økologisk


Nu hvor jeg har set korn på Mørdrupgård, og selv dyrker lidt nøgenbyg, fik jeg lyst til at gøre opmærksom på Anders Borgens Youtube video hvor han viser lidt rundt i sine avlsprojekter. Sproget er engelsk. Varighed 9 min. God fornøjelse 🙂

DSCN3921
Anders Borgen førte den ene halvdel af gæsterne rundt i marken

I år havde jeg muligheden, da jeg hørte om markvandring på Mørdrupgård, hvor Per Grupe dyrker økologisk korn. Han dyrker over 300 gamle sorter. Når han får en sort fra Nordisk GenBank (NordGen) kommer der en lille portion. Den må han opformere over nogle år, inden han kan høste så meget, at der kan bages af kornet. Undervej er der nogle sorter der falder fra, da de giver et alt for ringe udbytte, men de fleste klarer forholdene på en økologisk mark.

DSCN3918
Per Grupe tog selv imod på Mørdrupgård

Det var en fornøjelse, at så mange deltog, og forståeligt, at man skulle melde sig på forhånd. Selv om vi stod samlet, måtte der bruges højttaler, så alle kunne høre Per Grupes velkomst. Han har drevet gården siden engang i 80-erne.

DSCN3922
Linser og havre

Vi så rigtig mange hvedesorter, både de allerældste énkorn og emmer, men også den bedårende dværghvede og andre sorter, som ville gøre sig hos en blomsterbinder. De flotte gamle sorter kunne mange have glæde af at dyrke hjemme i blomsterhaven, for at tørre dem som evighedsblomster. Desværre var jeg ikke kvik med kameraet – jeg ville jo også høre hvad der blev sagt af de sprudlende kloge fagfolk.
Den største overraskelse for mig var, da vi passerede en parcel med linser. For at øge udbyttet var der sået havre i rækker, som linserne støttede sig til. Der findes mange sorter af linser, der kan trives i Danmark. Det er dog ikke en afgrøde jeg umiddelbart tænker på at dyrke i min have. På den anden side, så kunne den måske være en fin underafgrøde til nogle køkkenurter?

DSCN3926
Så er der smagsprøver

Afgrøder på marken skal have en nytteværdi. På disse marker er det til menneskeføde, derfor fik vi lov at smage brød og øl lavet af nogle af de gamle sorter fra markerne på Mørdrupgård. Der var masser af smag i det gode brød.
Mine favoritter var Aurions Svedjerugbrød og Meyers Bygbrød, andre havde deres favoritter.
Øllet var også godt, men da jeg var i bil, blev det kun til et lille bæger. Nok til at opleve smagen af godt øl.
Så var der nøgenbyg- og rugkerner. Spiret i tre dage og derefter blancheret i nogle minutter. Serveret på vinblade med sauce verte. Tænk, at man kan koge hele kerne på 2-3 minutter, blot de er forspiret. Det kan man da kalde fastfood! Når kornet er i spireprocessen, så er det sikkert et interval på flere dage, hvor de er velegnede til lynkogning. Vi er vist flere der kan bruge den metode i vores moderne livsstil, hvor mad nogle gange skal gå stærkt.

DSCN3924
Efter en god markvandring meldte den lille tørst sig hos de fleste

DSCN3925
Det var en smuk højsommeraften


Flattr this

DSCN1875
Kaffebord i haven, hvor lokale var inviteret med

I år holdt vi årsmøde på Samsø. Ingrid, Lila m.fl. havde lagt et fantastisk program. Vi har en tradition for årsmøder hvor vi se en hel masse spændende steder, og får ordnet generalforsamling på en formiddag.

Brian Krause har skrevet meget fin beretning om mødet.

DSCN1874
Annette Mørch fortæller om sit Dexter kvæg og fårene

DSCN1877
Ingrid har en passion for tomater, her German Striped og Brandywine

DSCN1880
Ingrid fortæller om museumshaven hun passer

DSCN1882DSCN1879
Det var overraskende at finde Virginsk tobak og rebslagerhamp i museumshaven – hampen nytter det ikke at ryge, da det er en sort uden euforiserende stoffer

DSCN1887
Husmandsstedet Fredensdal er en del af Samsø Økomuseum

DSCN1885
Den jydske hest hedder Herkules

DSCN1898
Fredensdal er et af de få steder hvor man stadig kan møde sortbroget dansk landrace svin. Dejlige klappegrise

DSCN1899
Gutefårene er de vigtigste ansatte i Samsø kommunes miljøafdeling

DSCN1902
Det er et fantastisk landskab fårene plejer

DSCN1908
Både ænder og mennesker bor idyllisk i Nordby, hvem skulle tro at byen har et solvarmeværk!

DSCN1912
Nordbys solvarmeværk

DSCN1914
Efter en week-end med gode lange udflugter blev benene noget lange. Så var det dejligt at sidde på færgen og tænke tilbage på en dejlig week-end

Fuglebjerggaard 004
Anne og jeg ved Frøsamlernes stand

Ved Fuglebjerggårds høstmarked passede Kirsten, Anne og jeg Frøsamlernes stand. Vi havde afgrøder med fra egne haver, som vi fortalte om. Vi solgte også bøger og frø. Især vores frø var der mange der var interesseret i at købe. De sorter kan jo heller ikke skaffes af andre veje her i landet. Der var utroligt mange og interesserede mennesker. Vi havde en opgave med at forklare, at man ikke bare kan købe foreningens frø, men at man må melde sig ind (årskontingentet er sølle 130,-kr.), og at man derefter kan aftage frø fra andre medlemmer. Der er ikke krav om at man selv udbyder.
Da der var så stor efterspørgsel på frøene, sad Anne myreflittigt og pakkede en masse frø i små poser om søndagen. Det endte med, at der var frø til alle der ønskede det, skønt vi løb tør for enkelte sorter i løbet af søndagen.

Fuglebjerggaard 003
Vi fik lov at stå under et halvtag, og det er vi taknemmelig for 🙂

Dagens fotograf Kirsten H. – tak for lån af billeder!

DSCN1196
Ørestad urbane haver

Tidligere skrev jeg også om Ørestad Urbane Haver

Resume: Haverne skal måske flytte til en anden plads i Ørestaden til august, skal haverne rykke op fra jorden til plantekasser. Alt dyrkes økologisk så vidt muligt.

Plantekasserne er nu lavet, fyldt med leca og jord, og tilsået eller tilplantet. De kan ses fra Ørestad Boulevard, et bemærkelsesværdigt syn.

DSCN1203
Plantekasser skal vandes

De to unge kvinder er med i en gruppe på 8 personer der dyrker 10 plantekasser. Der skal tit vandes, men når man er fælles om at vande, behøver man ikke at tage ud til haverne så tit.

DSCN1204
Vandposten

Arealudviklingsselskabet stiller jord til rådighed, og sørger for at der er en vandpost på arealet. Det gør vandingen overkommelig.

DSCN1199
To vinflasker i en plantekasse

Andre løser vandingproblemet med vandfyldte vinflasker der stikkes med halsen ned i jorden. På den måde frigives vandes langsomt, og plantekasse skal ikke vandes så tit.

DSCN1202
Denne plantekasse er allerede fyldt

Nogle har haft en jordlod sidste år, og kan nu flytte overvintrede planter op i deres plantekasse. Derfor indeholder mange af plantekasserne allerede krydderurter og blomster der snart kan plukkes af. Andre står med nye spirer af radiser og salat.

DSCN1201
Adonis

Smukke adonis har også fundet Ørestad Urbane Haver.

Mobile Eco Garden1140
Nu begynder arbejdet med de nye genbrugs plantekasser

Ørestad Mobile Økohaver gennemgår nu en forvandling. Navnet er ændret til Ørestad Urbane Haver, og arbejdet er gået i gang med at bygge plantekasser.

“Foreningens haveprojekt får i år ny karakter ved at blive en del af
det kommende Plug N Play areal i Ørestad Syd. Blandt andet lægges der vægt på en
stærkere og mere eksperimenterende urban haveplan med større kompakthed, læ
samt flere fælles opholdszoner til glæde for alle brugergrupper.” (fra nyhedsbrevet)

Haverne skal flytte lidt væk, formentlig henad august, så der bliver ikke dyrket på jordlodder denne sommer. Plantekasserne fungerer som nomadiske haver, og kan flyttes med en gaffeltruck.

Mobile Eco Garden1139
Claus med en plantekasse der er klar til at fyldes med leca og kompost

Plantekassen bygges over en europalle. På den sættes to hængslede rammer. Træet behandles med linolie, og efter tørring fores kassen med plastdug. Nederst i kassen lægges et lag leca. Grus ville blive for tungt, nå kasserne skal kunne transporteres senere på året. Derefter fyldes op med kompost og kassen er klar til at blive tilsået.

Da jeg selv har samme kalkrige ler at dyrke i, synes jeg det er en god idé at de etablerer plantekasser. Lerjorden er frugtbar, når bare den får gødning eller kompost, og den holder godt på næringsstofferne. Men den bliver betonagtig om sommeren, og så er det svært at luge ukrudt. Det er mit indtryk at den megen kalk i jorden omsætter humus hurtigt. Der skal tilføres meget kompost i mange år før man får den eftertragtede krummestruktur.
Holder man ukrudtet nede i det forårsvindue, hvor jorden hverken er for vår eller tør kan man fint leve med ukrudt, og så er det en dejlig rig jord at dyrke i.

Læs deres nyhedsbrev

Man tilmelder sig ved at kontakte Claus. Hvordan kan læses i nyhedsbrevet.

Bagved Ørestad Urbane Haver står Arealudviklingsselskabet, Agendacenter Amager, Foreningen Ørestad Urbane Haver (tidl. Mobile Økohaver) og lokale borgere.

Arealudviklingssselskabet stiller jorden til rådighed, har hjulpet med klargøring af arealet og ført vand frem. Agendacenter Amager og Byudviklingspuljen under Københavns Kommune støtter økonomisk, og foreningen stiller redskaber, skurvogn og udendørs møbler til rådighed, og står for fordelingen af jordlodder/plantekasser.

Jeg ønsker Ørestad Urbane Haver en god havesæson og en frodig fremtid.

Mange mener man bør fortage en jordbundsanalyse, og i princippet kan jeg kun give dem ret. Jeg synes dog nok jeg ved hvad min jord mangler, nemlig en bedre struktur, dybere muldlag og flere regnorme. Derfor sparer jeg pengene, og studerer i stedet mit ukrudt. Det flerårige ukrudt siger noget om jorden da det etablerede sig. Det enårige ukrudt er bedre til at sige noget om jordens aktuelle tilstand. Man skal ikke ud og studere hver eneste ukrudtsart, men blot bestemme hvilke arter der er (køkken)havens vigtigste ukrudtsarter.
Wikipedia har jeg fundet nedenstående tabel:

Ph er surhedsgrad, hvor 7 er neutral jord
Lv er ledningsværdi. Salte, f.eks. fra NPK, øger jorden evne til at led en elektrisk strøm.
Indikatorværdierne er udtryk for de forhold, som arten statistisk set foretrækker. Tallene udtrykker en placering på hver deres 9-trins skala, og de vises altid i samme rækkefølge: Lys, temperatur, havnærhed/kontinentalitet, fugtighed, syre/base, kvælstof. Hvis værdien angives med et “x”, betyder det, at arten ikke reagerer på forskelle inden for denne miljøfaktor.

Plantenavn pH lv Jordtype Gødningsstoffer Indikatorværdier
Ager-Stedmoderblomst lavt pH lav lv lavt Ca-tal 6; 5; x; x; x; x
Ager-Tidsel humusfattig jord 8; 5; x; x; x; 7
Almindelig Spergel < 6,5 lav lv sandjord, humusrig jord 6; 5; 3; 5; 3; 6
Almindelig Stedmoderblomst < 6,5 sandjord lavt P-tal 7; x; x; 4; x; x
Almindelig Svinemælk 6-7 7; 6; x; 4; 8; 8
Almindelig Kvik lave P- og Mg-tal 7; 6; 7; x; x; 7
Bølget Bunke lavt pH lav lv lavt N-tal 6; x; 2; x; 2; 3
Enårig Rapgræs høj lv højt K-tal 7; x; 5; 6; x; 8
Almindelig Fuglegræs højt K-tal 6; x; x; x; 7; 8
Glat Vejbred humusrig jord 8; x; x; 5; x; 6
Grå-Bynke < 6,5 7; 6; x; 6; x; 8
Gul Anemone humusrig jord højt N-tal
Gul Okseøje < 6 7; 6; 2; 5; 5; 5
Hedelyng lavt N-tal 8; x; 3; x; 1; 1
Hejrenæb < 7 lav lv humusfattig jord
Almindelig Humle humusrig jord højt N-tal 7; 6; 3; 8; 6; 8
Hvidmelet Gåsefod lav lv lavt Mg-tal x; x; x; 4; x; 7
Krumhals sandjord
Lav Ranunkel høj lv humusrig jord højt Mg-tal 6; x; x; 7; x; 7
Liden Nælde 6,5-7 højt N-tal 7; 6; x; 5; x; 8
Mark-Forglemmigej < 6 lav lv
Mark-Ærenpris < 7 lav lv
Rød Arve højt pH høj lv lerjord, humusfattig jord højt Mg-tal 6; 6; 3; 5; x; 6
Rød Tvetand højt pH høj lv lerjord højt P-tal
Rødknæ lav lv sandjord, kalkfattig jord lavt P-tal 8; 5; 3; 3; 2; 2
Snerle-Pileurt lavt pH lav lv humusfattig jord lave K- og Mg-tal
Sort Natskygge højt pH høj lv lerjord 7; 6; 3; 5; 7; 8
Stor Nælde humusrig jord højt N-tal x; x; x; 6; 7; 9
Storkronet Ærenpris højt pH høj lv lerjord, humusfattig jord høje Ca- og P-tal
Svine-Mælde højt pH høj lv lerjord
Vej-Pileurt humusfattig jord 7; 6; x; 4; x; 6

Tabellen stammer fra Wikipedia.

I min køkkenhave har jeg især enårig rapgræs (7; x; 5; 6; x; 8), lav ranunkel (6; x; x; 7; x; 7) og almindelig fuglegræs (6; x; x; x; 7; 8).
Til at tolke tallene kan jeg bruge økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa
Hvis jeg så udregner gennemsnitsværdierne får jeg:

Lys 6,3 som ligger et sted mellem: Halvskygge- til halvlysplante: mellem 5 og 7, sjælden ved mindre end 20% rl. og Halvlysplante: mest i fuldt lys, men også i skygge 30% rl.

temperatur x, mit ukrudt indikerer altså ikke noget om temperatur

havnærhed/kontinentalitet 5, Gennemsnitlig

fugtighed 6,5, Viser fugtighed, hovedudbredelse på godt gennemfugtede, men ikke våde steder

syre/base 7, Viser svagt syreindhold til svagt baseindhold, aldrig på stærkt sure steder
Kun alm. fuglegræs indikerer noget om syre/base. Der vokser dog også en del svinemælk, som er den stærkeste indikator for base, så mon ikke det bekræfter min oplevelse af en kalkrig jord.

kvælstof 7,7, Viser lidt til meget kvælstofrige steder.

Der er iøvrigt indikation for rigeligt kalium og magnesium, og nok så vigtigt, der er ingen indikator for lave værdier af fosfat.

Efter denne analyse mener jeg mig bekræftet i min antagelse af, at min jord har et fornuftigt indhold af næringsstoffer, og jeg ser ingen grund til at investere i en kemisk jordanalyse.

Men har du en anden mening håber jeg du vil skrive en kommentar, klik på “comments” oppe under postens overskrift.


Flattr this

Næste side »