september 2008


DSCN1938
Artiskokker klar til frøhøst

Det er altid spændende at høste de frømodne artiskokhoveder. Er der mange frø, er der bare nogle frø eller er der slet ingen frø? De allerfleste frøanlæg bliver ikke til noget, men nogle af hovederne sætter lidt frø, og en gang imellem er der et artiskokhoved med mange frø.

DSCN1941
Artiskokkens frøfnug

Når man piller ved de modne artiskokhoveder opdager man hurtigt, at det er en tidsel, for de stikker. Man lærer sig hurtigt at holde rigtigt på dem. Tidsler er i familie med mælkebøtter, deres frø har et fnug, der folder sig ud som faldskærm og skal bære frø bort med vinden. Artiskokfrøene er dog så store, at jeg ikke tror det fungere mere – det kunne tyde på at det er en meget forædlet plante, og at frøene på den vilde plante var mindre end dem jeg høster i dag.

DSCN1940
Artiskokfrø naturel

Artiskokfrøene skal være meget store og trykfaste, ellers er der ingen chance for at de spirer. Der er ikke mange store frø, og hovedparten kasserer jeg straks, da de giver lidt efter for mine fingres tryk.

DSCN1942
Årets artiskokfrøhøst

Ud af seks artiskokhoveder fandt jeg kun stort trykfast frø i tre. I det ene var der rimeligt mange frø, men i de to andre var det ikke imponerende – men her minder jeg mig selv om, at man ikke tager frø af artiskok i Danmark, og derfor er hvert enkelt frø et mirakel.
Mirakel og mirakel er måske så meget, men hver frø der formår at lave en ny artiskokplante er et lille mirakel. Nu tørrer jeg frøene og håber på mirakler til foråret.

Det er sorten ‘Herrgård’ som satte frø. Mine andre sorter er ikke så gamle, og det kan være grunden til de manglende frø.

Reklamer

DSCN1943
Auberginer til frø – kurven med hank er høstet på friland, de andre fra drivhus.

I dag fornemmer jeg, at tropiske planter som auberginer skal ind, hvis jeg skal kunne høste gode frø. et hedder sig, at frugterne skal begynde at rådne, før man tager frøene ud. Jeg venter ikke helt så længe, men jeg lader dem dog eftermodne indendørs. Frøene fra sidste år blev meget spirekraftige, så jeg ved at det kan lykkes. Om det vil lykkes igen i år får jeg først at se til foråret, når jeg sår frøene ud. Normalt ville jeg lave en spiretest her om efteråret, men auberginer har før snydt mig med fin spiring efterår, og absolut ingen spireevne da det gjaldt om foråret.

I år fik jeg nogle flere erfaringer med auberginesorter, både i drivhus og på friland:
Applegreen – Dette er min standard sort, som jeg sammenligner de andre med. God sort.
Rima F1 – Standardsorten i Danmark. Den har groet godt, lavet store dybt sorte auberginer. Jeg prøvede at krydse den med applegreen, men frugten blev spist ved en fejltagelse.
Fairy Tale F1 – Pudsig sort, med mange frugter samlet. Den trives i en potte på terassen, men jeg synes frugterne er for små.
Czech Early – Tjekkisk sort, ikke den tidligste, men produktiv med store lilla frugter.
Almaz – flot skinnende sort frugt
Diamond – Lignede Almaz, men ikke så trivelig, måske tilfældigt
Skorospely – tidligste aubergine. Små lilla frugter, dog store nok og i rigeligt antal. God sort!
Vera – ret tidlig, men i drivhus blev de fleste frugter kun ganske små. På friland i melonbed blev frugterne større.
Thai F1 – Klarede sig forbavsende fint, satte mange slanke grønne frugter
Morden Midget – Ikke noget særligt i drivhus. En plante på friland satte to Applegreen-store frugter.

Det har overrasket mig, at tilsyneladende alle kan nå at sætte frø. Jeg ved endnu ikke om frøene vil blive spiredygtige, men min fornemmelse er, at de fleste vil lave spiredygtige frø.
Jeg har ikke isoleret planterne, og kan løbe ind i at sorterne har krydset med hinanden. Ja, jeg håber de har gjort det, da jeg ønsker at udvikle en frilandsaubergine. Det er nok ikke muligt, men jeg troede heller ikke at man kan dyrke rød peber eller melon på friland. Der er kun en vej frem, at prøve det af.

DSCN1935
Melon, figen og syltede kirsebær

Nu har vi spist mange meloner, og trænger til lidt variation. Fignerne trænger også til variation. Det viste sig at kombinationen af melon og figen er god, ikke mindst med portvin i melonen og syltede stevnskirsebær på de friske figner. mmm…

DSCN1875
Kaffebord i haven, hvor lokale var inviteret med

I år holdt vi årsmøde på Samsø. Ingrid, Lila m.fl. havde lagt et fantastisk program. Vi har en tradition for årsmøder hvor vi se en hel masse spændende steder, og får ordnet generalforsamling på en formiddag.

Brian Krause har skrevet meget fin beretning om mødet.

DSCN1874
Annette Mørch fortæller om sit Dexter kvæg og fårene

DSCN1877
Ingrid har en passion for tomater, her German Striped og Brandywine

DSCN1880
Ingrid fortæller om museumshaven hun passer

DSCN1882DSCN1879
Det var overraskende at finde Virginsk tobak og rebslagerhamp i museumshaven – hampen nytter det ikke at ryge, da det er en sort uden euforiserende stoffer

DSCN1887
Husmandsstedet Fredensdal er en del af Samsø Økomuseum

DSCN1885
Den jydske hest hedder Herkules

DSCN1898
Fredensdal er et af de få steder hvor man stadig kan møde sortbroget dansk landrace svin. Dejlige klappegrise

DSCN1899
Gutefårene er de vigtigste ansatte i Samsø kommunes miljøafdeling

DSCN1902
Det er et fantastisk landskab fårene plejer

DSCN1908
Både ænder og mennesker bor idyllisk i Nordby, hvem skulle tro at byen har et solvarmeværk!

DSCN1912
Nordbys solvarmeværk

DSCN1914
Efter en week-end med gode lange udflugter blev benene noget lange. Så var det dejligt at sidde på færgen og tænke tilbage på en dejlig week-end

Fuglebjerggaard 004
Anne og jeg ved Frøsamlernes stand

Ved Fuglebjerggårds høstmarked passede Kirsten, Anne og jeg Frøsamlernes stand. Vi havde afgrøder med fra egne haver, som vi fortalte om. Vi solgte også bøger og frø. Især vores frø var der mange der var interesseret i at købe. De sorter kan jo heller ikke skaffes af andre veje her i landet. Der var utroligt mange og interesserede mennesker. Vi havde en opgave med at forklare, at man ikke bare kan købe foreningens frø, men at man må melde sig ind (årskontingentet er sølle 130,-kr.), og at man derefter kan aftage frø fra andre medlemmer. Der er ikke krav om at man selv udbyder.
Da der var så stor efterspørgsel på frøene, sad Anne myreflittigt og pakkede en masse frø i små poser om søndagen. Det endte med, at der var frø til alle der ønskede det, skønt vi løb tør for enkelte sorter i løbet af søndagen.

Fuglebjerggaard 003
Vi fik lov at stå under et halvtag, og det er vi taknemmelig for 🙂

Dagens fotograf Kirsten H. – tak for lån af billeder!

Climate Kastrup

Worldclimate dækker verden med klimainformationer. Det er ikke fordi jeg ikke kender klimaet her i haven, men med denne service kan jeg sammenligne med klimaet hos andre haveejere rundt om i verden. Har de en varmere og længere sommer, eller en kortere og koldere vinter? Det er interessant information, hvis man overvejer at bytte frø over internettet. Prøv om ikke du kan finde målinger tæt på dig.

PS. Amager is an island, partly covered by Copenhagen. My garden nests on this island, in a suburban area.