Skrubtudsens have

Årslevs spirekasse med væge

Forårets frøkursus startede med indføring i frøavl i privathaver for begyndere. Aftenen sluttede med at vi byttede mange spændende frø, som hver især havde medbragt. OK, det var egentlig uddeling til interesserede, og der meget at vælge imellem. Jeg kunne ikke stå for fristelserne, og fik rigeligt med nye frø og plantemateriale med hjem. Når vi så står og hører om hinandens frø, oplever man også hvor forskelligt vi hver især dyrker vores haver. Nogle tænker meget på bevaringsarbejdet af gamle sorter, en eksperimenterer med permakultur af vintergrønne køkkenurter, andre dyrker især lægeurter, nogle specialiserer sig, andre dyrker næsten alt, og en er endda fuldt ud selvforsynende med grøntsager og deres frø. Tilsammen er der en rigdom af erfaringer at udveksle.

Der byttes frø

Lørdag tilbragte vi en lærerig dag på Forskningscenter Årslev. Først fortalte Gitte Kjeldsen Bjørn om plantegenetiske ressourcer og arbejdet med at bevare de danske klonsamlingerne af humle, jordskok, peberrod, skalotteløg og rabarber.

Gitte Kjeldsen Bjørn viser opformeringen af de danske humlekloner, og beretter om deres smagskvaliteter og forsøgene med ølbrygning

Rabarberklonerne fylder en del. Ved hver pind står to kopier af hver klon

Gitte Kjeldsen Bjørn serverede fire udvalgte jordskokker. Vi skulle så smagsbedømme dem. Især én sort delte vandene – enten dømtes den bedst eller dårligst.

Martin Jensen forklarede begreber som vigor og frøhvile så alle, både begyndere og garvede frøsamlere spidsede ører og fik ny viden med hjem. Han kunne f.eks. forsikre os om, at frø der er tørret ved stuetemperatur kan gemmes i fryseren, når blot der har været varme på radiatorerne og der i løbet af tre uger er opstået ligevægt mellem frøenes og luftens fugtighed. Se det er konkret og nyttig viden.

Martin Jensen forklarer om spiretest. Han har talt i et rivende tempo i snart tre timer, og vi er stadig videbegærlige!

Mange forsøg på Årslev foregår i drivhuse, hvor forholdene kan kontrolleres præcist.

Søndag lærte Flemming Pedersen (til højre) os hvordan vi fletter pil. Til venstre er Brian Krause (Gourmethaven) i gang med sit pilestativ.

Den smukke pileknude vi lærte af Flemming.

spirer af aubergine Solanum melongena ‘Applegreen’

Sidste år forsøgte jeg igen at lave auberginefrø. Første gang spirede de fint om efteråret, men kunne slet ikke spire da de skulle om foråret. Derfor har jeg med spænding ventet på spirerne. Nu er de fremme, og jeg er yderst tilfreds. Det bliver ikke sidste gang jeg skal tage frø af auberginer.

Mit indlæg om høst af auberginefrø, skrevet i efteråret 2007

Småplanter af tomat

Så voksede tomaterne ud af de små youghurtbægre. Denne gang har jeg sat dem i jord fra en plantesæk i små plasturtepotter. Jeg har samlet dem i en kasse, så jeg kan flytte dem alle i en fart. Når dagene i drivhuset bliver lidt varmere vil jeg sætte kassen derud om dagen. Om ca. 14 dage bliver potterne for små, så har jeg små sorte plasticposer (dem til hunde høm-høm) de flytter over i. De kan formentlig stadig være i kassen til den tid.

Jeg skrev om min kartoffelbladede tomat. Den ligner stadig en kartoffelplante, se selv. Duften er dog den dejlige tomatduft.

Tomatblade, almindelige og kartoffelbladede

Tomat (spæd plante)Lycopersicon esculentum “Fleischtomate, kartoffelblättrige, Tiefgefurchte“, en tysk arvesort

Man støder nogle gange på udtrykket “kartoffelbladet” om tomatsorter. Indtil man ser sådan en tomatplante kan det godt virke lidt kryptisk, men har man først set dem er det en oplagt beskrivelse. Tomater og kartofler er i øvrigt beslægtede, og deler nogle sygdomme. Man bør bl.a. holde tomaterne på god afstand af kartoflerne, da kartoffelskimmel kan smitte tomatplanterne. Nogle kunne måske frygte, at en kartoffelbladet tomat er gensplejset, men det er en ren tomat, endda af lidt primitiv type, som det kan ses på blomsterne. Deres støvdragere lukker ikke helt tæt omkring støvfanget, og de har derfor lettere ved at blive bestøvet af insekter. Man skal altså være opmærksom på afvigere i nye generationer. Dukker der afvigere op, skal må finde frø der er to generationer ældre, så er de næsten altid sortsrene. Tager man frø af afvigerne, er der måske en ny sort i støbeskeen.

Spæde planler med almindelige blade til sammenligning:

Rød bøf tomat (spæd plante)Lycopersicon esculentum Virovskij Skorospelij

Sort cherry tomat (spæd plante)Lycopersicon esculentum ‘Black Cherry’