april 2008


Mobile Eco Garden1140
Nu begynder arbejdet med de nye genbrugs plantekasser

Ørestad Mobile Økohaver gennemgår nu en forvandling. Navnet er ændret til Ørestad Urbane Haver, og arbejdet er gået i gang med at bygge plantekasser.

“Foreningens haveprojekt får i år ny karakter ved at blive en del af
det kommende Plug N Play areal i Ørestad Syd. Blandt andet lægges der vægt på en
stærkere og mere eksperimenterende urban haveplan med større kompakthed, læ
samt flere fælles opholdszoner til glæde for alle brugergrupper.” (fra nyhedsbrevet)

Haverne skal flytte lidt væk, formentlig henad august, så der bliver ikke dyrket på jordlodder denne sommer. Plantekasserne fungerer som nomadiske haver, og kan flyttes med en gaffeltruck.

Mobile Eco Garden1139
Claus med en plantekasse der er klar til at fyldes med leca og kompost

Plantekassen bygges over en europalle. På den sættes to hængslede rammer. Træet behandles med linolie, og efter tørring fores kassen med plastdug. Nederst i kassen lægges et lag leca. Grus ville blive for tungt, nå kasserne skal kunne transporteres senere på året. Derefter fyldes op med kompost og kassen er klar til at blive tilsået.

Da jeg selv har samme kalkrige ler at dyrke i, synes jeg det er en god idé at de etablerer plantekasser. Lerjorden er frugtbar, når bare den får gødning eller kompost, og den holder godt på næringsstofferne. Men den bliver betonagtig om sommeren, og så er det svært at luge ukrudt. Det er mit indtryk at den megen kalk i jorden omsætter humus hurtigt. Der skal tilføres meget kompost i mange år før man får den eftertragtede krummestruktur.
Holder man ukrudtet nede i det forårsvindue, hvor jorden hverken er for vår eller tør kan man fint leve med ukrudt, og så er det en dejlig rig jord at dyrke i.

Læs deres nyhedsbrev

Man tilmelder sig ved at kontakte Claus. Hvordan kan læses i nyhedsbrevet.

Bagved Ørestad Urbane Haver står Arealudviklingsselskabet, Agendacenter Amager, Foreningen Ørestad Urbane Haver (tidl. Mobile Økohaver) og lokale borgere.

Arealudviklingssselskabet stiller jorden til rådighed, har hjulpet med klargøring af arealet og ført vand frem. Agendacenter Amager og Byudviklingspuljen under Københavns Kommune støtter økonomisk, og foreningen stiller redskaber, skurvogn og udendørs møbler til rådighed, og står for fordelingen af jordlodder/plantekasser.

Jeg ønsker Ørestad Urbane Haver en god havesæson og en frodig fremtid.

DSCN1134
De vigtigste ingredienser

Kålskud smager dejligt lynstegt med fennikelskud og kammuslinger. Der er også et skalotteløg og et hvidløg. Først sauteres løgene let i olivenolie, kålskud tilsættes, dernæst kammuslinger og endelig fennikel. Det går meget hurtigt at tilberede dette, da de nye grøntsager er meget sarte. Smag til med salt, peber, citronsaft og æbleedike. Serveres med brød.

DSCN1137
Lynstegt Red Russian med kammuslinger

Kålskuddene stammer fra ‘Red Russian’, fennikelskudene er fra den flerårige bronzefennikel, skalotteløget er “Kartoffelløg fra Læsø” og hvidløget er ‘Polish hardneck’. Æbleediken har jeg selv lavet af havens æbler for nogle år siden, tilsat krydderurter og lagret i køleskabet.

RedRussian1130
Grønkål ‘Red Russian’ Brassica napus

Lige nu er det sæson for kålskud. De er sprøde og lækre, helt vidunderlige i mad. Man plukker dem med hånden, så de i lighed med asparges knækker på overgangen hvor det sprøde går over i det seje fibrede. Jeg holder meget af broccoli, men disse kålskud overgår smagen af broccoli. Kan det skyldes, at Red Russian er en krydsning mellem kål og sort sennep med fordoblet kromosomsæt. Ekstra kromosomsæt kendes fra gode æbler som ‘Gråsten’ og ‘Belle de Boskoop’. Ingen genteknologi her! Men masser af naturens lune.

Aaltaicum1105
Allium altaicum

I dag er denne variant af altailøg smukkest. Altailøget er pibeløgets oprindelige form, som vokser vildt i altaibjergene. Da de er samme arter, krydser altailøget frit med pibeløg, og afkommet kan sætte spiredygtigt frø. Både altailøg og pibeløg krydser gerne med det almindelig kepaløg, men afkommet kan normalt ikke sætte spiredygtigt frø. Krydsninger må derfor formeres vegetativt.

Aaltaicum1099B
Allium altaicum

Altailøget har en stor genetisk variation, som også kommer til udtryk i dækbladenes farver.
Altailøget vokser mere bredt end pibeløg, og er derfor ikke så velegnet til produktion, men i privathaven er det et glimrende forårsløg. Det spises som man ellers spiser forårsløg/springløg. Det er fremme omtrent fjorten dage før purløg, så det er en velkommen afgrøde. Mine altailøg stammer fra frø jeg fik tilsendt af hr. Smetana i Slovakiet tilbage i 2004.

Afistulosum1106
Pibeløg fra skåne

Pibeløget jeg i sin tid købte hos Tirups Örtagård vokser meget opret. I modsætning til de japanske pibeløg er det meget vinterfast, hvad man også kan forvente af et løg der nedstammer fra altai.

Afistulosum1093
Pibeløg fra datcha i Irkutsk

Pibeløget fra Irkutsk er tydeligt en mellemform mellem altailøg og pibeløg som det fra skåne. Det er variabelt og meget hårdført, tåler mindst -40C. Der er nu heller ikke langt fra altai til Irkutsk.

compostshredder1087
Min elskede kompostkværn på forårsarbejde

I dag klippede jeg et stykke ligusterhæk ned. Når grenene har været gennem kværnen er de omdannet til glimrende dækmateriale. Nu har jeg anlagt en lille sti i køkkenhaven med resultatet af dagens arbejde. Det lægger godt nok beslag på noget kvælstof under nedbrydningen, men det frigives senere. Det meget kulstof i grenene bliver til humus i jorden, og det har min tunge lerjord brug for.

Mange haveejere kører alsken haveaffald til kontainerpladserne. Her i haven findes ikke haveaffald, men kompostmateriale der ikke er omsat endnu. Store grene kan min kværn dog ikke klare, så dem klipper jeg i mindre bidder og lægger ind under træer og buske. Der ligger de og hygger om mange gode små organismer, og efter få år er de også optaget i jordens muldlag.

Andre motoriserede haveredskaber har jeg ikke fundet anvendelse for. Haven er ikke så stor, og larmende maskiner forstyrrer mine tanker under arbejdet. Kværnen er dog så støjsvag, at den ikke generer mig. Den kværner grenene gennem en sneglegang, stille og roligt, og alligevel er den arbejdsivrig. I en større have ville jeg nok anskaffe en større maskinpark.

Aarslev1036
Årslevs spirekasse med væge

Forårets frøkursus startede med indføring i frøavl i privathaver for begyndere. Aftenen sluttede med at vi byttede mange spændende frø, som hver især havde medbragt. OK, det var egentlig uddeling til interesserede, og der meget at vælge imellem. Jeg kunne ikke stå for fristelserne, og fik rigeligt med nye frø og plantemateriale med hjem. Når vi så står og hører om hinandens frø, oplever man også hvor forskelligt vi hver især dyrker vores haver. Nogle tænker meget på bevaringsarbejdet af gamle sorter, en eksperimenterer med permakultur af vintergrønne køkkenurter, andre dyrker især lægeurter, nogle specialiserer sig, andre dyrker næsten alt, og en er endda fuldt ud selvforsynende med grøntsager og deres frø. Tilsammen er der en rigdom af erfaringer at udveksle.

Stenstruplund0994
Der byttes frø

Lørdag tilbragte vi en lærerig dag på Forskningscenter Årslev. Først fortalte Gitte Kjeldsen Bjørn om plantegenetiske ressourcer og arbejdet med at bevare de danske klonsamlingerne af humle, jordskok, peberrod, skalotteløg og rabarber.

Aarslev1001
Gitte Kjeldsen Bjørn viser opformeringen af de danske humlekloner, og beretter om deres smagskvaliteter og forsøgene med ølbrygning

Aarslev1012
Rabarberklonerne fylder en del. Ved hver pind står to kopier af hver klon

Aarslev1025
Gitte Kjeldsen Bjørn serverede fire udvalgte jordskokker. Vi skulle så smagsbedømme dem. Især én sort delte vandene – enten dømtes den bedst eller dårligst.

Aarslev1031
Martin Jensen forklarede begreber som vigor og frøhvile så alle, både begyndere og garvede frøsamlere spidsede ører og fik ny viden med hjem. Han kunne f.eks. forsikre os om, at frø der er tørret ved stuetemperatur kan gemmes i fryseren, når blot der har været varme på radiatorerne og der i løbet af tre uger er opstået ligevægt mellem frøenes og luftens fugtighed. Se det er konkret og nyttig viden.

Aarslev1035
Martin Jensen forklarer om spiretest. Han har talt i et rivende tempo i snart tre timer, og vi er stadig videbegærlige!

Aarslev1045
Mange forsøg på Årslev foregår i drivhuse, hvor forholdene kan kontrolleres præcist.

willow1056
Søndag lærte Flemming Pedersen (til højre) os hvordan vi fletter pil. Til venstre er Brian Krause (Gourmethaven) i gang med sit pilestativ.

willow1058
Den smukke pileknude vi lærte af Flemming.

eggplant0992
spirer af aubergine Solanum melongena ‘Applegreen’

Sidste år forsøgte jeg igen at lave auberginefrø. Første gang spirede de fint om efteråret, men kunne slet ikke spire da de skulle om foråret. Derfor har jeg med spænding ventet på spirerne. Nu er de fremme, og jeg er yderst tilfreds. Det bliver ikke sidste gang jeg skal tage frø af auberginer.

Mit indlæg om høst af auberginefrø, skrevet i efteråret 2007

Næste side »