Kan man få hvidløg til at sætte frø?

Hvidløg (Allium sativum) Estisk rød, hylsterblad og yngleknopper fjernet

Normalt sætter hvidløg ikke frø, men formeres vegetativt ved fed eller yngleknopper. Sådan har det været i tusinder af år, og selv i naturen har hvidløg svært ved at sætte frø. Der findes dog enkelte bestande på nordvest siden af Tien Shan bjergene i centralasien, hvor hvidløgene sætter frø.
Jeg har læst hvordan videnskabsfolk med møje og besvær har fået hvidløg til at sætte frø, og derfra dyrket nye hvidløgskloner. Nu skal det prøves.

Hvidløg (Allium sativum) Chinese Purple, hylsterblad og yngleknopper fjernet

Første problem er, at blomsterne visner inden de springer ud. De klemmes ihjel af de svulmende yngleknopper der fremkommer mellem blomsterne. Derfor har jeg nu fjernet hylsterblad og yngleknopper på en del blomster. Det er et langsommeligt pillearbejde, så det er ikke blevet til så mange.

Hvidløg (Allium sativum) Susan Delafield, hylsterblad fjernet

På Susan Delafield er yngleknopperne endnu så små, at jeg ikke kan nulre dem af. Det er måske også derfor der er så mange blomsterknopper?

Hvis de små blomster overlever og blomstrer kommer næste problem: Hvidløg er ofte hansterile, pollen er ikke frugtbart. Der er heldigvis mulighed for at se om det er tilfældet. Hvis støvdragerne er røde er det fint, hvis de derimod er lyse er deres pollen ikke spiredygtigt.

Hvidløg (Allium sativum) Korean Red, hylsterblad og yngleknopper fjernet

Hvis det lykkes at høste frø, må jeg regne med en lav spireprocent.
Det er kort sagt en spændende udfordring at forsøge sig med frøformering af hvidløg.

Reklamer

 

Artiskokhøst

Artiskok ‘Herrgård’ Cynara scolymus

I dag høstede jeg de største artiskokker. Nu ligger de under vand, så insekterne frivilligt forlader dem.
Det er ikke hvert år jeg får høstet blomsterne, for de er utroligt smukke.

venstre, Egen sort uden navn, midt og højre ‘Herrgård’

Artiskokker og skrællet stængel er nu kogt

De kogte artiskokker hviler nu i en lage af kogevandet, eddike citronsaft, hvidløg og rosévin

H.C. Andersen skrev om dem i eventyret “Gartneren og Herskabet”, hvor han kalder artiskokken “Hindostans Lotus”.

Mere om artiskok

 

Vandmelon i blomst

Hunblomst på vandmelon Citrullus lanatus

I år dyrker jeg vandmelon i midten af drivhuset. De er lige begyndt at blomstre, og på hunblomsten kan man se anlægget til vandmelonen. Da insekterne her i haven ikke er vant til vandmelonblomster har jeg valgt selv at bestøve blomsten. Jeg tog en hanblomst fra naboplanten, kontrollerede at den havde blomsterstøv, plukkede den og strøg hunblomstens midte dermed. Nu må jeg blot vente og se, om miraklet sker igen. Det er anden gang jeg prøver at dyrke denne sort.

Hanblomst på vandmelon Citrullus lanatus

Sorten er ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon‘
Det er en tidlig vandmelon fra den assyrisk kristne bjerglandsby Besvirino nær Sirnak i det sydøstlige Tyrkiet. Tyrkere og kurdere har andre navne for landsbyen. De store hvide frø af usædvanlig form spises som en delikatesse. Det søde frugtkød er lyserødt. Den grågrønne frugt er oval og lille af størrelse. Det er en sort jeg fik i 2005 fra en kristen assyrisk flygtningbosiddende i Sverige. I år har jeg sået frø jeg høstede i 2006.

Ved siden af har jeg sat stardardsorten ‘Sugar Baby’, så jeg kan sammenligne de to sorter. For at få rene frø af den assyriske vandmelon vil jeg fjerne alle hanblomster på ‘Sugar Baby’ inden de åbner sig. Det kan måske give nogle interessante frø i ‘Sugar Baby’, der bliver krydsninger mellem de to sorter.

 

Rød valsk bønne

Valsk bønne ‘Crimson Flowered’ Vicia faba

I år har jeg indplantet ét individ af sorten ‘Crimson Flowered’ i mit avlsprojekt af lilla valske bønner. Crimson Flowered har irgrønne frø. Jeg kunne tænke mig at få den smukke røde blomsterfarve kombineret med den lilla frøfarve. Jeg lader humlebierne om at udføre bestøvningen, de gør det bedre end jeg.

Til næste år forventer jeg at der vil optræde enkelte planter med blomster i en grumset farve. Det er de planter der er krydsninger mellem Crimson Flowered og de øvrige individer i mit avlsprojekt.
Om to år bliver det spændende at se hvor mange røde blomster der viser sig, og om nogle af dem har lilla frø.

 

De skønne akelejer

Akelejerne findes i mange smukke farver og enkelte, dobbelte og fyldte.

Jeg kan ikke stå for dem. Men hvis jeg ikke styrer udviklingen lidt ender det med at de alle er rosa. Derfor plukker jeg buketter at de typer der er ved at tage overhånd, og sikrer mig, at de sjældnere former og farver får lov at sætte frø.

 

Aubergineblomster

Aubergine Solanum melongena ‘Skorospely’

I år afprøver jeg en del auberginesorter jeg er blevet foreslået. Måske skal det ende med et forsøg på at lave en frilandssort, men det er ikke sikkert det lader sig gøre. Foreløbig skal jeg finde mig nogle egnede kandidater, og få lidt mere erfaring med at dyrke auberginer. Mit første kriterie skal være, at jeg kan få modne frø. De sorter vil jeg så kigge nærmere på.

En af mine første erfaringer er, at der er sortsforskelle der kan have betydning for hvor let det krydsbestøver. På sorten ‘Skorospely’ stikker støvfanget udenfor støvdragertønden. Det ligner situationen hos de kartoffelblomstrede tomater. Støvfanget er dermed udsat for besøgende insekters blomsterstøv, hvorimod sorter som ‘Vera’ holder støvfanget indenfor støvdragertønden, så insekter dårligt kan komme til at tørre pollen af på det. I år vil jeg ikke tage sortsrene frø, men måske gerne krydsninger af forskellige sorter, derfor vil jeg ikke gøre noget for at hindre kryds. Med min erfaring fra tomater og peber tror jeg dog ikke insekterne her i haven er interesseret i aubergineblomsterne. De er ellers meget kønne.

Aubergine Solanum melongena ‘Vera’

Auberginesorter jeg dyrker i år:
Applegreen – Jeg tog frø af denne sort sidste år, og de har god spireevne.
Rima F1 – Standardsorten i Danmark, anbefalet af andre frøsamlere, trods det er en hybrid.
Fairy Tale F1 – Anbefalet af økologisk gartner som bedste til forsøg på friland.
Czech Early – Tjekkisk sort, fra Lieven David
Almaz – , fra Lieven David
Diamond – , fra Lieven David
Skorospely – , fra Lieven David
Vera – , fra Lieven David
Thai F1 – Thai hybrid, fra Leif Siripot
Morden Midget – , fra Leif Siripot

Lieven sendte mig en hel masse auberginesorter gennem Patrick, og Leif har sendt mig mange sorter fra sit hjem i Thailand. Tak til jer alle. Derfor har jeg også mange sorter der må vente til næste år, før de får lov at vise hvad de kan præstere i et dansk drivhus.

Skulle der være en læser, som har forslag til egnede auberginesorter hører jeg gerne om dem.

Da auberginer er en upålidelig afgrøde i Danmark, vil jeg ikke påtage mig at holde bestemte sorter i live. Heldigvis findes der mange mennesker rundt om i verden der vedligeholder auberginesorter, og er villige til at dele deres frø med andre.

 

Ljungdalen roe

Ljungdalen roe Brassica rapa

Tidligere poster om roe

Roerne til frøavl er nu i blomst. Det er den svenske arvesort Ljungdalen. Der er 15 blomstrene planter, én af de udvalgte roer overlevede ikke vinteren. Svenske SESAM (frøsamlerne) anbefaler mindst 5 planter, men helst 20 eller flere. Ideelt skulle jeg have lidt flere blomstrene planter. Men det går endda, og hvis jeg avler frø igen inden de opridelige frø bliver for gamle, kan jeg lave en portion mere, og så kommer jeg hurtigt over 20 individer i min genpulje. Så skal jeg bare huske at blande frø fra de to avlinger, så er mangfoldigheden i sorten sikret.
En anden ting er, at sorten har to tydeligt forskellige farver. Da jeg lavede en vægtning for at bevare balancen i farverne, har jeg på den måde også sikret en vis mangfoldighed, hvorfor tallet 20 nok kan sænkes til de 15 jeg har uden bekymringer. Jeg kan altså klare mig, selv hvis de originale frø bliver for gamle inden jeg når at lave næste hold frø. Jeg kan dog stadig ikke gå under de fem moderplanter som absolut minimum, hvis sorten skal overleve hos mig.

Har man kun plads til 5 planter bør man dyrke frø hvert år, og så have et glas hvor man putter f.eks. 50 veludviklede frø i hvert år. Næste år tager man de frø man skal bruge fra glasset, og når man høster de nye frø kommer man igen 50 frø i glasset og rører rundt. Da frøene holdet omtrent 10 år, vil man snart have 500 frø i glasset, og dermed en stor blandet genpulje.

Hvorfor er der så et minimum på fem planter?
De fleste arter i kålslægten, også roe, kan ikke bestøve sig selv. De har en genetisk barrierre, der skal sikre fremmedbestøvning. En plante kan ikke bestøve sig selv, men den kan heller ikke bestøve andre individer med samme version af den genetiske barriere. Hvis man kun har to planter der blomstrer er der en risiko for at begge planter er udstyret med samme barrierre, og derfor hverken kan bestøve sig selv eller hinanden. Har man tre planter er risikoen selvfølgelig mindre, men den er ser stadig. Først når man er oppe på fem planter bliver det temmeligt usandsynligt at man løber ind i problemet.
I en fremmedbestøvende art er vi også interesserede i, at generne blandes godt og grundigt for hver generation. Det giver en god tilpasningsevne, og f.eks. kan mange forskellige gener for sygdomsresistens føres med til kommende generationer, når “kortene blandes” for hver generation.

Man kan sno sig på mange måder, når man avler frø i en privathave 🙂