DSCN6421
Åbnet bønneblomst, klar til at bestøve en anden blomst

Fra Asturien i nordspanien har jeg fået en dejlig velsmagende stor hvid tørre stangbønne. Men den er lidt sen, og giver derfor ikke så stort et udbytte her i min have. Jeg har prøvet 3 sorter af denne asturiske bønne, ingen af dem lever op til mine ønsker. De to af dem har jeg endda fået tilsendt af en haveejer i Asturien. Det skulle være de tidligste sorter de råder over i Asturien.
Så er der jo ikke andet at gøre, end at lave sin egen stangbønne af denne type.

DSCN6420
Bønne Fabada da Asturias

Fabada da Asturias var den første stangbønne af denne type jeg fik fra Gerhard Bohl i Tyskland. Siden fik jeg Andecha, som også er en stangbønne, og endnu større hvide frø.

DSCN6416
Bønne Andecha

Hvad skal jeg så krydse dem med? Det skal selvfølgelig være en tidlig bønne, for det eneste jeg er utilfreds med er at de er sene til at modne.
Et oplagt valg kunne være en tidlig buskbønne, men jeg vil have en stangbønne, da de giver langt større udbytte per areal. I min parcelhushave kan jeg sagtens finde grene til bønnestativer.
Derfor vil jeg prøve med tidlige stangbønner.

DSCN6418
Bønne Carré de Caen

Stangbønnen Carré de Caen viste sig sidste år at fungere i en våd sommer. Den groede, blomstrede, satte bønner i et væk. Den minder også en del om de asturiske bønner, hvid og velsmagende, men bønnerne er meget små. Så den vil jeg bruge.

DSCN6419
Bønne Chabarowsk

Stangbønnen Chabarowsk gror rigtigt godt i min have, og er den første jeg har der modner tørrebønner. Det er en borlotto-type, men pga. sin tidlighed skal den prøves alligevel.

Normalt er bønner selvbestøvende, før blomsten åbner sig. Derfor skal Bestøvningen ske før blomsten åbner sig. Men hvornår? Jeg kiggede efter i Carop Deppes bog Breed Your Own Vegetable Varieties. Nu hun er heller ikke sikker, men gætter på, at det forholder sig som med ærter. Moderplante blomsten skal være ret lille, men ikke helt spæd. Faderplante blomsten må gerne være åbnet samme dag.

Både støvfang og støvdragere sidder stramt indhyllet i en sneglehuslignende spiral formet af det nederste kronblad, kølen. Sålænge støvfang og støvdragere sidder derinde, er det udelukket at krydse dem. Derfor skal kølen fjernes. Det brugte jeg tre blomster på at lære til husbehov. Det vigtigste var at lære at få fat i den ene side af kølen med en fin pincet, og så trække skråt, nærmest i en sneglegangsbevægelse. Sneglegangen kan anes på det andet billede fra toppen (Fabada da Asturias). Så glider den ene side af kølen op, og med endnu mere gefühl kan den anden så trækkes lidt fri forneden, inden et pincetgreb i toppen kan lirke “sneglehuset” af herlighederne, som det kan ses på det øverste billede.
Det er selvfølgelig endnu sværere med moderplantens blomst, da den jo skal forblive på planten. Det gik også galt et par gange, hvor jeg i min iver for at følge sneglegangen i mine bevægelser kom til at trække blomsten af planten – og så bliver der ingen bønner af den blomst.

DSCN6428
Nykrydset bønneblomst med støvfangene i krog

Faderblomsten gøres klar først, da pollen er mere robust end støvfanget. Pollen skal jo kunne tåle en tur rundt i verden i kropshårene på en bi. Når begge er klar er der flere muligheder. Enten kan man gøre som normalt ved håndpollinering, overføre støv direkte fra støvdragere til støvfang. Hos bønner, der normalt selvbestøver, kan man også bruge det pollen der sidder på faderblomstens støvfang. Støvfangene ender i en spiral, så de kan simpelthen kroges sammen, og mon ikke pollen løsner sig fra det visnende faderblomst støvfang? Carol Deppe skriver, at der er væsentligt mere held med støvfang til støvfang pollineringsmetoden. Jeg bruger livrem og seler, bruger først støvdragerne som pensler, der skal male en gul miniature på støvfanget, hvorefter jeg hægter de to støvfang i krog.

017
De færdigtbestøvede bønnekryds
A: Carré de Caen x Andecha
C: Andecha x Chabarowsk
F: Chabarowsk x Fabada da Asturias

For at beskytte støvfange mod udtørring i sommersolen sætter jeg malertape omkring. Bemærk, at tapen hæfter på resterne af kronbladene, men ikke rører ved bægerbladene. Tapen skal falde af sammen med kronbladene, når bælgen vokser i længden. Hvis tapen sidder helt op om bægerbladene (som er sammenvokset til et grønt bæger), så kan den spæde bælg måske knække i forsøget på at bryde ud. Et andet stykke sidder oppe om blomstestængelen, så det ikke falder af sammen med blomsten, men markerer, at denne blomst er krydset. Til sidst skriver jeg et bogstav med en vandfast pen på det øverste tape, og brækker evt. ældre blomster af i samme blomsterklase, så de ikke tager energien og får mit kryds til at abortere.
Nu krydser jeg fingre, og håber at se bælgen udvikle sig om en uges tid. Jeg kan vist ikke gøre mere før det er tid at høste.