Ivan Chai, russisk te

Den færdige Ivan chai

I Rusland fermenteres gederamsblade til en dejlig velsmagende te. Det er en gammel tradition, og før kinesisk te blev til at betale, eksporterede Rusland store mængder russisk te til Vesteuropa. På russisk kaldes teen oftest Koporskij chai (Копорский чай) eller Ivan chai (иван-чай), men Ivan chai er også navnet på planten gederams, som man finder den i skoven.  Bladene samles både før blomstring og under blomstring.

Gederams, Chamerion angustifolium

Gederams vokser ofte i store grupper i lysninger i skoven. Den er ganske almindelig i Danmark. Man kan høste så snart man kan genkende planterne, og man kan fortsætte under blomstringen, indtil der dannes frø. Man er ikke interesseret i at få frø og især deres fine fnug med i sin te. Holder man i stænglen under blomsterstanden, så kan den anden hånd i et snuptag trække ned langs stænglen, og høste alle de gode blade på et øjeblik.

De fermenterede blade før tørring

Bladene skal gennemgå en fermenteringsproces, for at få den gode smag frem. Blomsterne kan tørres, og blandes ind som dekoration.

Rusland er et stort land, og tilsvarende er der mange meninger om, hvordan man bedst fermenterer og tørrer sin te.

Jeg valgte at massere bladene til de saftede, pressede dem sammen i en frysepose, og lod dem gære 2 dage. Jeg bruger længere fermenteringstid, end jeg kan finde på russiske sider, da sommeren her hvor jeg bor er betydeligt koldere, end i det russiske fastlandsklima.
Derefter skærer jeg bladene ud i smalle strimler, og tørrer dem. Min bageovn kan tørre ved 40 grader, så den er ideel. Man må tørre som man nu bedst kan.

Den færdige Ivan chai

Når teen skal drikkes, så bruger jeg ca. dobbelt så meget, som år jeg laver sort kinesisk te. Til gengæld kan der hældes nyt kogende vand over bladende 2-3 gange, inden smagen forringes.
Smagen er dejlig, lidt som en mellemting mellem sort og grøn kinesisk te. Den er snarere beroligende, end opkvikkende, og det kan være dejligt.