DSCN2428
Jordskokker Helianthus tuberosus

Skal én enkelt køkkenurt fremhæves som let at dyrke med stort udbytte kan jeg kun tænke på jordskokker. Man skal kun lægge den én gang, så har man den voksende samme sted i mange år. I vinterhalvåret graver man de knolde op man skal bruge. I sommerhalvåret giver man den fred, og får mere tid til de andre gøremål i haven. Det betaler sig at undersøge markedet for jordskokker inden man lægger sin første i jorden. Smagen varierer en del, så man skal finde de sorter der falder i ens smag. Højden varierer meget, så det er klogt at overveje, om det skal være dværg, mandshøj eller gigantisk høj. Nogle blomstrer med små gule solsikker, andre når ikke at blomstre i Danmark.

Min jordskok er 2½m høj, blomstrer smukt hvert år, og har kunnet indpasses i mit staudebed. Arbejdet består udelukkende i at høste. Men jeg har også en klon der ikke løber ret langt ud til siderne. Høstarbejdet er vigtigt, man kan næsten ikke høste for mange, der vil altid gemme sig en stump i jorden der skyder igen, men høster man ikke nok kommer der for mange skud næste år. Så må man tynde ud i skuddene, eller finde sig i små knortede knolde.

Det siges, at jordskokker skal bruges som kartofler. Jeg er dybt uenig. Koger man jordskokker som kartofler holder man hurtigt op med at nyde dem. Det bliver en trist pligtspise. Tilberedningen skal fremhæve jordskokkernes særlige karakter.

Jordskokker er fine rå, snittet i skiver, sprøde med nøddesmag afhængig af sort. De er også fine i en blendet suppe af halvt jordskokker, halvt kartofler. Suppen kan tilsmages og dekoreres på forskellig vis. Jeg er glad for lidt porre eller hvidløg i suppen, og et drys rejer på toppen. Drysset kan være ristede brødtern, champions eller finthakkede krydderurter.