sent, derfor dyrker jeg den i potte. Så er potten grøn hele sommeren og efteråret, indtil det er tid at sætte den i drivhuset inden frosten bider. Da er det også tiden hvor den blomster, og nu er drivhuset jo ryddet for grøntsager. Efter blomstringen kommer den kedelige periode. Så står den mellem de andre sarte potteplanter i drivhuset. Er der liv i potten om foråret bliver den belønnet med omsorg, hvis ikke er der mad til regnormene. Den har nu overlevet i mange år efterhånden.