Grønkål Red Russian (Brassica napus) i græsplænen
Disse kål voksede frem i græsset af frø jeg tabte sidste år. Den eneste pleje de har fået er, at jeg er kørt udenom dem når jeg har slået græsset. Jeg skrev lidt om dem i juli, men da de nu er meget større fortjener de en ny post.
Det er åbenbart muligt at dyrke denne kål i en græsplæne uden andet arbejde end at køre udenom og så selvfølgeligt arbejdet (fornøjelsen) med at høste og tilberede i køkkenet. Nu er der ingen der skal fortælle mig, at de ikke har kræfter til at dyrke lidt køkkenhave 🙂
PS. Det grønne net i baggrunden dækker de nylagte hvidløg, så kvarteres katte ikke flytter dem rundt i rækkerne.
oktober 31, 2011 at 07:21
Det er ret sjovt. Man går og pusler og nusser om sine planter. Tør næsten ikke røre eller forstyrre dem. Og pludselig opdager man at de i virkeligheden er meget robuste og nærmest får det bedre når de får modstand.
oktober 31, 2011 at 08:13
Hej
Hvor sjovt at det kan være så nemt at dyrke kål 🙂
Jeg har altid fået at vide at det er så besværligt at dyrke både den ene og den anden slags kål..Men nu har du jo bevist det modsatte..
Måske hører vi også om hvordan du tilbereder dem for det er jo absolut også interesssant 🙂
Fortsat god dag..
Mange hilsener Karina
oktober 31, 2011 at 16:40
Tilberedning:
Når jeg kan se, at kokken ikke bruger ret mange grøntsager til dagens ret, så kan jeg finde på lige at smutte ud i haven og plukke en håndfuld kålblade, skylle dem let og derefter varme dem igennem på panden med lidt rapsolie. Drys let med salt – det er en skøn sideret, og alle er glade igen.
Allerbedst synes jeg blomsterskuddene om foråret er. Der er aldrig brug for dem alle til frø, så jeg høster af overskuddet. Min bedste ret med blomsterskuddene er lynstegt Red Russian kål med kammuslinger, som jeg skrev om for nogle år siden:
https://skrubtudsen.wordpress.com/2008/04/25/lynstegt-red-russian-med-kammuslinger/