marts 2010


DSCN3681
Skalotteløg “Læsøstammen” og kikært “Assyriska bruna kikärter från Besvirino byn”

Så kom de første frø og løg i jorden. Både skalotteløg og kikærter er utålmodige efter at komme i jorden. Hvis man venter bliver skalotteløgene mindre, og kikærterne mugner i bælgene. Men jorden er ikke glad for at jeg tramper rundt derude. Den vintervåde tunge lerjord får hurtig nykker, og bliver plastisk som pottemagerler. Sker det, så får rødder og regnorme svært ved at trænge igennem jorden. Derfor er jeg meget forsigtig når jeg træder på jorden i det tidlige forår. Og jeg vover ikke at grave, jeg nøjes med at kratte lidt op i den, så jeg akkurat kan få frø og sætteløg ned på plads.

Om Læsøstammen af skalotteløg ved jeg følgende:
I 1946 kom de første sætteskalotter til Læsø. Det var havebrugskonsulent Gylling som kendte Læsø og dens sandede jord og også kendte ejeren af gården ‘Juelsminde’ hvor de første sætteskalotter blev sat.
Det blev stor succes og i løbet af få år blev skalotterne fra ‘Juelsminde’ dyrket på hele Læsø i større eller mindre mængder. I 1948 købte en gårdejer ved navn Axel Andersen sine sætte skalotter hos ‘Juelsminde’. Fra Axel Andersen købte Tage Larsen i 1975 600 kg sætteskalotter, som han har dyrket lige siden. Det specielle ved dyrkningen på Læsø er, at resten af landet skulle sende skalottehøsten ind centralt, hvorefter næste års sætteløg kom retur. De blev altså blandet fra hele landet. Her blev kun Læsø undtaget, pga. fragtomkostningerne. Læsø-stammen er altså den eneste rene “uforurenede” stamme i Danmark.

Mine “Læsøstammen” har jeg fra Tage Larsen. Tidligere har jeg dyrket “Kartoffelløg fra Læsø”. Det er et skalotteløg Frøsamlerne har fået fra SESAM i Sverige. Et af deres medlemmer har haft det med hjem fra Læsø engang. Sandsynligvis er det samme stamme af skalotteløg, men vi ved det ikke! Jeg valgte at skifte til Tage Larsens stamme, da hans skalotter går i lige linie tilbage til gården på Læsø, hvor skalotteeventyret begyndte.

Kroghs skalotteløg” har jeg også sat i dag. De kom dog ikke med på billedet.

Kikærter er lette at dyrke i Danmark, MEN det er svært at få gode frø ud af det 😦
Når frøene er ved at modne af i efteråret, så mugner næsten alle frø. I flere år fik jeg ikke flere frø, end jeg lagde i jorden. Efter jeg er begyndt at så dem sidst i marts har jeg mere held med dem. Men det er endnu ikke et stort udbytte jeg får.
Assyriska bruna kikärter från Besvirino byn” har jeg fået af en flygtning i Sverige. Han er med familien flygtet fra en bjerglandsby Besvirino i det sydøstlige Tyrkiet. Indbyggerne er assyrisk kristne, og kommet i klemme mellem tyrkerne og kurderne, der ligger i konflikt. Hvis tyrkerne troede på deres statsdannelse, så ville de give plads til at kurderne kunne udfolde deres kultur, og så ville de andre mindretal nok få langt bedre forhold – og tyrkerne selv ville få bedre forhold 🙂

Reklamer

DSCN3664
Hjemmedyrke galanga rod Alpinia galanga

Som så mange turister, så tog jeg én lille galangarod og én lille bid citrongræs med hjem fra ferien i Phuket i Thailand for to år siden. Begge har vokset godt siden. Denne post skal dog handle om galangarod.

I starten af 1980’erne så jeg skove i Himalaya, hvor skovbunden var dækket med kardemomme planter. Det har været mit forbillede for hvordan jeg vil passe galangaroden. Varmt, skygget, næringsrigt, fugtigt og uden stående vand. Det er så blevet til en god stor potte, 23 cm i diameter, og måtte måske godt være endnu større. Jorden er genbrug fra gamle plantesække, som jeg bruger i drivhuset. Potten med galangarod står aldrig i direkte sol, men trukket lidt væk fra stuevinduet om vinteren, og i skyggen af tomaterne i drivhuset om sommeren.

DSCN3665
Renset galangarod

Hvordan skal jeg så bruge galangarod? Det er den evige udfordring, når man dyrker noget nyt – hvordan får man det brugt, så det bliver til glæde?
Galangasuppe i Thailand smagte skønt. Men jeg har aldrig lært at lave thaimad. Egentlig skulle planten jo bare omplantes, fordi den var begyndt at skyde nye skud op. Jeg havde slet ikke regnet med, at der kunne være noget at høste.
En hurtig søgning på internette viser, at galanga sælges dybfrossen i asiatiske butikker.

DSCN3667
Snittet galangarod klar til fryseren

Det gik hurtigt at snitte galangaroden i tynde skiver. De kommer i en lynlås fødevare plastpose i et tyndt lag, så vi kan bruge nogle få stykker ad gangen. Så håber jeg, at vi lærer at bruge galangarod i maden.

DSCN3668
Galangarod på vej i flasken

De dumme endestykker skulle jo ikke gå til spilde… hvad finder man på….. Nå-jo.
Jeg skar dem i små tern, og ned i en lille flaske. Vodka over, og et hundetegn om halsen:

DSCN3669
Galanga vodka

Så skal galanga og vodka bare trække nogle måneder. Mon ikke det bliver godt at smage på den til sankt Hans?

Karna Maj har skrevet om dyrkning af ingefær i Danmark, godt at læse, hvis man selv vil prøve.