Så kom dræbersneglen Arion lusitanicus
Det er snart mange år siden grundejerforeningen sendte besked rundt, at nu var der fundet dræbersnegle i en have på vejen ned bagved. Siden har jeg hvert år ventet, at det ville blive året hvor de flyttede ind. Nu er det sket, med mange års forsinkelse. Jeg har fundet to voksne og fire unge ved tre lejligheder indenfor de sidste tre uger. Jeg er tit gået en runde morgen eller aften uden at finde noget. Men jeg må nok vende mig til sneglerunderne, og set skal nok blive hyggeligt. I grunden huer det mig ikke at skulle myrde løs – det er i grunden os mennesker der er dræberne, ikke den nye snegleart.
Der bor mange snegle i haven i forvejen, for jeg har passet ekstra godt på mine snegle, siden der blev varslet dræbersnegle i kvarteret. Det ser jeg tydeligst på min bestand af vinbjergsnegle. Nu er her så mange, at jeg ikke kan gå ret langt i haven uden at møde en af dem. De spiser også lidt af mine planter, dog ikke mere end jeg sagtens kan leve med det. Derfor kan det heller ikke komme på tale at lægge sneglegift eller sneglenematoder ud. Om jeg hen ad vejen ændrer mening må tiden vise, men nu vil jeg først prøve at leve med dræbersneglene, og kun slå ned på dem individuelt, så det ikke rammer mine venner, de andre sneglearter.
Er der nogen der har sikre informationer om hvorvidt dræbersnegle er spiselige og evt. velsmagende? Så kunne man jo lave en dræbersneglesti de kunne gå i, indtil der var nok til en forret. På den måde kunne jeg blive taknemmelig for den dag de flyttede ind i haven.
Fra mine gamle snegle ved jeg, at melonspirer skal beskyttes, for ellers holder fedtkyllinger og vinbjergsnegle ædegilde. Men når først planterne har en vis størrelse, så bliver sneglene ligeglade med planterne, indtil melonerne modner. Så skal jeg være på pletten, for sneglene og jeg er helt enige om, hvornår meloner er bedst. Kaffegrums og især kaffepulver holder mine “gamle snegle” på afstand, på frivillig basis, og uden at skade dem (håber jeg). Derfor fortsætter og intensiverer jeg nok brugen af kaffegrums, som også gøder planterne mildt.
En gang imellem vil jeg nok kigge ind på havenyt.dk hvor man altid kan få gode råd til sin have.
Skrubtudsens have 
juni 24, 2012 at 21:13
Jeg ha også set en inde i haven i år, ellers jeg kun set strejfere på vejen.
Grunden til at de endnu ikke har taget ophold i haven antager jeg skyldtes de ca. 10 navngivne vinbjergsnegle og deres afkommere som naboen har udsat, de elsker og passer derfor på min have
juni 24, 2012 at 21:22
Jeg har også truffet ét enkelt eks. Inde i min have, det indtraf medens vinbjergsneglene afholdt parringstræf på naboens plæne
juni 24, 2012 at 23:26
Øv, det er de ækleste væsner i hele verden! De invaderede min fugtige have for små 10 år siden og optræder i 1000 tal hvert år, på trods at daglige turer i haven med skapsleben spade.
Til spørgsmålet om de er spiselige – for nogle år siden havde Jørgen Skoubo et program på DR2, tror det var Frilandshaven, hvor han serverede dræbersnegl for en kollega og det så bestemt ikke ud til at smage godt! Så jeg vil anbefale dig at hakke de små bæster over. Det eneste de kan bruges til er vist som lokkemad for andre dræbersnegle, der hurtigt kaster sig over de døde artsfæller. God jagt!
Kh Helle
juni 25, 2012 at 05:28
De spiser i det mindste ikke hvidløg.
juni 26, 2012 at 20:12
Du er da sluppet billigt hvis de først dukker op nu.
Derimod så har jeg ikke samme gode erfaringer med Vinbjergsnegle som andre tilsyneladende har.
Jeg har efterhånden mange Vinbjergsnegle, men også mange Dræbersnegle, min søster har det på samme måde i hendes have. Så jeg tror ikke helt på at der skulle være nogen sammenhæng.
Desværre 🙂
juni 26, 2012 at 20:27
Tak for jeres svar.
Dejligt, at mine hvidløg nok ikke er i fare. Øv at vinbjergsneglene så ikke holder dræbersneglene nede for alvor. Jeg glæder mig dog stadig lige meget over vinbjergsneglene, også selvom jeg nu har så mange, at jeg kan gribe dem på fersk gerning i nogle af mine grøntsager, f.eks. squash.
Selv om dræbersneglene nok frem over vil gøre mit haveliv anderledes, så vil jeg alligevel prøve at tage det med godt humør. Vi må jo kunne finde en form for sameksistens, også selv om det evt. indebærer at jeg forsøger at begrænse deres antal lidt, ligesom de vil få begrænset min grøntsagshøst lidt.
juni 26, 2012 at 21:08
Tror på din strategi med sneglediversitet og at holde humøret højt…
Jeg havde sidste år, for første gang, et par enkelte eksemparer af “dræbersneglen” i kolonihaven. Ser dem i øvrigt også tit på stien bag min have.
Jeg aflivede dem og forventede at nu ville den store sneglejagt begynde.. men har ikke set nogen i haven siden… jeg har til gengæld masser af en stribet/plettet grå-brunlig skovsnegl som ikke gør mine planter fortræd, ihvertfald ikke i en grad så jeg har opdaget det.. Bilder mig også ind at det er dem der holder den ibiriske på afstand..
juni 26, 2012 at 21:36
Havde selvfølgelig også min pindsvine famlie (kan ses på facebook:-) der patruljerede mellem have og sti ihvertfald både morgen og aften, nogle gange også om eftermiddagen…
maj 20, 2013 at 08:55
Jeg så det samme program som Helle ovenfor, og jeg kan huske, at de sagde, man skulle bruge masser af chili og hvidløg, da sneglen i sig selv smager ret grimt. Så skal man også sørge for at stege dem godt, da de er værter for både parasitter og E. coli-bakterier (dræbersneglene guffer nemlig løs af andre dyrs afføring). Men om så de smagte himmelsk, kunne jeg ikke spise en, for de er da noget af de mest ækle.
maj 20, 2013 at 09:01
Ja, indtil videre har jeg for få dræbersnegle, til at det giver mening at eksperimentere med dem i madlavningen.
De er lige begyndt at dukke op i disse dage, små som fedtkyllinger. Jeg har langt flere og større vinbjergsnegle.