0120
Spansk kørvel fra min egen have øverst, og sødskærm fra Rie og NOs have

Det er gået op for mig, at den spanske kørvel jeg kender så godt ikke er den normale type, for den er helt glat. Officielt hedder planten sødskærm, Myrrhis odorata er det botaniske navn. I den 20. udgave af E. Rostrup: Den danske flora, kan jeg læse, at planten er blødhåret, nøjagtigt som i Rie og NOs have.

Diverse planter
På de gamle tegninger kan jeg også ane de bløde hår

Jeg stammer fra sydsjælland, og har der aldrig set andet end glatte spansk kørvel. Jeg har nu kigget efter i min brors have i Næstved, og jeg har også set spansk kørvel hos Merete og Ejner, og begge har den samme glatte udgave som jeg er fortrolig med.

Mit spørgsmål er, om den glatte er en variant, eller om det er en anden art? Angiveligt er Myrrhis en slægt med kun én art, derfor burde det være en variant (eller tager jeg og andre fejl af slægten). Kan det være en type som i katosk tid blev indført til klosterhavene, og derfra har bredt sig ud til apotekerhaver, præstehaver og bondehaver derfra?

Skal jeg se på den praktiske side, så finder jeg den glatte, som jeg er fortrolig med, mest anvendelig i et køkken.

Vidste du iøvrigt, at spansk kørvel er virksom mod svampeinfektioner som Candida albicans ?