Marietidsel Silybum marianum
Dette er en selvsået plante. Normalt ville den her midt i februar være frosset ihjel, men denne milde vinter virker modsat. Nu har den sat en blomsterknop midt i bladrosetten.
Marietidsel har marmorerede blade, og er en smuk plante. Frøen bruges i urtemedicinen. Bladene kan spises, blot man husker at klippe alle torne af. Blomsterne kan spises som små artiskokker, igen skal tornene klippes af.
OK, jeg har endnu ikke smagt den, men jeg synes det er en flot plante 😉
Artiskok ‘Herrgård’ Cynara scolymus
Artiskok er ikke sikker at overvintre i Danmark. Der er dog forskel på de forskellige sorter, nogle er mere hårdføre end andre. Den mest hårdføre er formentlig ‘Herrgård’, en gammel skånsk sort. Den siges at være dyrket i Skåne og Danmark i mange hundrede år. ‘Herrgård’ er formentlig den samme som den danske ‘Serridslevgaard’, jeg kan dog ikke sige det sikkert, da jeg aldrig har fået fat i en ‘Serridslevgaard’. Skulle du kære læser have den i din have kunne du glæde mig meget med en aflægger 🙂
Der skrives mange ting om overvintring af artiskokker. Ofte er de største eksperter dem der ikke selv har prøvet. Da jeg jo har gjort det (med held) de sidste fem år er jeg altså ikke ekspert. Jeg arbejder ud fra en ganske enkel forestilling, at det er vinterfugten der slår artiskokken ihjel først, og kun ved lavere temperaturer er det frosten. Derfor holder jeg mine artiskokker dækket med glas hele vinteren. Da vestenvinden er fremherskende, rør glasset jorden mod vest. Potteskåret er for at holde på glasset i stormvejr. Bliver det hård frost lægger jeg sne over glasset, og omkring, så det danner en snehule. Når sneen smelter leder glasset vandet væk fra artiskokkens hjerte.
Om efteråret tager jeg som regel en aflægger, som jeg overvintrer i drivhus. En slags sikkerhedskopi. Jeg har jo endnu ikke skullet bjærge artiskokkerne igennem en isvinter, men trods drivhuseffekt kommer det nok igen.
Mange mener man bør fortage en jordbundsanalyse, og i princippet kan jeg kun give dem ret. Jeg synes dog nok jeg ved hvad min jord mangler, nemlig en bedre struktur, dybere muldlag og flere regnorme. Derfor sparer jeg pengene, og studerer i stedet mit ukrudt. Det flerårige ukrudt siger noget om jorden da det etablerede sig. Det enårige ukrudt er bedre til at sige noget om jordens aktuelle tilstand. Man skal ikke ud og studere hver eneste ukrudtsart, men blot bestemme hvilke arter der er (køkken)havens vigtigste ukrudtsarter.
På Wikipedia har jeg fundet nedenstående tabel:
Ph er surhedsgrad, hvor 7 er neutral jord
Lv er ledningsværdi. Salte, f.eks. fra NPK, øger jorden evne til at led en elektrisk strøm.
Indikatorværdierne er udtryk for de forhold, som arten statistisk set foretrækker. Tallene udtrykker en placering på hver deres 9-trins skala, og de vises altid i samme rækkefølge: Lys, temperatur, havnærhed/kontinentalitet, fugtighed, syre/base, kvælstof. Hvis værdien angives med et “x”, betyder det, at arten ikke reagerer på forskelle inden for denne miljøfaktor.
Tabellen stammer fra Wikipedia.
I min køkkenhave har jeg især enårig rapgræs (7; x; 5; 6; x; 8), lav ranunkel (6; x; x; 7; x; 7) og almindelig fuglegræs (6; x; x; x; 7; 8).
Til at tolke tallene kan jeg bruge økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa
Hvis jeg så udregner gennemsnitsværdierne får jeg:
Lys 6,3 som ligger et sted mellem: Halvskygge- til halvlysplante: mellem 5 og 7, sjælden ved mindre end 20% rl. og Halvlysplante: mest i fuldt lys, men også i skygge 30% rl.
temperatur x, mit ukrudt indikerer altså ikke noget om temperatur
havnærhed/kontinentalitet 5, Gennemsnitlig
fugtighed 6,5, Viser fugtighed, hovedudbredelse på godt gennemfugtede, men ikke våde steder
syre/base 7, Viser svagt syreindhold til svagt baseindhold, aldrig på stærkt sure steder
Kun alm. fuglegræs indikerer noget om syre/base. Der vokser dog også en del svinemælk, som er den stærkeste indikator for base, så mon ikke det bekræfter min oplevelse af en kalkrig jord.
kvælstof 7,7, Viser lidt til meget kvælstofrige steder.
Der er iøvrigt indikation for rigeligt kalium og magnesium, og nok så vigtigt, der er ingen indikator for lave værdier af fosfat.
Efter denne analyse mener jeg mig bekræftet i min antagelse af, at min jord har et fornuftigt indhold af næringsstoffer, og jeg ser ingen grund til at investere i en kemisk jordanalyse.
Men har du en anden mening håber jeg du vil skrive en kommentar, klik på “comments” oppe under postens overskrift.
