bønner



Sidste høst af bælge. Phaseolus vulgaris Prinsesse NGB18186 x Blauhilde F2

Årets bedste bønnekryds har helt sikkert været det utilsigtede mellem Prinsesse NGB18186 og Blauhilde. Det er F2 generationen jeg har dyrket, og frøene deraf er F3. Derfor vil du se mig bruge F2 og F3 på en måske lidt forvirrende måde. Årets F3 frø vil spire til næste års F3 planter, hvis frø så vil være F4. En lille krølle på dette er, at skindet på frøene er dannet af moderplantens celler, og derfor viser noget om F2 generationen, selv om kimet inde i frøet er F3. Hold tungen lige i munden, eller nyd blot billederne.


Der er mange fine bælge i denne F2 generation

Der er meget stor variation i bælgenes form og farve her i F2 generationen, og i næste F3 generation kan der dukke flere vigende egenskaber op i bønnebedet. Nogle af bønnerne er fantastisk lange. Andre er krumme, charmerende, og noget man tidligere har gjort en dyd af at avle væk fra. Lige bælge ser bedre ud i forbrugernes øjne. Det er dog ikke sikkert, at jeg som haveejer ser på det med samme øjne. Jeg har læst om tyske “posthornsbønner”, voksbønner der er gule og særligt krumme, så de leder tankerne hen på gamle dages posthorn.


F3 bønnefrø.

Hvert billede i ovenstående mosaik viser en høst af bønnefrø. I den første høst er der kun frø fra de tidligste individer. Fra disse planter er der formentlig også frø i de følgende høstportioner.
Nogle ganske få frø er meget mørke. De ser ud til at være fra en bælg ved første høst og en bælg fra en senere høst. Derfor tror jeg den plante har sat flere bælge, men hvor farven har været “negativ”, som man tit ser det blandt bønner der er flammede og spraglede.

DSCN7493
Limabønne Phaseolus lunatus Ganymede

Russ Crow fra Illinois var sød at sende mig nogle bønner, heriblandt et par limabønner.
Han har en fin hjemmeside:
www.abeancollectorswindow.com

Det er første år jeg har prøvet at dyrke limabønner, og når jeg læser, at de i USA helst skal dyrkes i sydstaterne, så er det svært at tro de kan gro her oppe i Danmark. Men de skal jo prøves, så jeg har dyrket de to sorter både forspiret på friland og i drivhus.

DSCN7494
Limabønne Phaseolus lunatus Purple Eye

DSCN7425
Limabønner i drivhus (Purple Eye)

De groede begge fint i drivhus, Purple Eye var dog væsentlig mere produktiv end Ganymede.

DSCN7429
Limabønne på friland (Purple Eye)

På friland blev de kun buskbønne høje, Purple Eye gav fire bælge, Ganymede ingenting.

DSCN6421
Åbnet bønneblomst, klar til at bestøve en anden blomst

Fra Asturien i nordspanien har jeg fået en dejlig velsmagende stor hvid tørre stangbønne. Men den er lidt sen, og giver derfor ikke så stort et udbytte her i min have. Jeg har prøvet 3 sorter af denne asturiske bønne, ingen af dem lever op til mine ønsker. De to af dem har jeg endda fået tilsendt af en haveejer i Asturien. Det skulle være de tidligste sorter de råder over i Asturien.
Så er der jo ikke andet at gøre, end at lave sin egen stangbønne af denne type.

DSCN6420
Bønne Fabada da Asturias

Fabada da Asturias var den første stangbønne af denne type jeg fik fra Gerhard Bohl i Tyskland. Siden fik jeg Andecha, som også er en stangbønne, og endnu større hvide frø.

DSCN6416
Bønne Andecha

Hvad skal jeg så krydse dem med? Det skal selvfølgelig være en tidlig bønne, for det eneste jeg er utilfreds med er at de er sene til at modne.
Et oplagt valg kunne være en tidlig buskbønne, men jeg vil have en stangbønne, da de giver langt større udbytte per areal. I min parcelhushave kan jeg sagtens finde grene til bønnestativer.
Derfor vil jeg prøve med tidlige stangbønner.

DSCN6418
Bønne Carré de Caen

Stangbønnen Carré de Caen viste sig sidste år at fungere i en våd sommer. Den groede, blomstrede, satte bønner i et væk. Den minder også en del om de asturiske bønner, hvid og velsmagende, men bønnerne er meget små. Så den vil jeg bruge.

DSCN6419
Bønne Chabarowsk

Stangbønnen Chabarowsk gror rigtigt godt i min have, og er den første jeg har der modner tørrebønner. Det er en borlotto-type, men pga. sin tidlighed skal den prøves alligevel.

Normalt er bønner selvbestøvende, før blomsten åbner sig. Derfor skal Bestøvningen ske før blomsten åbner sig. Men hvornår? Jeg kiggede efter i Carop Deppes bog Breed Your Own Vegetable Varieties. Nu hun er heller ikke sikker, men gætter på, at det forholder sig som med ærter. Moderplante blomsten skal være ret lille, men ikke helt spæd. Faderplante blomsten må gerne være åbnet samme dag.

Både støvfang og støvdragere sidder stramt indhyllet i en sneglehuslignende spiral formet af det nederste kronblad, kølen. Sålænge støvfang og støvdragere sidder derinde, er det udelukket at krydse dem. Derfor skal kølen fjernes. Det brugte jeg tre blomster på at lære til husbehov. Det vigtigste var at lære at få fat i den ene side af kølen med en fin pincet, og så trække skråt, nærmest i en sneglegangsbevægelse. Sneglegangen kan anes på det andet billede fra toppen (Fabada da Asturias). Så glider den ene side af kølen op, og med endnu mere gefühl kan den anden så trækkes lidt fri forneden, inden et pincetgreb i toppen kan lirke “sneglehuset” af herlighederne, som det kan ses på det øverste billede.
Det er selvfølgelig endnu sværere med moderplantens blomst, da den jo skal forblive på planten. Det gik også galt et par gange, hvor jeg i min iver for at følge sneglegangen i mine bevægelser kom til at trække blomsten af planten – og så bliver der ingen bønner af den blomst.

DSCN6428
Nykrydset bønneblomst med støvfangene i krog

Faderblomsten gøres klar først, da pollen er mere robust end støvfanget. Pollen skal jo kunne tåle en tur rundt i verden i kropshårene på en bi. Når begge er klar er der flere muligheder. Enten kan man gøre som normalt ved håndpollinering, overføre støv direkte fra støvdragere til støvfang. Hos bønner, der normalt selvbestøver, kan man også bruge det pollen der sidder på faderblomstens støvfang. Støvfangene ender i en spiral, så de kan simpelthen kroges sammen, og mon ikke pollen løsner sig fra det visnende faderblomst støvfang? Carol Deppe skriver, at der er væsentligt mere held med støvfang til støvfang pollineringsmetoden. Jeg bruger livrem og seler, bruger først støvdragerne som pensler, der skal male en gul miniature på støvfanget, hvorefter jeg hægter de to støvfang i krog.

017
De færdigtbestøvede bønnekryds
A: Carré de Caen x Andecha
C: Andecha x Chabarowsk
F: Chabarowsk x Fabada da Asturias

For at beskytte støvfange mod udtørring i sommersolen sætter jeg malertape omkring. Bemærk, at tapen hæfter på resterne af kronbladene, men ikke rører ved bægerbladene. Tapen skal falde af sammen med kronbladene, når bælgen vokser i længden. Hvis tapen sidder helt op om bægerbladene (som er sammenvokset til et grønt bæger), så kan den spæde bælg måske knække i forsøget på at bryde ud. Et andet stykke sidder oppe om blomstestængelen, så det ikke falder af sammen med blomsten, men markerer, at denne blomst er krydset. Til sidst skriver jeg et bogstav med en vandfast pen på det øverste tape, og brækker evt. ældre blomster af i samme blomsterklase, så de ikke tager energien og får mit kryds til at abortere.
Nu krydser jeg fingre, og håber at se bælgen udvikle sig om en uges tid. Jeg kan vist ikke gøre mere før det er tid at høste.

Froelisten2011
Frøsamlernes bytteliste 2011

Igen i år er der kommet en lang og spændende bytteliste fra Frøsamlerne.

Se f.eks. den spændende Spinatranke (Hablitzia tamnoides) der stammer fra Kaukasus, og har en gammel dyrkningshistorie i skandinavien.

I min have står nogle potter med frøplanter af Spinatranke, sået af frø jeg fik sidste år af en frøsamler. Når foråret kommer skal de plantes ud, nær et træ eller en busk, i skyggen, hvor det ellers kan være vanskeligt at dyrke grønsager.
På facebook er der nu en Spinatrankegruppe, Friends of Hablitzia tamnoides, the Caucasian Spinach

Prinsesse
Den gamle danske Prinsesse bønne

Prinsesse bønnen er en klassiker på byttelisten. Det er ægte levende dansk kulturarv, bevaret af en vegetarfamilie gennem generationer. For 100 år siden var det en velkendt sort, omtalt i havebøger som den tidligste bønne. Nu bruges den mest som tørrebønne, og så er det jo et dejligt navn!
Den bliver også stavet med c: Princesse

fava1332
Valsk bønne ‘Crimson Flowered’ Vicia faba

I år har jeg indplantet ét individ af sorten ‘Crimson Flowered’ i mit avlsprojekt af lilla valske bønner. Crimson Flowered har irgrønne frø. Jeg kunne tænke mig at få den smukke røde blomsterfarve kombineret med den lilla frøfarve. Jeg lader humlebierne om at udføre bestøvningen, de gør det bedre end jeg.

Til næste år forventer jeg at der vil optræde enkelte planter med blomster i en grumset farve. Det er de planter der er krydsninger mellem Crimson Flowered og de øvrige individer i mit avlsprojekt.
Om to år bliver det spændende at se hvor mange røde blomster der viser sig, og om nogle af dem har lilla frø.

fava1159
Roottrainer med dværg selektion af valsk bønne med lilla frø. I hver række er sået 4 frø fra én dværg moderplante

I år besluttede jeg at det er tiden at udskille dværgplanterne fra de høje planter. For at få dem til at blomstre før de høje valske bønner har jeg valgt at så dem i roottrainer. Jeg har ikke prøvet roottrainer før, men systemet skulle være særligt godt for rødderne. Jeg tænkte, at så store frø nok kan have glæde af særbehandling. Almindelige såbakker ville nok hæmme væksten. Kun ét frø ud af 28 har ikke spiret.

fava1168
Dværg selektion af valsk bønne med lilla frø. Hver potte/kasse indeholder planter fra én moderplante

I dag har jeg sat planterne i kasser og potter. Nogle af planterne er lidt højere end andre. Måske er det høje planter, som ikke skal have lov at sætte frø eller bestøve de andre planter, eller måske er det bare de planter der spirede først. Det haster ikke med at finde ud af det. Jeg kan blot vente og så, hvor høje de bliver. Så længe jeg er i tvivl om de bliver for høje kan jeg fjerne alle blomsterknopper, og viser de sig at være høje kan jeg jo bare fjerne dem helt.

BiskopensGraaaert1085
markært ‘Biskopens gråært’

På frøkurset blev der byttet frø i stor stil de første aften (og i pauserne de følgende dage). Jeg har lyst til at præsentere nogle af mine nyanskaffelser.

‘Biskopens gråært’ er en af de få ærtesorter med helt lilla frø. Det er en gråært, den gammeldags markært som var basiskost i norden i ældre tid. Nu hvor vi har fået hungersnød på afstand skal gråærterne genopdages kulinarisk. Nu hvor det nordiske køkken er moderne håber jeg en stjernekok får mod på at udforske gråærterne, for det er lykkedes at bevare en stor skat på dette område.
Dette er en svensk arvesort.

goroh1069
Russisk arvesort ‘Goroh’

Ærten ‘Goroh’ er en gammel arvesort fra Kalmutskaya regionen i Rusland. Den har hvide blomster og ret små runde grønne frø, der tørre til gult. Oprindelig fra Dr. Tatiana Veronina (Moskva), via Seed Savers Exchange og norsk frøsamler til Danmark. Det angives at den både kan spises som sukkerært og at den som tørret ært er god og hurtig at koge suppe af.

GoldofBacau1080
voksstangbønne ‘Gold of Bacau’

Denne voksstangbønne har lange brede bælge, og den er tidlig af en romano-type. Fra den nordlige rumænske by Bacau, via Seed Savers Exchange. Smagen siges at være fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Bean04-2006 1071
Russisk buskbønne ‘Bean 04-2006’

Bean05-2006 1075
Russisk buskbønne ‘Bean 05-2006’

Disse to russiske arvesorter har Frøsamlerne fået fra Lothar Juffa i Østfriesland, Tyskland. De kommer begge fra volgatyske familier, bosat nær Omsk i Sibirien. Zarina Katharina de store indkaldte mange tyske bønder, som hun gav jord ved Volgafloden. Stalin likviderede mange, og resten flyttede han til Sibirien, hvor de har boet de siden. Begge er tidlige og yderige tørrebønner, den sidste lidt tidligere og lidt højere. Jeg er ved at udvikle en svaghed for volgatyskernes sorter, da jeg kun har gode erfaringer med dem – de har stået deres prøve i en barsk verden.

Næste side »