Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter
Oka sætter knoldene sent. Derfor har det været fantastisk med så mild en start på vinteren. Da jeg mellem jul og nytår gravede knoldene op fik jeg den bedste høst nogensinde.
De to sorter der gav særligt godt har jeg dyrket i nogle år. Nogle oversete knolde overvintrede sidste vinter ude i jorden. De gav ekstra store knolde. Jeg tror dog det skyldes, at jorden var lidt bedre, og afstanden lidt større i det bed.
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter
Med en god høst kom trangen til at bruge dem i maden. De blev helt enkelt kogt møre efter nogle dages eftermodning inde. Smagen var meget behagelig mild og let syrlig. Oka vil de fleste mennesker kunne lide.
//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Oka fra en frøplante
I foråret fik jeg tilsendt nogle nye oka sorter, og en lille pose okafrø. Af frøene fik jeg én god plante og den satte disse fine knolde. En stor tak til Philip Heinemeyer!
Hvis Oka skal blive lettere at dyrke, så skal vi avle væk fra den uheldige egenskab, at den sætter knolde, når dagene bliver korte. Det er vores kolde årstid. Jeg holder hvert år øje efter blomster, men har endnu ikke set nogle her i haven. Hvis jeg kunne få blomster, så kunne jeg måske også få nogle frø. Med frø kan man begynde at udvælge bedre sorter. Men indtil videre sætter jeg pris på det arbejde andre havefolk gør i mildere egne af europa.
Den samlede oka høst.
På ovenstående billede ses den samlede oka høst. De seks potter til højre er navngivne kloner og frøplanten, de seks potter til venstre er de to gamle kloner.
Ps. Vi har gemt noget af alle sorter, så der er noget at plante ud til foråret.
Skrubtudsens have 