tomato0989
Småplanter af tomat

Så voksede tomaterne ud af de små youghurtbægre. Denne gang har jeg sat dem i jord fra en plantesæk i små plasturtepotter. Jeg har samlet dem i en kasse, så jeg kan flytte dem alle i en fart. Når dagene i drivhuset bliver lidt varmere vil jeg sætte kassen derud om dagen. Om ca. 14 dage bliver potterne for små, så har jeg små sorte plasticposer (dem til hunde høm-høm) de flytter over i. De kan formentlig stadig være i kassen til den tid.

Jeg skrev om min kartoffelbladede tomat. Den ligner stadig en kartoffelplante, se selv. Duften er dog den dejlige tomatduft.

tomato0989b
Tomatblade, almindelige og kartoffelbladede