juli 2010


DSCN3971
Voldgrav og porthus ved Borreby nær Skelskør

Sidste week-end deltog jeg i frøsamlernes reliktplante ekskursion med botaniker Bernt Løjtnant.

Reliktplanter er planter, der engang blev dyrket, og som siden har overlevet i miljøet omkring det oprindelige dyrkningssted. Det er planter, som man kun finder omkring menneskelig bebyggelse, da de ikke har været i stand til at invadere skov og mark. Derfor opsøgte vi dem omkring de gamle herregårde Holsteinsborg og Borreby, i det gamle fiskerleje i Bisserup og ved havn og landsby på Agersø. Der er også en tidsfaktor i begrebet reliktplanter. Planterne skal have være tilknyttet voksestedet fra midddelalderen, altså før Columbus. Derfor regnes ingen planter med oprindelse i amerika til reliktplanterne. Derfor kan deres forekomst godt have stor kulturhistorisk værdi, men de er ikke så gamle, som de ægte reliktplanter.

DSCN4006
Glat Burre (Arctium lappa)

Reliktplanterne blev oprindeligt brugt til noget, typisk mad eller medicin. Pudsigt er det, at møde gobo, en eksotisk rodfrugt, der sælges i frøposer i almindelig handel, i statelige størrelser. Det er en middelalderlig grøntsag, som vi har glemt at bruge. Det er slet ikke umuligt, at vi kan finde bedre sorter blandt reliktplanterne, end dem vi finder i frøstativerne. Nogle af de burreplanter vi så var væsentligt højere end jeg!

DSCN4019
Enbo Galdebær (Bryonia alba)

Hver gang vi blev præsenteret for en lægeplante, så havde Bernt Løjtnant et alvorsord at give os med. De er giftige – meget giftige! De indeholder ikke ét, men flere giftstoffer. Indholdet af giftstoffer svinger voldsomt fra plante til plante, fra blad til rod, fra sæson til sæson. De er særdeles lunefulde i brug. Enbo Galdebær er en af dem. Vi skal ikke bruge dem medicinsk. Dem der ikke er decideret farlige anser han for at være virkningsløse, som f.eks. kamille.
Her er jeg ikke helt enig, men heller ikke helt uenig.
Jeg er glad for min calendulatinktur til invortes brug, kan ikke forestille mig at skulle undvære den. Men det kan da godt være den ikke virker. Jeg tror på den, og det er nok for mig. Jeg laver den selv, så den er billig. Giver den mig ikke bedre helbred, så giver den i alle fald kulør på min tilværelse 🙂

DSCN3965
Borreby nær Skelskør

Der er flere billeder i mit fotodepot (klik her)

DSCN4005
Bukketorn (Lycium barbarum)

Goji bær er blevet moderne som powerfood. Jeg vidste godt, at det er bukketorn, som vokser vildt i Danmark, men jeg troede de var indført engang i 1800-tallet. Derfor var det spændende at høre Bernt Løjtnants forklaring om brugen af bukketorn på ålegræsgærder på landet i Danmark helt tilbage i middelalderen.


Bernt Løjtnant fortæller om bukketorn og hegn på landet i Danmark

DSCN3921
Anders Borgen førte den ene halvdel af gæsterne rundt i marken

I år havde jeg muligheden, da jeg hørte om markvandring på Mørdrupgård, hvor Per Grupe dyrker økologisk korn. Han dyrker over 300 gamle sorter. Når han får en sort fra Nordisk GenBank (NordGen) kommer der en lille portion. Den må han opformere over nogle år, inden han kan høste så meget, at der kan bages af kornet. Undervej er der nogle sorter der falder fra, da de giver et alt for ringe udbytte, men de fleste klarer forholdene på en økologisk mark.

DSCN3918
Per Grupe tog selv imod på Mørdrupgård

Det var en fornøjelse, at så mange deltog, og forståeligt, at man skulle melde sig på forhånd. Selv om vi stod samlet, måtte der bruges højttaler, så alle kunne høre Per Grupes velkomst. Han har drevet gården siden engang i 80-erne.

DSCN3922
Linser og havre

Vi så rigtig mange hvedesorter, både de allerældste énkorn og emmer, men også den bedårende dværghvede og andre sorter, som ville gøre sig hos en blomsterbinder. De flotte gamle sorter kunne mange have glæde af at dyrke hjemme i blomsterhaven, for at tørre dem som evighedsblomster. Desværre var jeg ikke kvik med kameraet – jeg ville jo også høre hvad der blev sagt af de sprudlende kloge fagfolk.
Den største overraskelse for mig var, da vi passerede en parcel med linser. For at øge udbyttet var der sået havre i rækker, som linserne støttede sig til. Der findes mange sorter af linser, der kan trives i Danmark. Det er dog ikke en afgrøde jeg umiddelbart tænker på at dyrke i min have. På den anden side, så kunne den måske være en fin underafgrøde til nogle køkkenurter?

DSCN3926
Så er der smagsprøver

Afgrøder på marken skal have en nytteværdi. På disse marker er det til menneskeføde, derfor fik vi lov at smage brød og øl lavet af nogle af de gamle sorter fra markerne på Mørdrupgård. Der var masser af smag i det gode brød.
Mine favoritter var Aurions Svedjerugbrød og Meyers Bygbrød, andre havde deres favoritter.
Øllet var også godt, men da jeg var i bil, blev det kun til et lille bæger. Nok til at opleve smagen af godt øl.
Så var der nøgenbyg- og rugkerner. Spiret i tre dage og derefter blancheret i nogle minutter. Serveret på vinblade med sauce verte. Tænk, at man kan koge hele kerne på 2-3 minutter, blot de er forspiret. Det kan man da kalde fastfood! Når kornet er i spireprocessen, så er det sikkert et interval på flere dage, hvor de er velegnede til lynkogning. Vi er vist flere der kan bruge den metode i vores moderne livsstil, hvor mad nogle gange skal gå stærkt.

DSCN3924
Efter en god markvandring meldte den lille tørst sig hos de fleste

DSCN3925
Det var en smuk højsommeraften


Flattr this

DSCN3835
Nøgenbyg ‘Hora’ og gråært “Errindlev ært”

Da jeg for nogle år siden begyndte at dyrke gråærter, som egentlig er markærter, så fik jeg lyst til at dyrke dem sammen med byg eller havre. Sådanne marker husker jeg ved husmandsstederne på Sydsjælland, dengang andre gik og nød de glade tressere 🙂

Jeg har forhørt mig lidt rundt omkring, og venligt gjort opmærksom på, at den dyrkningsform var til grøn høst til dyrefoder. Alligevel har jeg ikke sluppet tanken.

Byggen skal være nøgenbyg, så jeg kan spise den. Almindelig byg vil jeg kun kunne bruge til ølbrygning, og så avanceret er jeg ikke.

Gråært og byg skal passe sammen hvis de skal hjælpe hinanden. Byg kan støtte ærterne, og ærterne kan fixere kvælstof og dele med byggen. Sidste år prøvede jeg med Lollandske rosiner (gråært) og Hora. De mange slyngtråde på Lollandske rosiner var voldsomme ved byggen, som ikke var høj nok i konkurrencen med ærten. Det var OK, men tydeligt med plads til forbedring.

I år har jeg så prøvet Errindlev ært sammen med Hora, og den sidder vist lige i øjet. Byggens aks stikker fint op over ærterne. Ærternes slyngtråde er ikke for vildsomme, og bladene lukker af for ukrudt i bunden.

Til Lollandske rosiner prøver jeg at finde en anden byg. I år prøver jeg Gängel,en svensk sort, som skulle være ret højtvoksende.

Nøgenbyg er en af de gamle nordiske råvarer, som har været glemt i mange år. Det er synd, for den smager skønt. Kogt nøgenbyg med lidt smør smager i retning af søde majs.

DSCN3841
Slyngtrådene på Lollandske rosiner er ganske kraftige.
Hvad er det man siger om ærtehalm?

Ps. “marken” er ca. 1 m2


Flattr this