Yacon (Smallanthus sonchifolius)krone i marts
Sidste år overvintrede jeg yaconkronerne uden de store glatte rødder som jeg spiste. Det var dumt, for de overlevede ikke – så lærte jeg det!
I efteråret var Kirsten sød at give mig to planter da hun høstede sine yacon. Denne vinter har jeg gjort som med mine Dahlia, og det ser godt ud. I grunden har jeg gjort som sidste år. Lagt knoldene i bunden af spisekammeret, omkring jul, da de var passende tørre kom jeg en plasticpose over, så udtørringen bremses. Den vigtige forskel er, at jeg sidste år gemte kronerne uden de store rødder, denne gang lod jeg rødderne blive på. De store rødder ser nu rynkede og tørre ud, men kronerne (de små knolde øverst, med vækstøjne) er sprøde og friske.
Nogle af kronerne har jeg brækket af i dag og sat i bunden af drivhuset i potter, dækket af bobleplast. Så regner jeg med at de forbliver frostfri. Jeg er nysgerrig efter at se, om det er bedst at få dem i potter nu, eller vente til april og lægge dem direkte i havejorden samtidigt med Dahlierne.
juli 31, 2009 at 11:15
Hej
jeg kunne godt tænke mig at vide hvor man kan købe Yacon knolde.
MVH
Mette Nilsen
august 4, 2009 at 11:08
Hej Mette.
Mig bekendt kan man ikke købe yacon i Danmark.
I foreningen Frøsamlerne har vi haft den i nogle år. Der er medlemmer der udbyder den til andre medlemmer på forårets bytteliste, og mon ikke den kommer på igen næste år?
Click to access seedlist_spring_2009.pdf
Med venlig hilsen,
Søren.