I foråret podede jeg det spændende vildæble fra Samsø på mit gamle madæbletræ. Podningen slog desværre ikke an, som det tydeligt ses på billedet. Har jeg opbevaret podekvistene for dårligt? Har jeg sjusket for meget med podningen? Eller har havens nysgerrige fugle ikke kunnet holde næbbet derfra? Jeg ved det ikke, det skal dog ikke hindre mig i at pode en anden gang. Det er sjovt at fuske med, og går det godt er det jo fint.
Æblet fra Samsø har jeg hørt, at professionelle nu har podet, for at se om det er en sort der fortjener udbredelse. Viser det sig at være et æble, der er egnet til privathaver skal vi nok høre om det hen ad vejen.
december 5, 2010 at 14:28
Hej
Det var ærgeligt for dig, at det ikke lykkedes at pode det vilde æble fra Pillemark. Kan du evt. lede mig på sporet af, hvor jeg kan skaffe podekviste. Alene formen af æblet gør det interessant.
Hilsen
Flemming Thorninger
december 5, 2010 at 22:38
Jeg sender dig en email.
Venlig hilsen
Søren Holt