Nøgenbyg ‘Hora’ og gråært “Errindlev ært”
Da jeg for nogle år siden begyndte at dyrke gråærter, som egentlig er markærter, så fik jeg lyst til at dyrke dem sammen med byg eller havre. Sådanne marker husker jeg ved husmandsstederne på Sydsjælland, dengang andre gik og nød de glade tressere 🙂
Jeg har forhørt mig lidt rundt omkring, og venligt gjort opmærksom på, at den dyrkningsform var til grøn høst til dyrefoder. Alligevel har jeg ikke sluppet tanken.
Byggen skal være nøgenbyg, så jeg kan spise den. Almindelig byg vil jeg kun kunne bruge til ølbrygning, og så avanceret er jeg ikke.
Gråært og byg skal passe sammen hvis de skal hjælpe hinanden. Byg kan støtte ærterne, og ærterne kan fixere kvælstof og dele med byggen. Sidste år prøvede jeg med Lollandske rosiner (gråært) og Hora. De mange slyngtråde på Lollandske rosiner var voldsomme ved byggen, som ikke var høj nok i konkurrencen med ærten. Det var OK, men tydeligt med plads til forbedring.
I år har jeg så prøvet Errindlev ært sammen med Hora, og den sidder vist lige i øjet. Byggens aks stikker fint op over ærterne. Ærternes slyngtråde er ikke for vildsomme, og bladene lukker af for ukrudt i bunden.
Til Lollandske rosiner prøver jeg at finde en anden byg. I år prøver jeg Gängel,en svensk sort, som skulle være ret højtvoksende.
Nøgenbyg er en af de gamle nordiske råvarer, som har været glemt i mange år. Det er synd, for den smager skønt. Kogt nøgenbyg med lidt smør smager i retning af søde majs.
Slyngtrådene på Lollandske rosiner er ganske kraftige.
Hvad er det man siger om ærtehalm?
Ps. “marken” er ca. 1 m2
juli 5, 2010 at 21:27
Hej Søren.
Jeg kan ikke rigtig se om du har bredsået eller sået i rækker.
Jeg har sået nøgenhavre Mozart ved siden af 2 rækker sukkerærter med henblik på at havre skulle være stativ for ærterne. Det virker ikke, idet ærterne bare lægger sig ned til den modsatte side.
Jeg fik desværre ikke sået Errindlev, men jeg har en anden ært som også har kraftige fangtråde. Den vokser i 2 rækker sammen med selvsået koriander. Jeg har ladet al koriander imellem rækkerne stå som et slags stativ. Det fungerer sådan set udmærket men korianderen dominerer synsbilledet.
Jeg synes at det er værd at eksperimentere videre med at finde gode nabo- og støtteplanter.
juli 6, 2010 at 20:25
Hej Merete.
Jeg har vist ikke været særlig pædagogisk. Errindlev ært har ikke ret mange slyngtråde, det har Lollandske rosiner derimod.
På billedet øverst: Errindlev ært er sået i tre korte rækker, derefter har jeg bredsået byg hen over bedet. Den ene af yderrækkerne fik ikke byg nok på ydersiden, så den må støtte sig til valmuerne i nabobedet. Det gør dog ikke noget, da det stadig er byggen der får glæde af det ekstra kvælstof fra ærterødderne.
Jeg har nu lært, at ærterne skal have strå på begge sider af rækken, hvis de ikke skal kæntre.
Jeg synes også det er vildt spændende at finde egnede sorter til at dyrke i blandingskultur. Jeg har dog også en fornemmelse af, at jorden kan gøre en vis forskel, så en kombination der er god et år, måske er knap så vellykket det næste år i et andet bed.