Skrubtudsens have

Akelejerne findes i mange smukke farver og enkelte, dobbelte og fyldte.

Jeg kan ikke stå for dem. Men hvis jeg ikke styrer udviklingen lidt ender det med at de alle er rosa. Derfor plukker jeg buketter at de typer der er ved at tage overhånd, og sikrer mig, at de sjældnere former og farver får lov at sætte frø.

Melonbedet midt i gravearbejdet

I dag har jeg gravet melonbedet. Jeg forkæler mine frilandsmeloner med en rende med frisk hestegødning, dækker med den opgravede jord og øverst lægger jeg plastsækkene jeg fik gødningen i.
Det højre bed er den gravede rende, hvor man kan se hestegødningen og jorddækningen. Den venstre er dækket med opskårne plastsække og forbundne lægter, så plasten ikke blæser væk.
I dette bed varmes jorden betydeligt, og melonerne får et godt spisekammer under rødderne. Jeg forventer at udplante melonerne når vi får en varm periode mellem grundlovsdag og sct.Hans.

Melonplanter Cucumis melo Farthest North melon mix

De små melonplanter står og venter i drivhuset. Det er på tide at jeg potter dem om, så det må jeg hellere få gjort i morgen.

Det er ikke en sort, men en blanding af sorter, der har krydset med hinanden. Ideen er at udvælge planter der klarer sig bedre end gennemsnittet, om dermed få en usædvanlig hårdfør melonsort.

Se melonhøsten sidste år

Aubergine Solanum melongena ‘Skorospely’

I år afprøver jeg en del auberginesorter jeg er blevet foreslået. Måske skal det ende med et forsøg på at lave en frilandssort, men det er ikke sikkert det lader sig gøre. Foreløbig skal jeg finde mig nogle egnede kandidater, og få lidt mere erfaring med at dyrke auberginer. Mit første kriterie skal være, at jeg kan få modne frø. De sorter vil jeg så kigge nærmere på.

En af mine første erfaringer er, at der er sortsforskelle der kan have betydning for hvor let det krydsbestøver. På sorten ‘Skorospely’ stikker støvfanget udenfor støvdragertønden. Det ligner situationen hos de kartoffelblomstrede tomater. Støvfanget er dermed udsat for besøgende insekters blomsterstøv, hvorimod sorter som ‘Vera’ holder støvfanget indenfor støvdragertønden, så insekter dårligt kan komme til at tørre pollen af på det. I år vil jeg ikke tage sortsrene frø, men måske gerne krydsninger af forskellige sorter, derfor vil jeg ikke gøre noget for at hindre kryds. Med min erfaring fra tomater og peber tror jeg dog ikke insekterne her i haven er interesseret i aubergineblomsterne. De er ellers meget kønne.

Aubergine Solanum melongena ‘Vera’

Auberginesorter jeg dyrker i år:
Applegreen – Jeg tog frø af denne sort sidste år, og de har god spireevne.
Rima F1 – Standardsorten i Danmark, anbefalet af andre frøsamlere, trods det er en hybrid.
Fairy Tale F1 – Anbefalet af økologisk gartner som bedste til forsøg på friland.
Czech Early – Tjekkisk sort, fra Lieven David
Almaz – , fra Lieven David
Diamond – , fra Lieven David
Skorospely – , fra Lieven David
Vera – , fra Lieven David
Thai F1 – Thai hybrid, fra Leif Siripot
Morden Midget – , fra Leif Siripot

Lieven sendte mig en hel masse auberginesorter gennem Patrick, og Leif har sendt mig mange sorter fra sit hjem i Thailand. Tak til jer alle. Derfor har jeg også mange sorter der må vente til næste år, før de får lov at vise hvad de kan præstere i et dansk drivhus.

Skulle der være en læser, som har forslag til egnede auberginesorter hører jeg gerne om dem.

Da auberginer er en upålidelig afgrøde i Danmark, vil jeg ikke påtage mig at holde bestemte sorter i live. Heldigvis findes der mange mennesker rundt om i verden der vedligeholder auberginesorter, og er villige til at dele deres frø med andre.

Ljungdalen roe Brassica rapa

Tidligere poster om roe

Roerne til frøavl er nu i blomst. Det er den svenske arvesort Ljungdalen. Der er 15 blomstrene planter, én af de udvalgte roer overlevede ikke vinteren. Svenske SESAM (frøsamlerne) anbefaler mindst 5 planter, men helst 20 eller flere. Ideelt skulle jeg have lidt flere blomstrene planter. Men det går endda, og hvis jeg avler frø igen inden de opridelige frø bliver for gamle, kan jeg lave en portion mere, og så kommer jeg hurtigt over 20 individer i min genpulje. Så skal jeg bare huske at blande frø fra de to avlinger, så er mangfoldigheden i sorten sikret.
En anden ting er, at sorten har to tydeligt forskellige farver. Da jeg lavede en vægtning for at bevare balancen i farverne, har jeg på den måde også sikret en vis mangfoldighed, hvorfor tallet 20 nok kan sænkes til de 15 jeg har uden bekymringer. Jeg kan altså klare mig, selv hvis de originale frø bliver for gamle inden jeg når at lave næste hold frø. Jeg kan dog stadig ikke gå under de fem moderplanter som absolut minimum, hvis sorten skal overleve hos mig.

Har man kun plads til 5 planter bør man dyrke frø hvert år, og så have et glas hvor man putter f.eks. 50 veludviklede frø i hvert år. Næste år tager man de frø man skal bruge fra glasset, og når man høster de nye frø kommer man igen 50 frø i glasset og rører rundt. Da frøene holdet omtrent 10 år, vil man snart have 500 frø i glasset, og dermed en stor blandet genpulje.

Hvorfor er der så et minimum på fem planter?
De fleste arter i kålslægten, også roe, kan ikke bestøve sig selv. De har en genetisk barrierre, der skal sikre fremmedbestøvning. En plante kan ikke bestøve sig selv, men den kan heller ikke bestøve andre individer med samme version af den genetiske barriere. Hvis man kun har to planter der blomstrer er der en risiko for at begge planter er udstyret med samme barrierre, og derfor hverken kan bestøve sig selv eller hinanden. Har man tre planter er risikoen selvfølgelig mindre, men den er ser stadig. Først når man er oppe på fem planter bliver det temmeligt usandsynligt at man løber ind i problemet.
I en fremmedbestøvende art er vi også interesserede i, at generne blandes godt og grundigt for hver generation. Det giver en god tilpasningsevne, og f.eks. kan mange forskellige gener for sygdomsresistens føres med til kommende generationer, når “kortene blandes” for hver generation.

Man kan sno sig på mange måder, når man avler frø i en privathave 🙂

Ørestad urbane haver

Tidligere skrev jeg også om Ørestad Urbane Haver

Resume: Haverne skal måske flytte til en anden plads i Ørestaden til august, skal haverne rykke op fra jorden til plantekasser. Alt dyrkes økologisk så vidt muligt.

Plantekasserne er nu lavet, fyldt med leca og jord, og tilsået eller tilplantet. De kan ses fra Ørestad Boulevard, et bemærkelsesværdigt syn.

Plantekasser skal vandes

De to unge kvinder er med i en gruppe på 8 personer der dyrker 10 plantekasser. Der skal tit vandes, men når man er fælles om at vande, behøver man ikke at tage ud til haverne så tit.

Vandposten

Arealudviklingsselskabet stiller jord til rådighed, og sørger for at der er en vandpost på arealet. Det gør vandingen overkommelig.

To vinflasker i en plantekasse

Andre løser vandingproblemet med vandfyldte vinflasker der stikkes med halsen ned i jorden. På den måde frigives vandes langsomt, og plantekasse skal ikke vandes så tit.

Denne plantekasse er allerede fyldt

Nogle har haft en jordlod sidste år, og kan nu flytte overvintrede planter op i deres plantekasse. Derfor indeholder mange af plantekasserne allerede krydderurter og blomster der snart kan plukkes af. Andre står med nye spirer af radiser og salat.

Adonis

Smukke adonis har også fundet Ørestad Urbane Haver.

Kl. 22, ingen blitz, syrener i måneskin

I går aftes kunne jeg ikke stå for synet af syrener og den gamle måne på den sommerlyse himmel. Kameraet er støttet af en dørkarm – jeg burde her have et fotostativ. Syrenerne dufter fantastisk, og de overhængende grene giver skygge når solen bliver for skarp.

De lyse nætter er startet for alvor, stemmer sindet lyst. Planterne i haven har også glæde af de lange dage – fotosyntesen bliver meget produktiv når solen er på himlen i 16½ time – og dagene bliver stadig længere indtil sct.hans.

Himlen ½time efter solnedgang.

Blomst af kartofflebladet tomat Lycopersicon esculentum “Fleischtomate, kartoffelblättrige, Tiefgefurchte“, en tysk arvesort

Nu blomstrer mine tomater, og jeg har taget nogle billeder af blomsterne. Læg mærke til støvdrageren der stikker frem i spidsen af blomsten på ovenstående billede. Den kan let bestøves af insekter og derved miste sin sortsægthed, men bestøves også gerne af eget blomsterstøv der drysser ned fra den tøndeformede samling af støvdragere.

Blomst af almindelig bladet tomat Lycopersicon esculentum “Svoi“, en russisk familiesort

På de almindelige tomat blomster slutter støvdrageren inde i den tøndeformede samling af støvdragere, den stikker ikke frem. Derfor er det sjældent at insekterne bestøver blomsten, den selvbestøver i sit eget lille støvkammer.

Kartoffelbladet tomat I