august 2008


DSCN1833
Melon nr.17

I dag spiste vi den hidtil største melon fra frilandsbedet. Den vejede 510 gram. Nok ikke stort for en melon, men her i haven en gigant. Tvivlen nager selvfølgelig. Der er nok noget galt, den smager nok slemt!

DSCN1835
Melon nr.17

Den er fint nettet, og med orange kød. Smagen er i top, der har nok været 2-3 der var bedre, men ud af 17 er det at ligge i top. Frøene ser fine ud, så det skal nok lykkes at avle videre på denne melon.
Jeg er vildt benovet over denne grex, sammenkrydsning af tidlige sorter, som SeedAmbassadors bragte med fra Oregon. Tak derovre!

melon1822
Fjerde frilandsmelon i 2008

I dag høstede jeg pludselig 4 meloner på én dag. De to fuldt modne, to andre havde sluppet ranken, men skal nok eftermodne et par dage.
Den fjerde melon er typisk for de pænt store frilandsmeloner, vejer 262 gram, har en nettet overflade og sødt aromatisk kød. Glimrende størrelse til to personer.

melon1824
Femte frilandsmelon i 2008

Den femte melon er en egoistmelon, passende til én person. Den vejer 130 gram, har ligeledes nettet overflade og sødt aromatisk kød. De fleste af frøene er ikke udviklet, men enkelte ser fine ud.

Frøene lægger jeg i et glas vand, tilsat en knivsspids enzymvaskepulver, natten over. Næste dag er de gode frø sunket til bunds, og de dårlige flydere kan hældes fra. Derefter vasker jeg frøene i en sigte, og tørrer frøene på en lille tallerken.

pepper1765
Peberbedet med forskellige sorter.

Nu er tiden kommet til at frådse i søde røde peberfrugter. Efterhånden har jeg fundet nogle tidlige trofaste sorter. Fra højre er det Zlatni Medal (1 plante), Roter Augsburger (3 planter), gadekryds (1 plante), Amager Kohorn (3 planter) og Yesil Tatli (1 plante). Frugterne på de sidste fire planter er stadig grønne, men rødmer nok næste uge.
Gadekrydset skulle have været en Zlatni Medal. Jeg tror det er lykkedes dem at krydse. Det kan jo ske, når de står tæt og blomster rører ved hinanden i vinden. Det er noget skidt, hvis man skal bevare en sort, men godt, når man gerne vil udvikle noget mere hårdført. Fidusen er, at de frugter, der sidder nærmest en anden sort kan være krydset, spændende til nyavl. De frugter der sidder langt fra andre sorter er gode til at bevare sorterne rene. Jeg har endnu ikke oplevet insekterne krydse mine peber. Men en god sommer skal det nok ske. Derfor gemmer jeg altid de gamle peberfrø i mange år. Så kan jeg altid gå tilbage til gammelt sortsrent frø.
Jeg overvejer, om peberplanterne næste år skal forkæles med gødning og plast, som melonbedet blev i år. Jeg tror de vil være meget taknemmelige for det.

melon1648
Melon Farthest North Melon Mix Cucumis melo

Da jeg i går kiggede på de mange meloner i haven, lå den ældste løst ved siden af sin stængel. Man må sige at den løsner let ved modenhed. Duften er vidunderlig, men jeg venter lidt med at spise den. Vigtigst er, om jeg kan høste nogle frø der vil spire næste år. Hvis jeg lader den ligge og eftermodne kan frøene samle flere kræfter til næste års kamp for livet.
Det er tidligt, en måned før sidste års første melon. Vejret har jo været fantastisk, i modsætning til sidste års regnfulde sommer. Den sorte plast over jorden har nok også gjort sit.
Jeg er spændt på at læse i Vild med have, hvornår Merete høster de første meloner – det kan vist ikke vare længe. Hun dyrker samme melongenpulje.

garlic1643
Hvidløg Estisk rød, dyrket af Søren, Anne and Kirsten

Vi er nogle frøsamlere der helt privat har lavet vores lille hvidløskonkurrence. Hvem dyrker det største hvidløg? Det viste sig at være meget interessant, for vi kom jo også til at tale om hvordan vi dyrker dem, og hvordan vores lokale jordbund påvirker resultatet.

garlic1642
Inchelium Red, dyrket af Anne, Søren and Kirsten

Efter disse to billeder kan jeg offentliggøre resultatet:
Kirsten er klart vinder af vores lille konkurrence – tillykke 🙂

Estisk rød er som sædvanligt er stort hvidløg med få store fed. Hver løg er tungt, fordi det er så kompakt. Hvis man spiser meget hvidløg er der intet bedre hvidløg til danske haver. Det har store fed der er lette at pille, det smager stærkt og det holder længe. Jeg ved at nogle har spist af deres høst så sent som starten af juni. Se også Karna Majs Estisk rød. Estisk rød er et slangehvidløg der tilhører gruppen “Marbled Purple Stripe”.

Inchelium Red har vi nu dyrket to år. Den bliver ikke så stor som sidste år, og der er nu mange mindre hvidløg imellem. Men de største er stadig store. Måske kan den efterhånden stabiliseres med store hvidløg, og uden for mange små imellem. Inchelium Red er et flettehvidløg der tilhører gruppen “Artichoke”.

DSCN1645
Anne i hendes nyttehave

Hvad er Kirstens hemmelighed?
Hun har en sandet jord tæt ved en å. Annes jord er den samme et lille stenkast derfra. De har hele sommeren vand i undergrunden, indenfor planternes rækkevidde, når først de har ordentligt fat. Kirsten graver også masser af kompost dybt i jorden. Det gør hendes jord let og næringsrig, fyldt med mikroorganismer, der kan virke som forlængere af hvidløgenes ret korte rødder. Hun tilsætter også lidt kalk og træaske. Hvidløg er taknemmelige for at blive kælet om på denne måde.
Anne arbejder også på at forbedre hendes sandjord. Hvem ved, om nogle år skal Anne og Kirsten måske dele førstepladsen?

Hvorfor gør jeg (Søren) så ikke som Kirsten?
Min jord er tung lerjord. Hvis jeg graver så dybt får jeg pakket organisk materiale lufttæt. Det sætter gang i en forrådnelse, der kan hæmme planternes vækst, i stedet for at formulde og berige jorden. Tålmodighed er hvad min jord kræver. Tålmodighed til at lade regnormene gøre arbejdet med at forbedre jorden. Derfor tilfører jeg kompost, hestegødning og planterester på jordoverfladen og lader regnormene hente det ned i deres gange. De er eksperter i at trække det ned i rette dybde. Efterhånden bliver muldlaget tykkere. Allerede nu ser jeg resultater. Trods tørken har jorden i mit hvidløgsbed ikke slået sprækker langs rækkerne, og muldlaget er nu et helt spadestik dybt. i det meste af haven.

pea1647
Tørrede ærtefrø af Golden Sweet

Efter de fem lilla ærtefrø jeg fandt i én bælg sidste år, er der kun kommet én bælg med lilla frø. Den bælg var hårdt angrebet af orm, så jeg kunne kun redde ét frø. Planterne var helt igennem sortstypiske for Golden Sweet.
Min foreløbige konklusion er, at de lilla frø nok ikke er genetisk anderledes end de andre frø. Der er nok snarere tale om en reaktion på nogle klimatiske faktorer.
Mon ikke at jeg sår det lilla frø ud næste år, for at se hvad der sker. Umiddelbart forventer jeg ikke at se nogle lilla ærter, men hvem ved?