Allemandsharnisk

Allemandsharnisk (Allium victorialis)

Som mange andre holder jeg meget af ramsløg (Allium ursinum), jeg har endda haft den i haven (og har den måske endnu). Ramsløg spreder sig ret voldsomt hvor den trives. Det vidste jeg egentligt godt da jeg fik den, derfor satte jeg den ind under hindbærrene. Nu har jeg alligevel fået kolde fødder, og her bortgivet de planter jeg kunne finde. Det gode ved ramsløg er, at man hurtigt får den til at producere de velsmagende blade, og man kan plukke hæmningsløst, for den er næsten ikke til at udrydde.

For nogle år siden fik jeg fat i allemandsharnisk fra flere kilder. Den er større og kraftigere end ramsløg. Hvor ramsløg visner ned om sommeren, så står allemandsharnisk indtil efteråret. Det rigtigt gode er, at den kun deler sig langsomt, og når den smider frø spirer de meget langsomt, og frøplanterne er mindst 5 år om at vokse sig store. Det er faktisk svært at lave frøplanter på friland, da de i flere år ikke tåler en nysgerrig solsort – jeg har prøvet – de få frø der spirede blev efterhånden ødelagt af forskellige dyrs hensynsløse færdsel i min have 😦 Dette er samtidigt min garanti mod at haven pludselig drukner i allemandsharnisk.

Om vinteren står de sjove nettede stubbe tilbage

Første gang jeg hørte om allemandsharnisk var i 1993 i Sibirien. Ved mange af måltiderne blev der serveret черемша (cheremsha), nedsaltede allemandsharnisk rørt op med smetana. Det smager fantastisk, jeg var henrykt – for mig er det en større delikatesse end kaviar, og jeg holder meget af kaviar. Jeg prøvede i en årrække at overtale nogle i sibirien til at sende mig frø eller planter, men de grinede bare og erklærede, at allemandsharnisk ikke kan gro i haver. De gror ude i taigaen og kun der!

I flere år så jeg kun blade

Stædig eller vedholdende? Jeg begyndte at søge på internettet. Fandt Stephen Barstow i Norge, som sendte mig nogle frø af Allium victorialis. De spirede desværre ikke. Men det gjorde nogle frø jeg byttede mig til fra Sapporo i Japan (vi kommunikerede med oversætterrobot), de blev dog alle ødelagt af dyr trods mine forsøg på at beskytte med kyllingenet. Stephen har i øvrigt skrevet noget om ramsløg og allemandsharnisk (seiersløk).

Allemandsharnisk i blomst – efter års ventetid

Efter forsøgene med frø blev jeg ikke mindre vedholdende/stædig. Et nederlandsk frøfirma N.C. Nijssen udbød to kloner, jeg måtte selvfølgelig have begge. Nu har jeg en klon fra Kemerovo i Sibirien og en fra Cantabrien i Spanien. Den fra Kemerovo har vist sig at være halv størrelse af de andre jeg nu dyrker. Nu fandt jeg også historier på internettet om en allemandsharnisk de dyrkede i haverne på enkelte af øerne på Lofoten. Det lykkedes at få kontakt til en venlig norsk dame fra Vestvågøy, som sendte mig en plante fra hendes have. Interessant nok ser det ud til at være hendes allemandsharnisk der trives bedst hos mig.

Frøstand, allemandsharnisk klon fra Kemerovo i Sibirien

Allemandsharnisk fra Kemerovo har været meget blomstervillig, så den har jeg samlet frø af og sendt til andre frøsamlere.

Stephen Barstow besøgt danske haver sidste sommer, og jeg var så heldig at han også kom forbi min have. Han havde gaver med! To allemandsharnisk, Allium victorialis spp. platyphyllum og Allium ochotense. Den første er den jeg fik frø af fra Japan, den andens navn er et synonym for Allium victorialis spp. platyphyllum. Mon de kommer til at se ens ud? Det er nok ikke samme klon, selvom det nok er samme art og underart, hvilket er godt hvis jeg finder på at samle frø af dem (mindre indavl). De stammer begge fra østasien, selv om jeg i denne post tidligere skrev at den sidstnævnte var fra Estland. Den klon har været igennem Estland på sin lange vej til min have. Den har formentlig været igennem rigtig mange lande siden den blev indsamlet i sit oprindelige voksested – det kan være mange år siden.

Hvorfor hedder planten noget så mærkeligt som allemandsharnisk?
Den var i gamle dage forbundet med overtro. Den magt var så stor, at den som ikke havde råd til et harnisk blot kunne bære en allemandsharnisk om halsen i stedet.

 

Vinterløg

Heritage Sweet White Multiplier Allium cepa var. ? i februarfrost

Vi kender alle forårsløg, men dette kan man da kalde et vinterløg. Jeg har før kaldt denne sort for “etageskalotteløg”, fordi det er et lille etageløg, der også kan bruges som et sødtsmagende hvidt skalotteløg. Som skalotteløg er holdbarheden kun nogle måneder, som det kendes fra andre hvide løg. Men smagen er mild, så den er god i salater, f.eks. med tomater.

Heritage Sweet White Multiplier høstet som skalotteløg sidst i juni

Heritage Sweet White Multiplier i etageløgs stadiet sidst i maj

Når topløgene sættes i jorden ud på høsten vokser de vinteren over, og kan høstes som forårsløg. Høster man senere, når toppen vælter, får man gode sætteløg. Næste år kommer de flotte skalotteløg. Sætter man dem igen det følgende år kommer der mange meget små løg.

Jeg takker Martin Longseth I Wisconsin, USA, for dette anvendelige lille løg.

 

Skalotteløgene er høstet

Skalotteløg (Allium cepa var. ascalonicum) Kartoffelløg fra Læsø

For ti dage siden høstede jeg skalotteløg, da de fleste toppe var væltet. Jeg kigger på rødderne, når jeg høster løg. Når rødderne ikke mere er saftspændte, men lidt slatne, er løgene på vej ind i sommerhvilen. Det underbygger min beslutning om at høste.

Oppe af jorden lægger jeg dem på net – i dette tilfælde en stol – fem dage i solen. Nu ligger de så i skuret og tørrer færdigt. På et tidspunkt i august flytter jeg dem ind i bunden af viktualierummet, hvor de ligger tørt og passende varmt, tilgængeligt fra køkkenet, og dog af vejen.

De gamle danske skalotteløg er lette at dyrke og er lette at opbevare. Men de bliver ikke så store som almindelige løg, det kan den finere smag dog nok råde bod på i mange retter.

Kartoffelløg fra Læsø er et skalotteløg, som et svensk medlem af SESAM har indsamlet på læsø. Skelnen mellem skalotteløg og kartoffelløg er ikke klar, i Danmark kalder vi normalt denne type for skalotteløg. Jeg dyrker også Kroghfamiliens skalotteløg, som Kroghfamilien har dyrket mindst siden 1970’erne. Det er et skalotteløg der kan blive større end de fleste andre skalotter.

Forskningscenter Årslev har en samling af danske skalotteløg.

 

Hvidløgsrust

Hvidløgsrust Puccinia allii

I går læste jeg om Patricks hvidløg der nu har fået hvidløgsrust. Der var ikke noget i mine hvidløg. Men i dag fandt jeg så det første angreb i mit eget hvidløgsbed, som det ses på billedet.

Rust, hvad gør man så? Det nedslående er, at der ikke er nogen anerkendt metode for os haveejere. Jeg har dog tænkt mig at prøve at sprøjte med fortyndet skummetmælk, i håb om at det kan stoppe eller blot bremse angrebet. Om en måned tager jeg de fleste af mine hvidløg op, så det er ikke så længe rusten skal forsinkes. De planter der allerede er angrebet, men hvor det ikke er synligt endnu, kan jeg nok ikke gøre håb om at påvirke, men hvis jeg kan stoppe angrebet der, er det en succes for mig.

 

Lynstegt Red Russian med kammuslinger

De vigtigste ingredienser

Kålskud smager dejligt lynstegt med fennikelskud og kammuslinger. Der er også et skalotteløg og et hvidløg. Først sauteres løgene let i olivenolie, kålskud tilsættes, dernæst kammuslinger og endelig fennikel. Det går meget hurtigt at tilberede dette, da de nye grøntsager er meget sarte. Smag til med salt, peber, citronsaft og æbleedike. Serveres med brød.

Lynstegt Red Russian med kammuslinger

Kålskuddene stammer fra ‘Red Russian’, fennikelskudene er fra den flerårige bronzefennikel, skalotteløget er “Kartoffelløg fra Læsø” og hvidløget er ‘Polish hardneck’. Æbleediken har jeg selv lavet af havens æbler for nogle år siden, tilsat krydderurter og lagret i køleskabet.