Skrubtudsens have

Havrerod (Tragopogon porrifolius) frøstand

Det var på tide at lave friske frø af “Vild dansk” havrerod, som stammer fra Christiansø. Den vokser vildt på øen, men formodes at være forvildet fra de små haver ved fæstningen engang i fortiden.

Frøstanden minder om en mælkebøttes samling af små faldskærme, der får vinden til at sprede frøene over en større afstand. Men fnokken (faldskærmene) er lidt besværlige at rense fra frøene. I år har jeg prøvet at klippe faldskærmene af inden frøene modnes, og det var en nem måde at få rene havrerodsfrø.

Havrerod blomstrer flot, men blomsterne er kun åbne om formiddagen, ca. mellem 10 og 12

I tiden mellem blomstring og frømodning er det tid at klippe fnokkene af. Den bleggule mælkesaft løber ud og dækker snitfladerne. Jeg har klippet ret langt nede, der hvor det buttede går over i det slanke.

Resultatet er helt rene frø, der kan rystes ned i en sigte og tørres godt inden de pakkes i papirsposer.
En simpel operation, der under haveforhold giver en god arbejdsbesparelse. Jeg brugte en køkkensaks, men når jeg sidder her og tænker over det, så vil en saks med kort skær være bedre. Så undgar man lettere at klippe i nabostængler.

Denne metode kan sikkert også bruges til andre planter med faldskærmsfrø. F.eks. salat og chikorie. Om den også kan bruges til artiskok ved jeg ikke, men jeg burde måske overveje det – de er lidt besværlige at rense. Man bør dog nok også lægge mærke til hvordan fuglene reagere, når man sådan dækker et frøbord op til dem. Vil de flokkes om frøene og spise det hele? Med havrerod er frøene klar til høst så snart frøstanden åbner sig, så hos mig fik fuglene ikke mange chancer.

Havrerodblomst mellem blomstring og frømodning

Alice ved et af hendes kålbede

Alice dyrker en have der skal levere grønne blade om vinteren. Hun er mere konsekvent på dette punkt, end jeg har mødt det hos andre haveejere, og det gør hendes have meget spændende. Derfor dyrker hun også mange slags kål, og lægger vægt på at det er vinterhårdføre sorter. Det vinterhårdføre kommer næsten af sig selv, for Alice er også frøsamler, og samler frø af de bedste vinterhårdføre planter af mange arter.

Savoikål sået om efteråret

Alice fortæller om problemet med at så kål om efteråret, for at høste tidligt næste år. Man kan ikke vide hvordan vejret arter sig efter man har sået. Bliver det varmt vil frøene spire hurtigt og kålplanterne gro så store, at vinterkulden senere programmerer planterne til blomstring i foråret. Sår man for sent når frøene ikke at spire rigtigt, og så får man ikke tidligere kål. I år er halvdelen af savoikålen gået i blomst, men den anden halvdel danner snart store hoveder. Alice fortæller, at hun så undgår at tage frø af de blomstrende planter. Jeg fik ikke spurgt, men mon ikke hun lader de gode kål blomstre fra stokkene, når kålhovedet er høstet.

Mange planter står hvor naturen såede dem

På grund af frøavlen drysser der så meget frø, at Alice ikke sår ret meget andet om foråret, men blot fjerner det, der er egentligt ukrudt eller for meget. De bedste småplanter bliver flyttet eller spist på “Baby Leaf” stadiet. På billedet ses bl.a. rækker med en bladbede, der kan høstes hele vinteren.
I løbet af juni/juli, når alt står i blomst, sår hun på bed, så der er småplanter til udplantnning, når frøet på de gamle planter er høstet i løbet af sensommeren.

Italiensk vinter-sar (Satureja montana), eller er det en slags timian (Thymus sp.)?

Den italienske vinter-sar var bemærkelsesværdig. Først troede jeg det var en lidt atypisk citrontimian, den ligner én jeg har. Et tæt grønt tæppe, en dejlig krydderurt med en note af timian i duften. Den italienske vintersar er fundet hos en grønthandler som almindelig køkkenklippeurt for år tilbage. Hun er ikke sikker på om det er en vinter-sar eller måske en mærkelig timian. Den sætter ikke frø, selv om der er både alm. vinter-sar og timian i haven den kunne krydse med. Den dækker jorden godt – Alice siger en tot bliver til én m2 på ét år, den blomstrer hele maj og er glimrende vinterhårdfør. Jeg fik en plante med hjem, den skal nok holdes lidt i ave, enten af mig eller naboplanter!

Forhaven hos Alice

Forhaven er fyldt med de yndigste blomster, som en dejlig blomstereng. Så vidt jeg kunne bedømme er der noget i blomst året rundt. Den dag var akelejerne, storkenæb og veronika på toppen. Det har vist taget mange år at finde den rette balance mellem de forskellige arter, og Alice fortalte, at en frøstjerne gerne ville overtage, så den måtte hun hvert år tynde ud i.

En af de små planteskoler i haven

Alice er en gavmild kvinde, og flere steder i haven så jeg hendes små planteskoler. Hun potter mange spændende planter op og passer dem, til de finder det rette hjem. Man skal ikke være bange for dræbersnegle, selv om de lever i området. Alice bruger nematoder, og der er vist ikke noget der forlader haven uden at være vandet med nematodevand. Haven ligger ned til eng og sø, så selv om hun holder dræbersneglene i skak, så de ikke plager hende, så vil de hele tiden indvandre fra engen.

Alice skal til at rense Moskus-Katost (Malva moschata) frø

Alice er en rutineret frøsamler. Det var en fornøjelse at se hende rense en stor portion Moskus-Katost frø på et øjeblik. De tørre frø ligger i tønden. Hun roder og gnubber frøstandene kraftig i et par minutter. Så dykker hun ned i bunden og samler masser af frigjorte frø. De sigtes igennem nogle af de udtjente sigter og dørslag hun har gemt. På den måde sigter hun planterester fra, først de grove og siden dem der er finere end frøene. Før man ser sig om er frøene så rene, at de sidste snusk kan pustes over kanten af en skål. Det hele klaret på 5 minutter!

Tak fordi jeg måtte opleve haven.
Let tilrettet d. 9/7-2009 efter feedback fra Alice.

Skovløg (Allium scorodoprasum) over purløg (Allium schoenoprasum)

På en tur til jylland fik jeg chancen for at se haven hos Inge Lise og Brian. Brian har flere havesider, Gourmethaven og Potager.dk – smuk køkkenhave.
Det smukke bed med skovløg med en bund af purløg gik lige i hjertet på mig. Haven er alsidig, med både blomsterbede, køkkenhave og to drivhuse.

Køkkenhaven er anlagt i praktiske højbede

Haven har mange små praktiske detaljer. Bemærk f.eks. sollampen ved højbedene. Den bliver nyttig, når man skal finde lidt grønt til maden ude i efterårsmørket efter en lang arbejdsdag. Kompostbunken er placeret midt i haven, så den er let at komme til. Ikke noget med at gemme den af vejen. Det viser, at man i haven forstår at værdsætte komposten. Vi burde vel alle sætte kompostbunken på havens hædersplads, et klart og fint signal.

Inge Lise og Brian ved deres spinatranke (Hablitzia tamnoides)

Den specialitet der står allerflottest i haven lige nu er spinatranken. Det er en slyngplante fra Kaukasus, hvor bladene om foråret-forsommeren spises som spinat. Smagen er mere rund og fyldig. Planten er svær at skaffe, men gennem Frøsamlerne har man i år kunne få frø. Den står meget flot hos Inge Lise og Brian, det er ikke altid den trives så godt i danske haver. Nu håber vi det er en plante der vil trives de næste mange år på samme sted. Det er en gammel nytteplante, der gik i glemsel for hundrede år siden. Den har dog klaret sig bl.a. i Estland, og nu kommer den så tilbage til Danmark.

Spinatranke med blomsterstand

Spinatranke er beslægtet med stolt-henriks gåsefod, som det ses både på blade og blomst. Den stammer fra skovområder, hvor den slynger sig op i træerene, derfor skal det nederste af planten ikke stå i den stærkeste sol.

Gul iris (Iris pseudacorus)

Den gule iris har fået en lidt tør plads. Sumpplanten reagerer ved at lave kortere blade. Derfor træder blomsterne meget tydeligt frem i Inge Lise og Brians have. Det er da værd at efterligne.

Tak for et fint havebesøg!

Spansk kørvel fra min egen have øverst, og sødskærm fra Rie og NOs have

Det er gået op for mig, at den spanske kørvel jeg kender så godt ikke er den normale type, for den er helt glat. Officielt hedder planten sødskærm, Myrrhis odorata er det botaniske navn. I den 20. udgave af E. Rostrup: Den danske flora, kan jeg læse, at planten er blødhåret, nøjagtigt som i Rie og NOs have.

På de gamle tegninger kan jeg også ane de bløde hår

Jeg stammer fra sydsjælland, og har der aldrig set andet end glatte spansk kørvel. Jeg har nu kigget efter i min brors have i Næstved, og jeg har også set spansk kørvel hos Merete og Ejner, og begge har den samme glatte udgave som jeg er fortrolig med.

Mit spørgsmål er, om den glatte er en variant, eller om det er en anden art? Angiveligt er Myrrhis en slægt med kun én art, derfor burde det være en variant (eller tager jeg og andre fejl af slægten). Kan det være en type som i katosk tid blev indført til klosterhavene, og derfra har bredt sig ud til apotekerhaver, præstehaver og bondehaver derfra?

Skal jeg se på den praktiske side, så finder jeg den glatte, som jeg er fortrolig med, mest anvendelig i et køkken.

Vidste du iøvrigt, at spansk kørvel er virksom mod svampeinfektioner som Candida albicans ?