den store verden


DSCN5186
Demonstration for frie frø i Brussel

Palmesøndag og følgende mandag var jeg med nogle andre frøsamlere i Brussel. Vi deltog i søndagens frødeling og mandagens demonstration.

Dagene var arrangeret under netværket www.seed-sovereignty.org

DSCN5146
Aldrig har jeg set så mange frø holde flyttedag

Søndagen var et overflødighedshorn af frø. Der var gratis frø til alle der ønskede. Det var dejligt at opleve den varme gavmildhed blandt folk. Arrangementet var åbent for alle, så der var god mulighed for at fylde sine frøposer.
Personligt blev jeg så overvældet, at jeg kun fik de frø med, som folk gav mig personligt. Tak skal I have.
En enkelt spændende portion frø sagde jeg dog nej tak til. Det var en belgisk “Prinsesse” bønne, som lignede vores gamle danske Prinsessebønne en hel del. Så meget, at jeg er sikker på de to ville blive blandet sammen, hvis jeg begyndte at dele den belgiske prinsesse med danske frøsamlere. Så kunne det ende med, at vi mistede den gamle danske prinsesse.
Men den belgiske så da god og spændende ud – jeg håber mit forbehold bliver forstået.

DSCN5135
Belgiske Kokopelli, Ariane

Det var muligt at blive privat inkvarteret. De fleste af os fra Danmark boede hos Ariane, Marc og deres 3 drenge. De var utroligt gæstfrie – tak for det. Det gav et indblik i livet hos en almindelig familie i Belgien.

Ariane er aktiv i den belgiske afdeling af Kokopelli, en forening med udspring i Frankrig, der har afdelinger i mange lande. Kokopelli udfordrer EU’s frødirektiv ved at sælge frø via deres hjemmeside. Dejligt, at nogle tager kampen op, så vi hen ad vejen kan få ændret direktivet. Der skal ikke kun være plads til de industrielle sorter, men også reelt være plads til den store mangfoldighed af andre sorter, og plads til de små spillere på markedet, som måske kun laver lidt frø på egne marker, for at sælge gennem deres hjemmeside. Kan det ikke tillades, i lighed med stalddørssalg, som vi kender det fra danske gårdbutikker? Det ville utvivlsomt være en billig måde at bevare de gamle sorter. Måske med en bemærkning om, at de ikke er optaget på EU’s sortsliste, så vi som forbrugere ved hvad vi køber og ikke køber. Nogle forbrugere vil uden tvivl se det som en kvalitetsgaranti, hvis en sort ikke er opført på sortslisten – så langt vil jeg ikke selv gå. Men jeg kan ikke få øje på hensynet til havefolket i sortslisten. Vi havedyrkere har andre behov end landmænd og gartnere, og det er der ikke noget forkert i. Vi har ofte mere glæde af en lang høstperiode, som mange gamle sorter opfylder.

DSCN5145
Steph og Patrick, Amsterdam

Det var en vidunderlig blandig af mennesker tilstede. Aktivister, bjergbønder, frøsamlere, havebloggere, videnskabsfolk og …ja, jeg kan vist ikke huske alle. Der var især folk jeg ikke kendte, men jeg mødte også folk jeg kender fra blogosphæren, som Steph og Patrick fra Bifurcated Carrots, folk jeg har byttet frø med, som Lieven David fra de lusthof i Belgien.

DSCN5167
Demonstration for frie frø

Demonstrationen var farverig og glad. Klik på billedet, så kan du se flere billeder på min Flickr fotoside.
DSCN5183
Banner på portugisisk

Det var en fornøjelse at høre (og læse) de mange sprog.

Støt de frie frø(klik), skriv under

og læs hvad Patrick skriver

Froelisten2011
Frøsamlernes bytteliste 2011

Igen i år er der kommet en lang og spændende bytteliste fra Frøsamlerne.

Se f.eks. den spændende Spinatranke (Hablitzia tamnoides) der stammer fra Kaukasus, og har en gammel dyrkningshistorie i skandinavien.

I min have står nogle potter med frøplanter af Spinatranke, sået af frø jeg fik sidste år af en frøsamler. Når foråret kommer skal de plantes ud, nær et træ eller en busk, i skyggen, hvor det ellers kan være vanskeligt at dyrke grønsager.
På facebook er der nu en Spinatrankegruppe, Friends of Hablitzia tamnoides, the Caucasian Spinach

Prinsesse
Den gamle danske Prinsesse bønne

Prinsesse bønnen er en klassiker på byttelisten. Det er ægte levende dansk kulturarv, bevaret af en vegetarfamilie gennem generationer. For 100 år siden var det en velkendt sort, omtalt i havebøger som den tidligste bønne. Nu bruges den mest som tørrebønne, og så er det jo et dejligt navn!
Den bliver også stavet med c: Princesse

YouTube er fyldt med fantastiske instruktionsvideoer. Dette er den mest nyttige lige nu, hvis din have er ligeså snedækket som min. Bemærk den præcise sådybde!

Tusind tak til KitchenGardeners.org (besøg dem straks!)

Hovedkoordinat-analyse af gamle danske ærter
Hovedkoordinat-analyse af gamle danske ærter
(klik på billedet for at se de mere tydeligt)

Så blev jeg endelig færdig med at skrive på en lille rapport om de gamle ærter i laboratoriet.
Rapporten ligger her: 2010 Resultat af ærteforsøg (DNA)

Når man læser resultaterne, så er det altafgørende at forstå, at vi med denne undersøgelse kan afgøre, om nogle af ærterne er genetisk forskellige, men vi kan ikke afgøre om de er genetisk ens. Vi har jo kun undersøgt nogle små bidder af det samlede DNA.
De ærter der ser ens ud, er enten identiske eller forskellige, vi ved det ikke!

Øverst er vist hovedkoordinat-analysen. Den giver et godt visuelt billede af spredningen i vores sorter. Der var lagt nogle gamle svenske sorter ind, da de er blevet undersøgt tidligere. Det giver nogle referencepunkter til tidligere undersøgelser.

Hovedkoordinat-analysen bygger selvfølgelig på nogle meget konkrete data, nemlig længden af de mikrosatellitter vi undersøgte.


Tabel. Viser længden af hver mikrosatellit.

Mikrosatellitterne vi målte har bogstavnavne. A9 – D21 – AC58 – C20 – AA5 – AC75. Vi undersøgte 6 forskellige, men den ene ville ikke fungere, den anden var helt ens i alle sorterne, og derfor uinteressant. De sidste fire viste forskelle. Hver mikrosatellit blev målt to gange.

Jeg ender med at konkludere:

Der er altså sorter, som vi nu ved er forskellige fra alle andre.
Der er også grupper af sorter, hvor vi bør undersøge, om vi f.eks. kan finde fænotypiske forskelle. Det er en stor fordel, at det nu er klart afgrænset, hvilke sorter der skal sammenlignes ved f.eks. dyrkningsforsøg. Der er nok også sorter, der er identiske med hinanden. Det er dog ikke noget der kan afklares ved dette forsøg, som kun egner sig til at finde forskelle i de 4 områder (mikrosatellitter) vi fik brugbare resultater fra. Om de er identiske i mange flere mikrosatellitter kan vi ikke vide, før vi laver et nyt forsøg!

Læs videre i rapporten 2010 Resultat af ærteforsøg (DNA)

Se også den excel fil vi fik tilsendt. Det er lidt mere krævende læsning 🙂


Flattr this

DSC_0001-2
Ærteskud af gamle sorter i laboratoriet på KU-Life (Copyright Ingrid Nolde)

Sidste weekend var jeg med Frøsamlerne inde i laboratoriet på Institut for Jordbrug og Økologi (Landbohøjskolen). Gunter Backes og Jihad Orabi ledte os igennem en undersøgelse af vores gamle ærtesorter. Det blev en fantastisk og lærerig weekend!

Som forberedelse havde vi dyrket ærter i 3-4 uger, så de var klar til analyse. Vi skulle bruge blade, der ikke havde fået for meget lys. Klorofyl kan gøre det vanskeligere at udtrække DNA materialet fra resten af bladvævet. For en sikkerheds skyld var vi to der havde dyrket de samme ærter. Det gik fint, og vi fik kun brug for det ene sæt.

DSC_0004
Testrør på is (Copyright Ingrid Nolde)

Vi blev delt i fire grupper. På den måde kunne vi nå at arbejde med alle sorterne vi havde medbragt. Efter en kort introduktion til laboratoriearbejde, brug handsker og kittel – tag dem af når du forlader laboratoriet, gik vi i gang med ærtebladene.
Så snart man skærer i bladene aktiveres de naturlige enzymer. For at hæmme dem satte vi alle prøverør i en bakke med is. Millimeter små stykker blev lagt i rørene, en opløsning af kaustisk soda blev tilsat, og rørene blev kogt 1 minut for at denaturere proteinerne. Så blendede vi bladopkoget med enden af en plasticpind og tilsatte en opløsning der bragte pH-værdien ned på et ønsket niveau. For at skille DNA fra resten af bladsuppen blev rørene centrifugeret.

DSC_0013
Ærtebladsuppen nederst, DNA ligger øverst i den klare del af væsken (Copyright Ingrid Nolde)

Nu kunne vi flytte det rensede DNA over i nye prøverør, stadig sat i is.
Så var det tid at blande væsker med primer for de DNA stumper vi ville finde. Vi ledte efter 6 forskellige microsatelitter. Microsatelitter er gode til at se forskel mellem sorter i en art. En primer finder DNA sekvensen umiddelbart før microsatellitten, så DNA-strengen klippes over det ønskede sted. Der bruges en primer til hver ende af microsatelitten, da den jo skal “klippes fri” i begge ender. I væsken tilsættes også Taq-DNA-Polymerase, et enzym der kopierer DNA ved bestemte temperaturer.

DSC_0019
Vi brugte pipetter i flere timer. Selv med multipipetter var der nok at se til (Copyright Ingrid Nolde)

Herefter gennemgik prøverørene gentagne temperaturskift mellem
94°, hvor DNA-strengen adskilles,
64-55°, hvor primeren binder til DNA-strengen, og
72°, hvor Taq-DNA-Polymerase kopierer DNA-strengen fra primeren og frem (microsatelitten kopieres).
Ved de gentagne temperaturskift fik vi opformeret den udvalgte microsatellit eksponentielt. De første gentagelser gav kun ganske lidt materiale, men for hver gentagelse var der mere materiale at kopiere. Lige som med renters rente, hvis det var penge. Eller formeringen af gær i en brøddej.

Til sidst lod vi et elektrisk felt trække microsatelitterne op gennem en sej væske i kapillærtynde rør. Et farvestof var koblet på microsatelitterne, så en fotocelle sidst i kapillærrørene kunne registrere hvor hurtigt de passerede forbi. Små microsatelitter vandrer hurtigere igennem kapilærrørene end større.

DSCN4579
Første præsentation resultatet

På billedet ses de vandrette bånd, der hver repræsenterer et ærteblad. De små lodrette bånd er microsatelitter. De røde lodrette bånd markerer en skala, så vi ved, hvor store microsatelitterne er.
Jihad og Gunter lavede analysearbejdet søndag morgen, inden vi andre mødte op – tusind tak!

DSCN4581
Det var optimalt at gruppere ærterne i 7 grupper

Resultaterne er på vej i en e-mail. Jeg glæder mig til i fred og ro at dykke længere ned i resultaterne. Mon ikke jeg så har lidt mere at skrive om?

Stor tak til både Gunter og Jihad for en lære- og udbytterig weekend 🙂

PS: Jeg er en glad amatør. Er der fejl i det tekniske, så efterlad gerne en kommentar 🙂


Flattr this

« Forrige sideNæste side »