dyr


DSCN6291
Skrubtudse (Bufo bufo) og plettet gråsnegl (Limax maximus)

Nu er en ny skrubtudse blevet bofast i haven. Den er stadig sky når jeg møder den, særligt i drivhuset. Den er dog allerede mere rolig end ved vores første møde.

Det tegner til at være et vennesælt lille væsen. Jeg har set den hygge sig med en af leopardsneglene (plettet gråsnegl). Jeg håber de lægger fælles planer om at holde dræbersneglene ude af haven.
Pindsvinet er også begyndt at patruljere, særligt i den del af haven, hvor jeg finder dræbersnegle. Den gamle skrubtudse havde ingen problemer med pindsvinene, så det håber jeg heller ikke den ny hyggetrold får.

Reklamer

DSCN6197
Så kom dræbersneglen Arion lusitanicus

Det er snart mange år siden grundejerforeningen sendte besked rundt, at nu var der fundet dræbersnegle i en have på vejen ned bagved. Siden har jeg hvert år ventet, at det ville blive året hvor de flyttede ind. Nu er det sket, med mange års forsinkelse. Jeg har fundet to voksne og fire unge ved tre lejligheder indenfor de sidste tre uger. Jeg er tit gået en runde morgen eller aften uden at finde noget. Men jeg må nok vende mig til sneglerunderne, og set skal nok blive hyggeligt. I grunden huer det mig ikke at skulle myrde løs – det er i grunden os mennesker der er dræberne, ikke den nye snegleart.

Der bor mange snegle i haven i forvejen, for jeg har passet ekstra godt på mine snegle, siden der blev varslet dræbersnegle i kvarteret. Det ser jeg tydeligst på min bestand af vinbjergsnegle. Nu er her så mange, at jeg ikke kan gå ret langt i haven uden at møde en af dem. De spiser også lidt af mine planter, dog ikke mere end jeg sagtens kan leve med det. Derfor kan det heller ikke komme på tale at lægge sneglegift eller sneglenematoder ud. Om jeg hen ad vejen ændrer mening må tiden vise, men nu vil jeg først prøve at leve med dræbersneglene, og kun slå ned på dem individuelt, så det ikke rammer mine venner, de andre sneglearter.

Er der nogen der har sikre informationer om hvorvidt dræbersnegle er spiselige og evt. velsmagende? Så kunne man jo lave en dræbersneglesti de kunne gå i, indtil der var nok til en forret. På den måde kunne jeg blive taknemmelig for den dag de flyttede ind i haven.

Fra mine gamle snegle ved jeg, at melonspirer skal beskyttes, for ellers holder fedtkyllinger og vinbjergsnegle ædegilde. Men når først planterne har en vis størrelse, så bliver sneglene ligeglade med planterne, indtil melonerne modner. Så skal jeg være på pletten, for sneglene og jeg er helt enige om, hvornår meloner er bedst. Kaffegrums og især kaffepulver holder mine “gamle snegle” på afstand, på frivillig basis, og uden at skade dem (håber jeg). Derfor fortsætter og intensiverer jeg nok brugen af kaffegrums, som også gøder planterne mildt.

En gang imellem vil jeg nok kigge ind på havenyt.dk hvor man altid kan få gode råd til sin have.

Skrubtudsen0185A
Skrubtudsen i 2007

Skrubtudsen er ikke kommet tilbage fra vandhullet i kvarteret. Nu tror jeg ikke mere den vil komme igen. Den boede her i haven før vi flyttede ind i 1995, og var allerede da en voksen tudse. Jeg er overbevist om at den er død. Haven tænker vi stadig på som skrubtudsens have, for den kom jo først. Og vi har levet havelivet med den i de mange år. Nu går vi og håber på en ung skrubtudse vil flytte ind og give os selskab i haven.

DSCN3340
Porremøl (Acrolepiopsis assectella) i hvidløg (Allium sativum)

I år har porremøllet igen været gæst i haven. Porrerne er tilsyneladende ikke angrebet, men ét hvidløg, det allerstørste, er slemt tilredt. Det så ud som om møllet borede sig ind i blomsterstængelen og hyggede sig derinde. Jeg så ikke nogle alvorlige tegn, førend hvidløget hang til tørre. Det fik en svagt brunlig farve og en svag muggen lugt. Så måtte jeg jo undersøge sagen – billedet taler vist for sig selv. Der blev ingen kulinarisk oplevelse ud af dette hvidløg.

Til næste år kommer porremøllene nok igen. De flyver ikke ret langt, så måske kan jeg holde dem nede i min egen have, hvis jeg tidligt opdager borehuller i blade eller blomsterstængel og skærer larverne ud.

DSCN1875
Kaffebord i haven, hvor lokale var inviteret med

I år holdt vi årsmøde på Samsø. Ingrid, Lila m.fl. havde lagt et fantastisk program. Vi har en tradition for årsmøder hvor vi se en hel masse spændende steder, og får ordnet generalforsamling på en formiddag.

Brian Krause har skrevet meget fin beretning om mødet.

DSCN1874
Annette Mørch fortæller om sit Dexter kvæg og fårene

DSCN1877
Ingrid har en passion for tomater, her German Striped og Brandywine

DSCN1880
Ingrid fortæller om museumshaven hun passer

DSCN1882DSCN1879
Det var overraskende at finde Virginsk tobak og rebslagerhamp i museumshaven – hampen nytter det ikke at ryge, da det er en sort uden euforiserende stoffer

DSCN1887
Husmandsstedet Fredensdal er en del af Samsø Økomuseum

DSCN1885
Den jydske hest hedder Herkules

DSCN1898
Fredensdal er et af de få steder hvor man stadig kan møde sortbroget dansk landrace svin. Dejlige klappegrise

DSCN1899
Gutefårene er de vigtigste ansatte i Samsø kommunes miljøafdeling

DSCN1902
Det er et fantastisk landskab fårene plejer

DSCN1908
Både ænder og mennesker bor idyllisk i Nordby, hvem skulle tro at byen har et solvarmeværk!

DSCN1912
Nordbys solvarmeværk

DSCN1914
Efter en week-end med gode lange udflugter blev benene noget lange. Så var det dejligt at sidde på færgen og tænke tilbage på en dejlig week-end

Da Merete spøgefuldt bemærker at man kan spise vinbjergsneglene fra haven tog jeg mig sammen og fandt min farbrors opskrift.
Min farbror, Svend Holt, boede i mange år på lolland, hvor han avlede vinbjergsnegle, som han solgte til finere restaurenter. De var meget populære, og jeg fik hans opskrift, som hermed gives videre:

  • Værtens bedste snegle

    Vinbjergsnegle findes i to størrelser. De små skal gå et år mere, så tag kun de store.
    Lad sneglene gå i et tørt bur, hvori der er lagt kogt spaghetti. Spaghettien æder de så, og når al afføring er hvid, og sneglene inde i huset, sætter man vand til at spilkoge. Sneglene kommes i een af gangen, og koges i 2 min. Nu kan du så skrue huset af sneglen, anvend en smal pålægsgaffel til at holde igen på sneglen, så får du selv den mindste krølle med ud af huset. Så skæres krøllerne (indvoldene) af, og slimen fjernes ved at ælte dem i groft salt.

    I en blanding af vand 1/3 og hvidvin 2/3 kommes 5 store løg, lidt nelliker, 1 bladselleri, 2 porrer, 4 gulerødder i skiver, 1 theskefuld m. hvid stødt peber, 2 spsk. salt, 1 bdt. persille, 2 kviste timian, evt. 1 theskefuld tørret, 4 laurbærblade.

    Sneglene koges nu i godt 4 timer, evt. i trykkoger i 105 min.
    Rens derefter husene grundigt, gennemlys dem evt. for at se, om der er rester af snegl i huset. Det kan gøres i sodavand. Husk, at husene skal gå til bunds i vandet.

    Serveres med hvidløgssmør i bunden, derefter sneglen, og øverst et lag persillesmør.

    Tag et gelestativ m. pose, og hæld det hele igennem, har du nu flere snegle end du skal servere, kan du fryse dem ned i suppen, det holder mindst eet år.

    Inden serveringen foregår, skal du have dem i ovnen 10-12 min. ved 120 grader.

    Denne opskrift er beregnet til omkring 100-200 snegle.

    snail1164
    Vinbjergsnegl Helix pomatia

    I gang med højt ukrudt stødte jeg pludseligt på vinbjergsneglen. Den blev selvfølgelig forskrækket og trak følehornene til sig. Kunne den tale havde det lydt “Jeg er ingen dræbersnegl”.

    Vinbjergsneglen er en velkommen gæst i haven, ligesom plettet gråsnegl. De er tilsammen grunden til at jeg ikke bruger sneglegift, sneglenematoder eller ølfælder mod snegle. De har en naturlig plads i haven, optræder i moderat antal og er ualmindeligt hyggelige at møde i haven. Snegle er også føde for skrubtudsen, så kun hvis vi får en voldsom snegleplage vil jeg prøve at ændre naturens balance. Det kan hurtigt blive aktuelt, da dræbersneglens ankomst blev meldt sidste sommer her i kvarteret. Derfor er jeg også særlig opmærksom på sneglene i år, kan jeg tage dræbersneglen i opløbet gør jeg helst det.


    Flattr this

    Næste side »