september 2009


DSCN3434
Christina Løjtnant fortæller om reliktplanterne i Gl. Lejre

Frøsamlernes årsmøde startede i år med besøg på Gartneri Toftegård syd for Køge. Lene Tvedegaard fortalte kyndigt om deres store udvalg af chili, peber, tomat og krydderurter. Hun kunne fortælle, at i deres store drivhuse sker en del krydsninger, så vi andre skal nok være opmærksomme på, at chili og peber godt kan krydse her i vores klima, når blot insekterne for smag for blomsterne. Det gør de naturligvis hurtigere, når der er så mange som på Toftegård. Vi smagte på mange tomater og nogle chili blev det også til, selv om vores tid var knap, og vi jo som altid var spørgelystne – derfor får vi også så megen viden ud af de kloge mennesker vi besøger!

DSCN3402
Lene Tvedegaard fortæller om en lille type ananaskirsebær, som hun særligt kan anbefale. Interessant, for den delte vandede hvor jeg stod. Nogle var begejstrede, andre som jeg kan bedre lide andre typer. Grundlæggende er det også derfor vi skal have et stort udvalg af sorter og typer indenfor de forskellige afgrøder.

DSCN3408
Her smages på chili og tomat

DSCN3410
De små nyttehaver i Ishøj

Fra Toftegård kørte vi til nyttehaverne i Ishøj. Der var spændende at se, hvor meget der kan dyrkes, når 100 kvadratmeter udnyttes effektivt. Nyttehaverne er også en kulturel smeltedigel, hvor mennesker med meget forskellig baggrund møder hinandens havekultur. Nogle er tro mod deres fortid, andre er nysgerrige, inspireres til nye afgrøder og dyrkningsformer. Haveglæden var fremherskende, og den var næsten alle fælles om. Næsten, fordi der her som alle andre steder er folk der ikke overkommer at holde deres have. Netværket gjorde dog, at f.eks. en ældre mands velholdte have stadig var velholdt denne sommer, skønt han er syg. Dem der har overskud passer hans have til han er klar igen. Han har sikkert passet andres haver tidligere.
Anna som har en nyttehave viste os rundt. Hun har stor viden om haverne, de forskellige kulturer de repræsenterer, og hvordan de stille stimulerer hinanden.

DSCN3420
Typisk dansk kartoffelhave, hvor jorden nu ligger har efter kartoflerne. Bemærk også jordbær, rødbeder, porrer, selleri og frugtbuske

DSCN3418
Have med, vist nok, afghanske rødder. Bemærk det store bed med koriander, så meget koriander bruger danske familier endnu ikke. Der er også store bede med bitte små porrelignende planter, kan det være tareh?
Tareh er en lille porreslægtning, der dyrkes som purløg, og snittes over jorden.

DSCN3421
I nogle af haverne er det nyttige nedtonet til fordel for det romantiske

Om søndagen var vi på reliktplante ekskurion i Gl. Lejre med Christina Løjtnant. (se det øverste billede)
Hun kunne sit stof, og var klar til at gå ind i vores diskussioner om hvor gamle planter skal være før de er reliktplanter, og hvornår det er et reelt levn fra tidligere dyrkning, frem for en nyere introduktion. Hun forklarede, at det ikke er den enkelte plante der viser sig som en reliktplante, men det mønster man finder tidligere dyrkede planter omkring kirker, landsbyer og andre steder med menneskelig aktivitet. Hun pegede ud over engene og markerne – derude finder man næsten aldrig reliktplanter, og da kun enkelte eksemplarer, ikke bestande som omkring bebyggelse. Rød hestehov, som tidligere blev regnet for reliktplante, har nu af uvisse grunde skiftet karakter til invasiv art. Der er sket nogle ændringer i vores miljø, så denne art, der har overlevet i århundreder ved gamle voldgrave, nu pludselig er begyndt at brede sig voldsomt, at den ikke mere er bundet til menneskenære arealer.

DSCN3438
Vi sluttede ved den gamle kongsgård i Gl. Lejre

Flere billeder fra årsmødet

DSCN3443
Aubergine (Solanum melongena) på friland, klar til frøhøst

I dag lagde jeg mærke til, at den første aubergine der blev sat i bedet var tørret ind. Den er faktisk halvt tørret ind, halvt rådden, og det er gået ret hurtigt. Det betyder at frøene nu er modne og klar til høst. Det er nu ikke fordi det er en god og produktiv plante, den har kun sat den samme aubergine, planten er meget lille, men den var ekstrem tidligt spiseklar.

DSCN3006
Samme frugt 17 juli

DSCN2943
Samme frugt 10 juli

Da den er F2 generationen, så er der meget stor variation. Jeg vil egentlig hellere have auberginer som er større. Dem er der heldigvis også mange af, selv om de ikke var helt så tidlige. Inden jeg har en stabil sort må jeg regne med at udvælge planter over en længere årrække, og dermed også få skuffelser mange gange. Men det er spændende og det hele værd.

DSCN3445
Auberginer i denne størrelse på friland er hvad jeg drømmer om. Det er lykkedes med denne plante, men kan jeg stabilisere denne størrelse, og stadig høste frugter på friland år efter år?

DSCN3382
Dagens melonhøst

Nu er melonhøsten på sit højeste. Det har været en god sommer for melonerne. Hver dag er der nogle der løsner sig ved let berøring. Nogle dage er det kun tre, andre dage syv, og så er der dage som i dag, hvor jeg må have en kasse til dem.
Lige som sidste år er det Farthest North Melon Mix jeg dyrker. En masse tidlige sorter, som nogle gode mennesker i USA har ladet krydse frit. Frøsamlerne har fået nogle af frøene, og mange af planterne er i stand til at modne meloner på friland. I tidligere poster kan du læse hvordan jeg passer melonerne.
Merete fra Vild med have dyrker samme meloner.

DSCN3386
Farthest North Melon Mix

Det er tydeligt, at hver eneste plante er sin egen variant. Nogle store, andre små. Nogle meget velsmagende, andre kedelige, ganske få med besk smag. Ideen er, at man kan lave sin egen sort med tiden. Det kan gøres hurtigt, ved at gemme frøene fra den bedste melon hvert år. Jeg vil nok gøre det langsomt, da det giver mulighed for at samle flere ønskede egenskaber i min egen sort. Og måske skal det ikke være en sort, men en stamme – altså med variation imellem planterne, men en ønsket variation. Det er jo charmerende, hvis melonerne smager lidt forskelligt fra plante til plante, bare de alle er velsmagende, og alle planter i øvrigt er trivelige og robuste, så de tåler at jeg dyrker dem på friland, og de ikke varierer mere i vækstkraft, end at jeg kan sætte dem med passende afstand uden at nogle kvæles af naboen.

DSCN3371
Vandmelon (Citrullus lanatus)

I år fik vi en flot vandmelon fra drivhuset. Den er ikke stor, men nåede dog op på 2,7kg. Den blev også godt moden, med gennemfarvet rødt kød. Smagen var fin, nok sød, men ikke hvinende sød.

Planten stammer fra det vandmelon kryds jeg lavede sidste år mellem sorterne ‘Sugar Baby’ og ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’
Det er således min egen F1 hybrid. Når jeg sår frøene ud næste år vil de arvelige egenskaber blive blandet på nye måder. Er jeg heldig kan der være planter imellem der klarer sig bedre i mit drivhus end forældresorterne. Det er ingen hemmelighed, at jeg er inspireret af Carol Deppe og historien om Blacktail Mountain skabt af Glenn Drowns i USA.

DSCN3033
Sådan så vandmelonen ud d. 21 juli

I år har jeg bemærket, at der ikke er sat andre vandmeloner, end dem jeg selv har håndbestøvet.