For to år siden flyttede vi fra Amager til Odsherred. Der var ikke overskud til at skrive i bloggen. Flere har spurgt, om ikke jeg ville begynde igen, men jeg var ikke klar. Jeg overvejede, om det gav mening at fortsætte på den gamle blog. Var det ikke bedre, at starte på en frisk, hvis jeg engang fik skrivetrang igen?

Nu er jeg landet på at genoptage den gamle blog. Jeg har lige ryddet op i sider og links, håber det blev mere overskueligt.

Jeg bor et andet sted, i en større have mellem skov og fjord. Fyldt med nye udfordringer. De tre store er mosegris, dræbersnegl og rådyr. Jeg kan ikke udrydde dem, men må finde en måde, hvor jeg kan trives med dem i haven. De kommer alligevel ind over stendiget fra skoven, så snart der bliver en ledig plads til dem.

Fermentering bliver nok også et væsentligt emne i bloggen fremover. Vild, med gær, mækesyrebakterier og eddikesyrebakterier. Let og lækkert.49273352498_660bdfcd3b_o