DSCN7532
Mælkebøtte og Petrowsky majroe frisk fra haven

Der er altid noget at høste i haven, blot man kan komme i jorden. Her er det mælkebøtte og majroe. De blev til en dejlig salat, med lidt salt, peber, olivenolie og eddike.

DSCN7536
Den friske decembersalat

Da jeg var yngre kunne jeg næsten ikke spise mælkebøtte, og kun blade tidligt forår. Min smag har ændret sig, og jeg er mindre glad for sødt, og mere glad for de bitre nyancer i maden. I sommer opdagede jeg, at grønne mælkebøtteblade plukket midt i juli har en dejlig bitter og nøddeagtig smag. Her i december smager mælkebøtterne nærmest sødt og nøddeagtigt. Den søde smag har dog en anden og mere tilfredsstillende karakter end traditionelt sukkersødt. De bitre smage tilfredsstiller og mætter, som det også kan opleves, hvis man spiser traditionel mørk chokolade (vær opmærksom på, at de store firmaer er begyndt at lave mørk chokolade, som tilsyneladende ikke får en til at stoppe naturligt. Godt for deres bundlinie – skidt for kundernes vægt)

Roden viser sig også at smage skønt, så den skræller jeg tyndt og snitter i skiver.

Mælkebøtte er den ultimativt letteste grøntsag jeg kan komme i tanke om.
Den skal ikke sås, for den sår sig selv.
Den skal ikke luges, for den er jo selv ukrudtet.
Den skal ikke vandes, det har jeg da aldrig gjort.
Tilbage er kun det meget overkommelige arbejde med at bukke sig ned, når den skal høstes.

DSCN7530
Majroe Brassica rapa Petrowsky Gulia

Majroerne er resterne af dem jeg såede da jeg havde høstet hvidløgene. De mest typiske har jeg flyttet til et bed, hvor de næste år skal blomstre og sætte frø. De andre store majroer har vi spist for længst. Tilbage er nogle mindre, som stadig gror i dette milde decembervejr vi har i år. Skal de være stærke spiser vi dem rå med skindet på. Skal de være milde, så trækker vi skindet af med en kniv. Vi holder mest af det sidste.

Petrowsky Gulia Sorten er en gammel dansk stamme af en østeuropæisk sort, som jeg før har skrevet om:
https://skrubtudsen.wordpress.com/2010/01/01/froe-fra-nordgen/

Selvom de kaldes majroe så er de absolut bedst om efteråret. Jeg forsøger slet ikke at dyrke dem om foråret, hvor jeg har en del flerårige afgrøder at høste af.