Broncefennikel, Foeniculum vulgare
Broncefennikel er let at dyrke, den er flerårig og hårdfør. De fleste nyder vist blot det smukke syn, men jeg synes skuddene smager skønt. Så får jeg samtidigt tyndet lidt ud i de mange skud, så væksten bliver smukkere. Skuddene kan bruges enten rå eller let kogt/stegt, lige som man bruger knoldfennikel.
Sidste år lavede jeg kammuslinger med broncefennikel og kålblomster
Man anskaffer normalt broncefennikel ved at købe et brev frø. Vær opmærksom på, at både smag og farve kan variere lidt, sorter lidt i småplanterne. Jeg har én plante der smager sødere end de andre, den værner jeg særligt om. Når først man har broncefennikel i haven vil den sprede sig en smule ved selvsåning, men ikke i en problematisk grad.
april 25, 2009 at 21:38
Hej Søren.
Jeg har tit haft lyst til at have broncefennikel. Så hvorfor jeg ikke har den, er et godt spørgsmål. Måske fordi jeg har 3-4 poser med forskellige fennikelfrø og jeg knokler stadig med at få dem til at danne knolde.
Nu vil jeg betemt indføre broncefenniukel i haven, også fordi jeg kan se at det er en tidlig afgrøde.
Merete.
april 25, 2009 at 22:46
Nå, så er jeg ikke den eneste der har svært ved at dyrke knoldfennikel med ordentlige knolde!