juni 2008
Monthly Archive
juni 28, 2008
Posted by skrubtudsen under
have,
mælde | Tags:
have,
mælde,
nano |
[2] Comments

Rød Havemælde Atriplex hortensis
Var havemælderne de første til at udvikle det moderne nano-cover?
Se selv hvor effektivt bladet skyr vandet.
Havemælde er meget let at dyrke. Den skal sås meget tidligt, gerne allerede om efteråret. Når først den er etableret i haven vil den gerne så sig selv fra år til år, og da den er let at fjerne, er den lettere at håndtere end så meget andet ukrudt. Den er nærmest en hjælp, fordi den udkonkurrerer en del af det mere besværlige ukrudt.
Jeg blander den i salaten, hvor den røde farve sætter humøret op. Den smager meget neutralt, men er alligevel en meget sund plante, rig på vitaminer og mineraler.
juni 27, 2008
Posted by skrubtudsen under
bær,
have | Tags:
bær,
have,
høst,
solbær |
[2] Comments

Solbær Ribes nigrum
I dag var det tid at høste solbær. Det blev til 750gr fra to unge buske, nok til hjemmelavet syltetøj.
Solbærblade høster vi også, især i sensommeren. De er gode til saltagurker, surkål og urtethe, med den fine solbæraroma.
Sortsnavnet kender jeg ikke. Vi havde en anden sort, men I min brors have stod nogle solbærbuske, hvis bær smagte bedre. Planterne var næsten bladløse, da sorten er modtagelig for svampesygdomme. Vi besluttede dog, at smagen var vigtigere end sundhed/udseende, og fik et par aflæggere. Vi har ikke oplevet bladfald, faktisk trives buskene rigtigt godt her i haven.
juni 26, 2008
Posted by skrubtudsen under
aubergine,
have | Tags:
aubergine,
drivhus,
have |
[4] Comments

Årets anden auberginehøst fra drivhus
Så blev det tid at høste auberginer igen. Skorospely har denne gang tre høstklare frugter, Rima F1 den første og Almaz den første. Rima er den største frugt, næsten i supermarkedstørrelse, det er en fantastisk sort, men en F1 hybrid. Derfor kan jeg ikke selv tage frø, og have den samme sort igen næste år. Jeg ved ikke, om den overhovedet er i stand til at sætte spiredygtigt frø.
Flere indlæg om aubergine
juni 25, 2008
Posted by skrubtudsen under
have,
tomat | Tags:
have,
tomat |
[2] Comments

Tomat ‘Whippersnapper’ Lycopersicon lycopersicum
Whippersnapper er en lille sprinter. Den står på terassen, men modner alligevel før tomaterne i drivhuset. Det er en lille busktomat. Den skal ikke knibes, bare hænge ud over krukkekanten, eller støtte sig til nogle grene stukket rundt i krukkekanten. Jeg planter den altid i grupper på 3-9 planter. Farven er rosarød, smagen er god når vejret er varmt, i kolde grå perioder er den knap så spændende. Den bærer overvældende, men ikke så længe. Den er simpelthen en god sæsonstarter.
juni 22, 2008
Posted by skrubtudsen under
arvesorter,
blomster,
have | Tags:
artiskok,
have |
[7] Comments

Artiskok ‘Herrgård’ Cynara scolymus
I dag høstede jeg de største artiskokker. Nu ligger de under vand, så insekterne frivilligt forlader dem.
Det er ikke hvert år jeg får høstet blomsterne, for de er utroligt smukke.

venstre, Egen sort uden navn, midt og højre ‘Herrgård’

Artiskokker og skrællet stængel er nu kogt

De kogte artiskokker hviler nu i en lage af kogevandet, eddike citronsaft, hvidløg og rosévin
H.C. Andersen skrev om dem i eventyret “Gartneren og Herskabet”, hvor han kalder artiskokken “Hindostans Lotus”.
Mere om artiskok
Næste side »