artiskok


DSCN3786
Dagliljekronblad haglet ned på jorden

I går havde det haglet lige før jeg kom hjem fra arbejde. Det var store hagl, og mange, så jeg hentede straks mit kamera. Nogle af dagliljens blomster var haglet i stykker – det så ret flot ud.

DSCN3785
Hvidløg og hagl

Hvidløgene fik ikke skader på bladene, de så bare lidt vinterlige ud 🙂

DSCN3784
Artiskokblad med haglskade

De store artiskokblade fik mange skader, jeg tror dog ikke det får nogen betydning for høsten.

DSCN3781
Salat med haglskade

Salaten fik nok de værste skader, men mon ikke de også vokser sig fra det.

DSCN3779
Melonspire og hagl

Mest bekymret er jeg for melonspirerne. De blev sået grundlovsdag, 5. juni, med udsigt til en varm periode. Det blev dog så koldt i vejret, at vi måtte tænde for radiatorerne inde i huset. De få spirer der er på vej op fandt jeg så puttet med is! Høster jeg nogle frilandsmeloner i år, så er det et lille mirakel. Da vil mit melonavlsprojekt være godt på vej.

DSCN3780
Gran og hagl

Flot så haglene også ud ved foden af den klippede rødgran. Alt i alt var dette haglvejr en stor oplevelse.


Flattr this

DSCN3648
Artiskok Cynara scolymus Serridslevgaard

Nu blev det endelig tøvejr. Sneen har smeltet i to dage, det blev muligt at kigge til nogle af planterne i haven.
Har de overlevet frosten? I januar og februar har jeg i grunden været ganske rolig. Det plejer at være solen i marts, der slår mine planter ihjel, når den udtørrer stedsegrønne toppe med frosne rødder. Derfor holder jeg øje med hvor solen rammer i disse dage. Er der nogle planter, der skal solskærmes med planterester eller fiberdug gennem marts måned?

Artiskokken Serridslevgaard ser fin ud inde i sit lille telt. Men har hjertet taget skade af frosten, så ser jeg det først senere, når bladene rådner fra bunden. Jeg har dog ingen grund til at være pessimist. Sneen har ligget i 2½ måned, men det har ikke været ekstremt koldt, og snelaget har yderligere isoleret, så jorden har nok ikke været koldere end i gennemsnitsvintre.

DSCN3650
Hørpalme Trachycarpus fortunei

Hørpalmen ser ikke godt ud. Igen i år er mange af sommerens blade skadet. Har jeg fået et følsomt eksemplar? Så længe hjertet overlever, så overlever hele palmen.

Chusan Palm in Snow
Samme hørpalme Trachycarpus fortunei for én måned siden (30/1)

Bemærk, at sneen har dækket palmens hjerte. Hjertet er det punkt øverst på stammen, hvor bladene hæfter til.

DSCN3649
Grønkål Brassica napus Red Russian

Min Red Russian grønkål har netop i dag stukket toppen op igennem sneen. Det er lang tid siden jeg så den sidst. Den ser lidt sølle ud, men hvis jeg ikke får flere blade fra den, så skal jeg alligevel nok få nogle velsmagende blomsterskud. Blomsterskuddene holder jeg meget af, for mig er det den vigtigste grund til at dyrke lidt kål i egen have. De kommer tidligt, inden der er ret meget andet at plukke i haven, de kan tilberedes lynhurtigt i lidt olie på en pande og smagen er helt fantastisk. Min favorit er lynstegt med kammuslinger og skud af bronzefennikel.

DSCN3647
Bronzefennikel Foeniculum vulgare

Bronzefennikel har groet lidt under sneen, et par uger med plusgrader, så kan jeg nok begynde at pille lidt små skud til køkkenet. Man kan glimrende spise bronzefennikel, men der kan være forskel på hvor godt de smager. Planten på billedet er min favorit, den smager sødere end de andre planter jeg har.

På kalendere siger vinteren farvel – men meteorologerne lover mere sne i den kommende uge!

DSCN3467
Gode artiskokfrø til venstre, til højre den kvalitet jeg har fået andre år

I år har artiskokfrøene været af høj kvalitet. De er hårde og glatte, og mørkere end de har været andre år. Normalt har spireprocenten på mine artiskokfrø været lav, men nok til at få enkelte planter ud af frøene. I år forventer jeg en noget højere spireevne, da frøene tydeligt er bedre afmodnede. Jeg fik også mange af dem, lidt mere end 150 af den bedste kvalitet. Moderplanten er den gamle danske Serridslevgaard, men hvert frø der spirer bliver sin egen sort. Jeg forventer en stor variation i frøplanterne. De fleste bliver sikkert ringere end moderplanten, men man kan være heldig at finde nogle der er bedre. Moderen er noget af det mest hårdføre indenfor artiskokker, mon ikke mange af frøplanterne har arvet dette? Men næppe alle!

På billedet ses til højre frø af den kvalitet jeg plejer at høste. De er lysere og let ru i skallen, forskellen mærkes tydeligt hvis man kører en negl henover.

Hvorfor har jeg fået så gode artiskokfrø i år? Jeg tror det skyldes den varme knastørre eftersommer vi i år har haft her ude på amager.

DSCN2602
Merete og Ejner i deres dejlige køkkenhave

Da jeg skulle aflevere nogle ting hos Merete og Ejner fik jeg lov at se deres dejlige køkkenhave. Det er tidligt i vækstsæsonen, men der er allerede rækker af små spirende afgrøder. Ærter, og …, ja, jeg kan ikke genkende de små spirer, men der er en rig variation og det er ikke ukrudt. Den kraftige række skorzonerod i forgrunden går man dog ikke fejl af, og hvidløg vokser der oppe i venstre side.

De gamle artiskokker imponerede også. Ofte har jeg læst, at unge planter kommer lettere gennem vinteren. Merete og Ejner har dog erfaring for, at de gamle planter klarer sig bedre end de yngre fradelte planter. Derfor kan man hos dem se nogle artiskokker der ikke er flyttet i rigtigt mange år. Den slags giver stof til eftertanke.

Vi har udvekslet artiskokkloner, og jeg er meget spændt på at opleve en af deres gamle kloner i min have. Det er vist nok en ‘Green Globe’. Da ‘Green Globe’ er en gammel frøstamme kan navnet ikke bruges på én bestemt klon af den, og en klon er det, når jeg har fået et skud, som jeg igen vil lave nye planter fra vegetativt. Derfor kan det ende med at Merete og Ejner må finde på et navn til den.

Det er altid spændende og inspirerende at besøge andres have. Ofte kommer jeg hjem med nye metoder der er mindre arbejdskrævende end det man kan læse sig til. Især når det gælder de lidt mere sjældne afgrøder som hvidløg og artiskok. Tak for en god artiskoksnak.

Merete skriver “Vild med have“, med lækre billeder og gode opskrifter. Besøg den straks!

DSCN1960
Artiskokblomst

Et artiskokhoved blev afskåret lidt sent, og lå lidt længe i grøntsagskurven på køkkenbordet, og så hvad der skete!

Det kom ikke i vand, og har alligevel blomstret længe nu.

DSCN1938
Artiskokker klar til frøhøst

Det er altid spændende at høste de frømodne artiskokhoveder. Er der mange frø, er der bare nogle frø eller er der slet ingen frø? De allerfleste frøanlæg bliver ikke til noget, men nogle af hovederne sætter lidt frø, og en gang imellem er der et artiskokhoved med mange frø.

DSCN1941
Artiskokkens frøfnug

Når man piller ved de modne artiskokhoveder opdager man hurtigt, at det er en tidsel, for de stikker. Man lærer sig hurtigt at holde rigtigt på dem. Tidsler er i familie med mælkebøtter, deres frø har et fnug, der folder sig ud som faldskærm og skal bære frø bort med vinden. Artiskokfrøene er dog så store, at jeg ikke tror det fungere mere – det kunne tyde på at det er en meget forædlet plante, og at frøene på den vilde plante var mindre end dem jeg høster i dag.

DSCN1940
Artiskokfrø naturel

Artiskokfrøene skal være meget store og trykfaste, ellers er der ingen chance for at de spirer. Der er ikke mange store frø, og hovedparten kasserer jeg straks, da de giver lidt efter for mine fingres tryk.

DSCN1942
Årets artiskokfrøhøst

Ud af seks artiskokhoveder fandt jeg kun stort trykfast frø i tre. I det ene var der rimeligt mange frø, men i de to andre var det ikke imponerende – men her minder jeg mig selv om, at man ikke tager frø af artiskok i Danmark, og derfor er hvert enkelt frø et mirakel.
Mirakel og mirakel er måske så meget, men hver frø der formår at lave en ny artiskokplante er et lille mirakel. Nu tørrer jeg frøene og håber på mirakler til foråret.

Det er sorten ‘Herrgård’ som satte frø. Mine andre sorter er ikke så gamle, og det kan være grunden til de manglende frø.

artichoke0789
Artiskok ‘Herrgård’ Cynara scolymus

Artiskok er ikke sikker at overvintre i Danmark. Der er dog forskel på de forskellige sorter, nogle er mere hårdføre end andre. Den mest hårdføre er formentlig ‘Herrgård’, en gammel skånsk sort. Den siges at være dyrket i Skåne og Danmark i mange hundrede år. ‘Herrgård’ er formentlig den samme som den danske ‘Serridslevgaard’, jeg kan dog ikke sige det sikkert, da jeg aldrig har fået fat i en ‘Serridslevgaard’. Skulle du kære læser have den i din have kunne du glæde mig meget med en aflægger 🙂

Der skrives mange ting om overvintring af artiskokker. Ofte er de største eksperter dem der ikke selv har prøvet. Da jeg jo har gjort det (med held) de sidste fem år er jeg altså ikke ekspert. Jeg arbejder ud fra en ganske enkel forestilling, at det er vinterfugten der slår artiskokken ihjel først, og kun ved lavere temperaturer er det frosten. Derfor holder jeg mine artiskokker dækket med glas hele vinteren. Da vestenvinden er fremherskende, rør glasset jorden mod vest. Potteskåret er for at holde på glasset i stormvejr. Bliver det hård frost lægger jeg sne over glasset, og omkring, så det danner en snehule. Når sneen smelter leder glasset vandet væk fra artiskokkens hjerte.

Om efteråret tager jeg som regel en aflægger, som jeg overvintrer i drivhus. En slags sikkerhedskopi. Jeg har jo endnu ikke skullet bjærge artiskokkerne igennem en isvinter, men trods drivhuseffekt kommer det nok igen.