En sen efterårsdag for mange år siden modtog jeg et nyt allemandsharnisk til min samling. Det kom fra en venlig sjæl oppe på Vestvågøy i Lofoten. Det ene skud blev næste år til to, så det kræver tålmodighed, inden man for alvor kan fråse i bladene eller fermentere et glas Черемша/cheremsha, som man gør i Sibirien.
At jeg gennem årene har givet skud til mange, har også trukket årene ud. Men jeg hører, at den trives i de fleste haver, og det gør mig glad.
Dem jeg kender i Sibirien mente jeg var kugleskør. “Черемша vokser i skoven, og kan ikke trives i en have!”. De har dog siden besøgt mig, og nikket anerkendende, da de så mine planter trives.
De andre allemandsharnisksorter har jeg givet bort til interesserede, da denne fra Lofoten tydeligvis trives bedst. Jeg har dog beholdt én anden, også oppe fra Norge, men fra Engeløy. Den trives også godt.
Skrubtudsens have 
maj 16, 2021 at 11:34
Jeg ved ikke, hvilken sort jeg har fået af dig engang i 2016 eller 17, men jeg vil give dig ret, at det kræver lidt tålmodighed at få den opformeret. Min har i al fald aldrig fået så store blade som på dit billede, men der er også blevet flyttet, og har lidt af tørke, så jeg er lidt flov over pasningen, men jeg tror fortsat på projektet.