Hjemmedyrke galanga rod Alpinia galanga
Som så mange turister, så tog jeg én lille galangarod og én lille bid citrongræs med hjem fra ferien i Phuket i Thailand for to år siden. Begge har vokset godt siden. Denne post skal dog handle om galangarod.
I starten af 1980’erne så jeg skove i Himalaya, hvor skovbunden var dækket med kardemomme planter. Det har været mit forbillede for hvordan jeg vil passe galangaroden. Varmt, skygget, næringsrigt, fugtigt og uden stående vand. Det er så blevet til en god stor potte, 23 cm i diameter, og måtte måske godt være endnu større. Jorden er genbrug fra gamle plantesække, som jeg bruger i drivhuset. Potten med galangarod står aldrig i direkte sol, men trukket lidt væk fra stuevinduet om vinteren, og i skyggen af tomaterne i drivhuset om sommeren.
Hvordan skal jeg så bruge galangarod? Det er den evige udfordring, når man dyrker noget nyt – hvordan får man det brugt, så det bliver til glæde?
Galangasuppe i Thailand smagte skønt. Men jeg har aldrig lært at lave thaimad. Egentlig skulle planten jo bare omplantes, fordi den var begyndt at skyde nye skud op. Jeg havde slet ikke regnet med, at der kunne være noget at høste.
En hurtig søgning på internette viser, at galanga sælges dybfrossen i asiatiske butikker.
Snittet galangarod klar til fryseren
Det gik hurtigt at snitte galangaroden i tynde skiver. De kommer i en lynlås fødevare plastpose i et tyndt lag, så vi kan bruge nogle få stykker ad gangen. Så håber jeg, at vi lærer at bruge galangarod i maden.
De dumme endestykker skulle jo ikke gå til spilde… hvad finder man på….. Nå-jo.
Jeg skar dem i små tern, og ned i en lille flaske. Vodka over, og et hundetegn om halsen:
Så skal galanga og vodka bare trække nogle måneder. Mon ikke det bliver godt at smage på den til sankt Hans?
Karna Maj har skrevet om dyrkning af ingefær i Danmark, godt at læse, hvis man selv vil prøve.
marts 15, 2010 at 16:46
Jeg har slået galanga op (det har du sikkert også) for at se om den er ligeså sund og helsebringende som ingefær. (Wikipedia nævner nastoika, en russisk likør, som smager af galanga. Det er nok det du er ved at lave). Ja, for hvad bruger man den lige til. Jeg havde engang et stykke i fryseren, men fik aldrig brugt det, netop fordi det var et helt stykke. Så det er en god idé at snitte den og derefter i fryseren. Måske kan man bruge den ligesom ingefær, dvs. morgen middag og aften i alt hvad man spiser!
Jeg er i besiddelse af et stort stykke ingefær. Jeg vil prøve at dyrke den.
marts 15, 2010 at 21:21
Jeg har egentlig kun ledt efter det botaniske navn. Det var ikke helt let at finde, da der åbenbart er flere arter i spil. Mit held var, at det er den thailandske klassiker jeg har.
Nu har jeg fundet en opskrift på kyllingesuppe med galanga og kokosmælk der ser dejlig ud. Thai afficionados må grine en vis legemsdel i laser over min uvidenhed om brug af galanga ;-))
Nastoika kendte jeg ikke, men får at vide, at det kun sjældent laves med galanga. Det kan være likør og urtesnaps, alt efter om den er sød eller tør. Jeg må smage en nastoika næste gang jeg rejser til Rusland.
marts 24, 2010 at 11:49
Jeg havde en pose tørret galanga med hjem fra en rejse i Thailand og den laver jeg hvert år en flaske krydersnaps af, den bringer lykke ved bl.a. julefrokosten. Hvis du kan undvære en aflægger er jeg intersseret.
marts 28, 2010 at 15:50
Du fik mig til at åbne flasken og snuse – dufter allerede skønt. Jeg skal nok lave en aflægger til dig Flemming.
juli 15, 2010 at 19:06
Hej
Tak for inspirationen. Jeg har hørst at dte skulle være sundt på flere måder – a la ingefærd. Jeg kom dog på en opgave at skaffe den frisk, ikke hos Bazar Vest, ikke hos grønshandleren, men Kong Gulerod mente at Far Est Trading havde den. YES – de havde netop fået nye hjem. Så på biken ind i byen og købe. Nu vil JEG også dyrke den…og måske også ingefærd.
Tak for denne side og hav en god sommer.
mvh Henrik
juli 18, 2010 at 19:05
Hej Henrik.
Held og lykke med dyrkningen. Temperaturen er jo fin for tiden.
vh/Søren.