Brændenælder pakket til gødningsvand. Der skal blot toppes med lidt vand.

Pyralidforskrækket begyndte jeg sidste år at lave min egen flydende gødning. Det virker rigtigt godt.

Egentligt er det en måde at flytte havens næringsstoffer fra overskudszoner til planter der har behov for ekstra næring.

Det er også en måde at gemme noget af sommerens overskud af næring til de sultne planter i foråret, hvor der kan være tendens til underskud.

Det almindelige metode, med f.eks. 1kg brændenælde til 10 liter vand, har jeg undgået, da det lugter meget stærkt. Ved brug fortyndes det 1:9. Jeg har brugt det enkelte gange gennem mit lange haveliv. Det afstedkom altid uro blandt mine kære medmennesker. Siden er det gået op for mig, at den stærke lugt indeholder masser af kvælstof så lugten er også et tab af næringsstoffer – dobbelt øv!

Det gav mig idéen til at fermentere brændenælderne som surkål, men uden salt. Uden salt bliver fermenteret grønt mere smattet. Samme effekt har en lang fermentering. Samtidigt falder Ph-værdien betragteligt, og stabiliserer gødningen. Stabiliseringen vil måske også gøre, at der skal ske en yderligere omsætning i jorden, så gødningen i jorden frigives over en lidt længere periode.

En god dag sidste år plukkede jeg brændenælder, klippede dem i ca. 10cm stykker og fyldte en tønde med dem. Jeg pressede dem ret hårdt, og hældte en smule vand på toppen, hvorefter jeg lukkede tønden og spændte båndet. Derefter fik den lov at stå og gære. Under de vilkår vil mælkesyrebakterier blive alt dominerede. Jeg lod tønden gære sommer, efterår og vinter i skyggen af en bygning. I al den tid undlod jeg at forstyrre processen, løftede ikke på låget.

De to små blå plasttønder jeg har er fødevaregodkendte, de lukker tæt, især med spændebåndet på, og de er meget robuste. Man kan også fermentere i mange andre beholdere, men metal er uegnet, da det ætses.

I marts tappede jeg 20 liter mørk lugtsvag koncentreret brændenælde gødningsvand på dunke. Siden har den ene dunk stået ved stuetemperatur. Den har været glimrende til potteplanternes forårskur. Den er stabil og særdeles lugtsvag. Da den er langt mere koncentreret, end traditionelt, fortynder jeg et sted mellem 1:50 og 1:100. Ikke nøjagtigt, blot på øjemål. Ude i haven var hvidløgene glade for en vanding sidst i marts. Nu står de og strutter blågrønne og ranke.

En dag jeg slog græs sidste år, fik jeg lyst til at prøve det til gødningsvand. Jeg fulgte samme fremgangsmåde, men resultatet blev en lugtende gødningvæske, fyldt med græsfibre. Det kan bedst beskrives som vegansk kogødning. Det skal nok kun bruges umiddelbart før regn, og fremover jeg vil nok overfladedække med frisk græs.

Dunke med pyralidfrit gødningsvand

I år har jeg igen startet en tønde med brændenælder. Mon der også bliver stabilt lugtfrit gødningsvand næste år?

Den anden tønde har jeg fyldt med hestekastanjeafklip, da jeg alligevel klipper 5 små hestekastanjer flade i toppen, og hvem ved? Måske er det jordens bedste gødning? Men er det lugtfrit? Eller?


Under alle omstændigheder har jeg masser af gødningsvand til denne sommer, og nu også næste 🤓

Forårsskud af hestekastanjer, klippet, pakket fast og toppet med vand.

Advertisement