DSCN3340
Porremøl (Acrolepiopsis assectella) i hvidløg (Allium sativum)

I år har porremøllet igen været gæst i haven. Porrerne er tilsyneladende ikke angrebet, men ét hvidløg, det allerstørste, er slemt tilredt. Det så ud som om møllet borede sig ind i blomsterstængelen og hyggede sig derinde. Jeg så ikke nogle alvorlige tegn, førend hvidløget hang til tørre. Det fik en svagt brunlig farve og en svag muggen lugt. Så måtte jeg jo undersøge sagen – billedet taler vist for sig selv. Der blev ingen kulinarisk oplevelse ud af dette hvidløg.

Til næste år kommer porremøllene nok igen. De flyver ikke ret langt, så måske kan jeg holde dem nede i min egen have, hvis jeg tidligt opdager borehuller i blade eller blomsterstængel og skærer larverne ud.