I dag er denne variant af altailøg smukkest. Altailøget er pibeløgets oprindelige form, som vokser vildt i altaibjergene. Da de er samme arter, krydser altailøget frit med pibeløg, og afkommet kan sætte spiredygtigt frø. Både altailøg og pibeløg krydser gerne med det almindelig kepaløg, men afkommet kan normalt ikke sætte spiredygtigt frø. Krydsninger må derfor formeres vegetativt.
Altailøget har en stor genetisk variation, som også kommer til udtryk i dækbladenes farver.
Altailøget vokser mere bredt end pibeløg, og er derfor ikke så velegnet til produktion, men i privathaven er det et glimrende forårsløg. Det spises som man ellers spiser forårsløg/springløg. Det er fremme omtrent fjorten dage før purløg, så det er en velkommen afgrøde. Mine altailøg stammer fra frø jeg fik tilsendt af hr. Smetana i Slovakiet tilbage i 2004.
Pibeløget jeg i sin tid købte hos Tirups Örtagård vokser meget opret. I modsætning til de japanske pibeløg er det meget vinterfast, hvad man også kan forvente af et løg der nedstammer fra altai.
Pibeløget fra Irkutsk er tydeligt en mellemform mellem altailøg og pibeløg som det fra skåne. Det er variabelt og meget hårdført, tåler mindst -40C. Der er nu heller ikke langt fra altai til Irkutsk.
Skriv et svar