Skrubtudsens have

Havregrynskager med mandler og hvidløg

Hvidløgssmåkager m.m. med havregryn

Ingredienser:
Grunddej
125 g smør
225 g rørsukker (eller andet sukker)
1 æg
1 spsk hvidvin (eller æblecider eller vand)
125 g sigtet speltmel (eller hvedemel)
½ tsk havsalt
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
170 g grove havregryn

Fyld til ½ portion grunddej
100 g mandler
4 fed hvidløg, f.eks. ‘Estisk Rød’, ‘Persian Star’ eller en anden stærk sort

eller
mandler
tørrede tranebær

eller
…

Grunddej
Grunddejen røres ved først at røre smørret blødt og jævnt med rørsukker. Det tager noget tid, brug
f.eks. en håndmixer. Det skal føles som om sukkeret er ved at opløses.
Så tilsættes 1 æg, og lidt efter hvidvin. Rør grunddigt, og skift derefter fra piskeris til dejkroge.
Pulveriser havsalt i en morter. Sigt mel og bland med havsalt, natron og bagepulver. Bland med
resten af dejen. Nu bliver dejen hurtig ensartet, og de grove havregryn tilsættes. Bland hurtigt med
en grydeske, så havregrynene ikke bliver til mel.

Fyld
Nu kan fyldes tilsættes. Der er stor frihed. Betragt grunddejen som en mørtelblanding, der skal
binde fyldet sammen. Der kan tilsættes ganske lidt fyld, eller så meget, at småkagerne kun akkurat
hænger sammen. Fyldes skal nok være nogenlunde tørt og groft, så al slags nødder og tørret frugt
går fint ind som fyld. Revet citrusskal er også fint. Man kan også tilsætte en anelse krydderi, f.eks.
kardemomme eller fennikel, men pas at det ikke overdøver fyldets gode smag.

Bagning i ovn
Bages ved ca. 180 grader til de tager farve og bliver brune i kanten (ca. 12 minutter)
De kan sikkert også bages i en lukket grill.

Et par hvidløgsranker

Så er hvidløgskonkurrencen overstået. Det blev en spændende dag hos Hvidløg & Vin.

Vi var ikke så mange, måske på grund af vejret denne sæson. Et bord blev stille op i laden, så vi sad ved siden af året store hvidløgshøst, der tørrede med underluft i den store kasse. Spændende at se hvordan de professionelle klarer de forskellige faser i hvidløgsdyrkningen. Dejligt at være i et centrum for danske hvidløg!

Her tørrer hvidløgshøsten

Lotte Ravn Lei fortalte om deres dyrkning af hvidløg. Der er nogle helt andre hensyn at tage, når man dyrker hvidløg til så mange mennesker. F.eks. dyrker de ikke slangehvidløg, da de høje og stive blomsterstængler gør markarbejdet langt mere besværligt. Det er besværligt nok i forvejen, fordi der er så mange processer, hvor hvert enkelt hvidløg skal i menneskehånd.
Med hensyn til jordbund, så oplever de hos Hvidløg & Vin, at lerjord er optimal for hvidløg. De gøder jorden med komposteret hønsegødning om efteråret, inden hvidløgene sættes. De fortæller, at det er vigtigt at passe jorden godt, så regnormene trives. Det giver den bedste jordstruktur til hvidløgene.

Hvilket hvidløg er hvidest?

Året præmier var utroligt flotte, Ejners hvidløgstegninger.

I konkurrencen vandt Kirsten med det største hvidløg, et Estisk Rød der vejede 132 g.
Derefter kom:
Inchelium Red 114 g (Kirsten)
Susan Delafield 111 g (Merete)
Transsylvanian 111 g (Merete)
Vigor 100 g (Kirsten)
Thermidrome 97 g (Lotte)
Bodils Fransk Marked 82 g (Søren) -Ja, jeg har endnu tilgode at dyrke det største hvidløg:-)

Det hvideste hvidløg blev et dyrket af Lotte. Sorten er ukendt, da det ikke var den rigtige sort, men skilte sig meget ud fra de andre i rækken. Flere af hvidløgene var nok lige hvide, men Lottes havde den største hvide overflade.

Det rødeste hvidløg

Merete vandt med det mørkeste røde hvidløg. Her var ikke megen tvivl. Sorten er Estisk Rød.

Flotteste hvidløgsranke blev vundet af Ejner, med den enorme ranke med mange sorter, hver mærket med sortsnavn (se øverste foto). Den hidtil største hvidløgsranke vi har set til vores konkurrence.

Hvidløgsmåkage

Vi fik også kaffe og kage. Lotte sørge drikkevarerne, mens Kirsten havde bagt to skønne kager. Jeg havde nogle hvidløgsmåkager med. Man skal nok være meget vild med hvidløg, for at spise kage med hvidløg i. Der var dog nogle, der spiste flere af småkagerne. Og selv er jeg blevet glad for småkagerne.

Tak til alle jer glade mennesker der deltog !

Vandmelon, min egen F1 hybrid, som jeg vil arbejde videre med.

I dag spiste vi den første vandmelon, 3kg. Uhm…
Den var sød, men kernerne var ikke alle modne, så nogle dage mere havde måske gjort den endnu bedre. Jeg synes også skallen er lidt rigelig tyk.
For mig er vandmelon modenhed lidt af et mysterie. Den begynder ikke at dufte, så der må være noget at kigge efter.

Vissen slyngtråd

På det kloge internet har jeg læst, at man skal høste vandmelonen, når slyngtråden der sidder nærmest stilken visner. Så den skulle jo være god nok.

Gul plet

Andre steder på det kloge internet har jeg læst, at den lyse plet hvor vandmelonen hviler på jorden skal skifte farve til gul. Det er den jo også, men hvor gul skal den gule farve så være??

Man skal også kunne lytte sig frem. Det gjorde jeg også, og denne vandmelon havde en langt dybere rolig lyd, end de tydeligt umodne vandmeloners skarpe lyse tone. Men for os der ikke har absolut gehør, så er det jo lidt svært.

Friske vandmelonkerner

Den sidste metode har jeg ikke set på internettet, men kernerne skulle jo gerne være modne, når vandmelonen er moden. Det ser ikke helt så godt ud. Men det kunne jeg jo ikke se, da jeg høstede vandmelonen. Mon man kan gennemlyse en vandmelon for at se hvor store kernerne er, lige som man gør med hønseæg?

Det er let at samle frøene, de skal jo blot spyttes i en skål når man spiser vandmelonen. Bagefter skyller jeg dem i rent vand, så er de klar til at tørre i et tyndt lag på en tallerken.

Vil frøene spire næste år? Jeg må vente og se. Jeg tror på de mørkeste af frøene, men de lyse er nok ikke modne nok.